Kronborg Slot Helsingør Nordsjælland

Kronborg Slot Helsingør

Internationalt kendt som "Hamlet´s Castle Elsinore"

Kronborg Slot rejser sine emponerende spir på det smalleste næs mellem Sveriges og Danmarks kyster , Renæssanceslottet Kronborg lyser op  med sine tårne, søjler, sandsten og prægtige kobbertage. Kronborg Slot er et slot i særklasse og udnævnt til verdensarv af UNESCO

Kronborg slot i Helsingør ved indsejlingen til Øresund er et af Nordeuropas betydeligste renæssanceslotte. Det er også det mest berømte danske slot, kendt verden over fra William Shakespeare s Hamlet, Holger Danske og det besøges hvert år af ca. 200.000 danske og udenlandske turister / besøgende og er en stor Dansk turistattraktion.

We have placed Kronborg Castle  "Elsinore Historical City Walk" on your mobile phone or printable PDF as No.

Frederik d. 2.	Dansesalen	Kronborg tapeterne
Holger Danske	Kase matterne	Hamlet
Kronborg Slotskirke	Telegraftårnet	Historien

Kronborg Slot Historien kort

I over 400 år er Kronborg Slot hovedsæde for opkrævningen af øresundstolden. Kronborg er en legende i sin storhedstid i slutningen af 1500-tallet.

 Med Kronborgs truende kanoner, der peger direkte mod skibene i Øresund, tør de søfarende ikke andet end at betale den Danske Konge for at sejle forbi.

 Øresundstold fylder kongens kiste, og Frederik d. 2. forskønner Kronborg med spir, tårne, sandsten og kobbertag. 

Kronborg Slot bliver et af renæssancens fineste slotte. Sørejsende, handelsmænd, diplomater og kongelige beretter om det storslåede slot og hof i Helsingør med pomp, pragt og kanonskåler.

Erik af Pommern Konge af Danmark, de Venders og Gothers

Helsingørs egentlige historie begynder med Erik af Pommern, som regnes for byens grundlægger.

 Først og fremmest fordi han lod netop denne by være opkrævningssted for Øresundstolden, og i 1426 havde Erik af Pommern givet byen særlige købstadsprivilegier, og en overgang var Helsingør Danmarks næststørste by. 

Erik af Pommeren havde fremtvunget byens udvikling ved at pålægge byens borgere “deres By at bygge, formere og forbedre med gode Købstadsbygninger”.

For at nå i mål, lokkede kongen med skattelettelser: -  Byggede man sit hus i sten ventede 10 års skattefrihed. (De, der byggede i træ, slap kun for at betale skat i fem år!) 

Det meste af Helsingør er efterfølgende bygget i  Kong Frederik 2.´s tid,  samtidig med at Kong Frederik 2. var godt i gang med at opføre Kronborg Slot. (Eller rettere, ombygge Erik af Pommerens oprindelige fæstning "Krogen").  Og det er tydeligt, at husene er bygget med bistand fra de samme udenlandske håndværkere, som byggede for kongen. 

Kongens overdådige hofliv forsvinder gradvist fra Kronborg efter branden i 1629.

 Her æder flammerne det meste af Kronborgs dyrebare møbler, malerierne og kobbertaget. 

Efter den dag går Kronborg Slot mørke tider i møde. Den svenske konge, Karl Gustav, besætter og plyndrer Kronborg i 1658-1660. De næste 300 år bliver Kronborg mest brugt som fæstning og militærkaserne.

Kronborg slot stod færdigbygget i 1585

Kronborg Slot er på listen i selskab med bl.a. Pyramiderne, Akropolis og Den kinesiske Mur.
Kronborg Slot får den eftertragtede status, fordi slottet er et enestående eksempel på renæssanceslote, som tilmed har spillet en markant rolle i Nordeuropas historie.

Hamlet er der stadig, men i dag er der en ny slags liv på slottet, hvor 250.000 gæster fra hele verden besøger Kronborg, Hamlet´s Castle.

Læs mere om det ældre Krogen, Kronværket, telegraftårnet, Historien og branden i 1629

Kong Frederik d. 2.

Frederik 2. regerer fra 1559 til 1588 og holder overdådige fester på Kronborg Slot. Kronborg blev bygget for at imponere de mange gæster, som kommer fra nær og fjern for at feste i dagevis. De trakteres med tidens gourmetretter og øl i tøndevis. 

Før Frederik 2. bliver gift, er han mest optaget af at blive nordens mægtigste konge. I syv år kæmper han en udmattende krig mod rivalen i Sverige, Erik 14. 

Efter syv års krig kan ingen af dem kalde sig sejrherre. Frederik 2. bruger resten af sine dage på at genopbygge sit omdømme som Nordens konge i Østersøen og fylde statskassen igen. Kassen er stort set tom efter de fejlslagne krige.

 Frederik 2. satte Peder Oxe (fra slægten Oxe, se Oxernes Gaard i Stengade 66) til at skaffe flere penge i sundtoldskassen. 

Sundtolden var i begyndelsen en rosenobel pr. skib, men Peder Oxe ændrede tolden til lasttold i stedet for. Det skæppede rigtig godt i kongens private kasse og kunne anvendes til finansiering af slotte (Kronborg eksempelvis) og krige, som slugte mange penge. 

Rigtig smart var det, fordi skibene blev større, kunne sejle længere og medbringe større last og specielle varer, alt sammen medvirkende til større indtægter. Hilste et skib ikke korrekt eller forsøgte et skib at undlade at betale, blev der fyret varselsskud af, enten fra Kronborg eller fra vagtskibet i Øresund. Episoden blev opfulgt af ”mulkt”, skydepenge for krudt og kugler. Det bliver en sand guldgrube, og indtægterne sikrer opførelsen af pragtslottet Kronborg Slot i 1574 og frem. 

I 1572 gifter Frederik 2. sig med sin unge dronning Sophie. Deres forhold er kendt som et af de lykkeligste kongelige ægteskaber i Europa. I de første ti år efter bryllupsnatten får de syv børn, og de er uadskillelige. Sophie følger med kongen på de fleste af hans rejser. 

Dansesalen
Frederik 2. vil have et slot han kan prale af, og derfor sørger han for, at Kronborg får Europas fineste dansesal i sin tid. Salen er 60 meter lang og er på Frederik 2.’s tid Nordeuropas største. Langs væggene hænger kongens tjenere de kostbare gobeliner op, når der er fest. For enden ved den store kamin sidder kongeparret under en prægtig bordhimmel af purpurrød silke med indvævede guld- og sølvtråde. Loftet i salen er paneleret med kunstfærdige træudskæringer, malerier og forgyldninger. Syv store messingkroner oplyser den smukke sal. Marmorgulvet i salen bærer dansende hoffolk, konger og dronninger. Det meste af dansesalens inventar fortæres af flammerne i 1629, men slotskirkens udsmykninger, som har overlevet brande og plyndringer, vidner om Dansesalens storhedstid.

Til fest på Kronborg Slot
Kronborgs tårne strækker sig op mod himlen. Solen fanger Kronborgs tage og får solen til at danse på kobberet. 150 vognkærrer bevæger sig langsomt afsted mod det funklende slot på bastionen i Øresund. Vognkærrerne er pakket med Kongens møbler, puder, tæpper og bøger. Frederik 2. er på vej til Kronborg med hele sit følge af tjenere og oppassere. Kongen skal holde fest på Kronborg Slot for adelen og fine folk fra hele Europa. Hofmesterinden sørger for, at slottet indrettes med kongen og dronningens møbler, tæpper, friske blomster og dronningens papegøje. I kaminen er der lagt velduftende sandeltræ, og lysekronerne har fået honninglys i stagerne.

Skål med kanonerne
I mange dage vil det fornemme selskab feste i Kronborgs enorme Dansesal. Lange borde dækkes med sølvtøj og krystalglas. Tjenere serverer 24 retter til hver enkelt gæst. Herunder Østers, vildt, eksotiske frugter og andre dyre delikatesser. Den eksotiske middag skylles ned med vin og øl. Kongen vil rejse sig, hæve sit glas og udbringe en skål, og samtidig vil trommerne rulle og trompeterne gjalde. Uden for fæstningsvolden står artilleristerne klar ved kanonerne og når trompeterne lyder, saluterer artilleristerne kongens skål med øredøvende brag, der kan høres helt over på den anden side af Øresund.

De Kongelige Sale

Kronborgs Kongelige Sale fortæller om dengang renæssancekongerne festede og boede på slottet.

I disse pragtfulde sale levede kongerne og holdt storslåede fester med mad, musik, skuespil og hofintriger. Ikke mærkeligt, hvis William Shakespeare har hørt om livet på Kronborg og er blevet inspireret til at skrive sit skuespil om Hamlet.

Dansesalen til fest og fornøjelse

Festsalen over dem alle er Kronborgs imponerende Dansesal. Det er ikke svært at forestille sig lange opdækkede borde eller dansende gæster på det smukke marmorgulv. Salen er 60 meter lang og var på Shakespeares tid Nordeuropas største festsal. 

Kongens og dronningens private kamre

Nysgerrigt kunne kongen fra en karnap i sit private kammer holde øje med gæsterne, der ankom til fest. Og mens gæsterne gik op i Dansesalen via et trappetårn i Slotsgården, kunne dronningen gå tørskoet til fest via det lange galleri mellem Dansesalen og sit private kammer. 

 

 

 

Gå på opdagelse i slottets sale

Kongetapeter med et væld af detaljer, malerier på lofter og vægge, massive pragtdøre og gigantiske kaminer gemmer sig i slottets mange sale. Så gå på opdagelse og forestil dig festerne og livet, der engang blev levet her. 

Læs meget mere om Kronborg. Klik på menu linkene øverst  til højre

Kronborgtapeterne

Omkring 1580 lod Frederik II fremstille 40 tapeter med ikke mindre end 113 danske konger. Han følte sig provokeret af den svenske konge Erik XIV, som kunne fremvise 143 konger i forlægget til en tapetserie.

 Erik XIV nåede det høje tal ved at regne helt tilbage til Noah, som han regnede for at være stamfader for alle svenske konger. Han nåede dog kun at få fremstillet fire færdige tapeter.

Frederik II fik derimod færdiggjort hele serien af danske kongetapeter. De blev lavet specielt til Kronborg under ledelse af Hans Knieper fra Antwerpen. 

Hele den daværende kongerække var repræsenteret i gobelinserien, incl. Frederik II selv og hans søn, den senere Christian IV. 

For at nå det høje tal regnede Frederik II alle tænkelige sagnkonger med. I dag er kun 14 af tapeterne bevaret. De 7 hænger på Kronborg og de andre 7 på Nationalmuseet. Her på siden vises de 7 gobeliner, som kan ses på Kronborg.

 Fra sagnkongen Dan, til Christian 4., er 100 års myter og historier om kongerne vævet med silke og garn. Nogle mere fiktive end andre. Kronen på værket er bordhimlen vævet med guld og sølv. I 1586 er tapetværket færdigt. 

Holger Danske

I de dybe underjordiske gange i kasematterne sover nationalhelten Holger Danske som en sten. Han har sovet i hundreder af år og, ifølge et gammelt sagn vil han vågne den dag, Danmark trues af fjender. Først der slår han øjnene op, rejser sig og hæver sit sværd.

For generationer af danskere har et besøg på Kronborg været forbundet med en tur ned i de mørke kasematter, hvor statuen af Holger Danske har sin plads. Slumrende, og med korslagte arme over sit sværd, sidder han i slottets underjordiske beskyttelsesrum og holder sig parat til at møde fjenden. 

Myten fortæller nemlig, at når riget trues af en ydre fjende, vil stenfiguren blive til kød og blod, og Holger Danske vil rejse sig til forsvar for fædrelandet.

I 1907 blev en bronzestatue af figuren bestilt til Hotel Marienlyst i Helsingør. Gipsfiguren, som den blev lavet ud fra fik sin plads i Kronborgs kasematter, og efterhånden opnåede den betydeligt større berømmelse end bronzeudgaven. Kunstneren bag værket var Hans Pedersen-Dan.

I 1985 måtte gipsafstøbningen udskiftes med en kopi fremstillet i beton, fordi gipsafstøbningen blev ødelagt af det fugtige klima i kasematterne.

Kasematterne

Under Kronborgs fire store bastioner finder man Kronborgs underjordiske gange. Her er dystert, koldt og fugtigt, men kasematterne har reddet mange liv i krigstider. 

De underjordiske gange har beskyttet soldaterne, når fjendens kugler brager ind i Kronborg. 

Der har soldaterne forskanset sig i ugevis. Der er plads til heste og soldater med mad nok til 1000 mand i op til seks uger. Kasematterne blev bygget i 1574-76, dengang middelalderborgen Krogen blev ombygget til renæssanceslottet Kronborg.


Gå på opdagelse med lommelygte
Den 18. maj 2006 åbnede en nyskabende udstilling, der sætter lys på Holger Danskes historie og betydning for dansk identitet. Udstillingen er en rejse, hvor de besøgende bevæbnet med lommelygter selv kan gå på opdagelse i legenden om Holger Danske. 

På væggene gemmer sig budskaber om sagnets oprindelse, de udenlandske parallelhistorier om sovende kæmper, og ikke mindst Holger Danskes betydning i det moderne Danmark, hvor han i høj grad anvendes både politisk og kommercielt. 500.000 hits ved en søgning på Holger Danske siger lidt om sagnheltens udbredelse. Udstillingen er permanent.
Der er desuden i anledning af udstillingen åbnet op for tre rum i kasematterne, som hidtil ikke har været tilgængelige for publikum.

Hamlet er flyttet ind på Kronborg Slot

Når gæsterne vandrer ind i Slotsgården på Kronborg Slot, træder de ind i Hamlets verden. For Hamlet, Ofelia, Gertrude, Claudius, Laertes, Polonius, genfærdet og Yorrick er flyttet ind i slottets sale og i de dystre kasematter.

Gæsterne møder de forskellige karakterer, når de bevæger sig rundt på slottet. De oplever deres hverdagsliv på tæt hold, og de bliver også vidner til personernes tragiske skæbne, når de griber våbnene eller forgifter hinanden.

Ingen ved, hvad slottets gæster kommer til at opleve, men uanset, hvor de bevæger sig rundt på slottet, går de rundt i Hamlets verden med drama, begær, giftmord, gakkede optrin, fægtekampe og et genfærd i Kasematterne.

Historien om Hamlet - kort
Shakespeares Hamlet er en dansk prins, som må gå grueligt meget igennem. Han vender hjem til Kronborg Slot, fordi hans far kongen er død. 

Den nykronede konge er Hamlets onkel, Claudius, som har giftet sig med Hamlet mor og sin brors enke. Da faderens genfærd pludselig viser sig på voldene og fortæller Hamlet, at Claudius myrdede ham, beslutter Hamlet sig for at hævne sin far. 

Den hævnrejse koster ham sine nærmeste, når sværd og gift blandes i en stor hævnrus.

I 1816, tohundredåret for Shakespeares død, blev "Hamlet" for første gang opført på Kronborg.

Shakespeares Hamlet er Verdenskendt og elsket

Så meget at Gæster fra alle nationer valfarter til Helsingør for at se opførelsen i de oprindelige rammer, og en meget teater interesseret arkitekt, der i 1922 var på besøg i Helsingør, blev så fascineret af Kronborg og Shakespeare´s Hamlet, at han tegnede Kronborgs indvendige hvælvinger, tog dem med over atlanten og opførte et teater der havde samme indvendige rammer til opførelse af Shakespeare’s Hamlet spil i byen Salem i Oregon. Teatret kom til at hedde Elsinore Theatre, og byen blomstrede op på grund af det meget omtalte Elsinore Theatre hvor rigmænd valfartede til for at se det smukke teater og opleve Shakespeare’s Hamlet spil. Teatret er i dag nænsomt restaureret, og du kan igen opleve en indvendig kopi af Kronborg Slot i Oregon.

Man skrev i Oregon dengang: (1926) Elsinore received its name from Shakespeare’s immortal tragedy, Hamlet. The design is based on the historic Elsinore Castle in Denmark which is believed to be the setting William Shakespeare chose for Hamlet.

Byen Salem er hovedstaden i Oregon og har i dag ca. 160.000 indbyggere,

Kronborg Slotskirke

Marcussen & Reuter Orgel 1639

Kronborg Slotskirke er beliggende i slottets sydlige fløj og blev indviet i 1582, og har altid været protestantisk.

En septemberdag i 1629 kom nogle håndværkere galt af sted med åben ild, og slottet brændte, men ilden gik uden om slotskirken, hvorfor det rigt udskårne og broget bemalede inventar er bevaret i Frederik d. 2. oprindelige renæssancestil for eftertiden og står stort set i dag som i 1582.

Kirkebænke Kronborg Slotskirke

I en periode blev kirken anvendt til først krudtmagasin og senere til fægtesal, men 1840-43 blev kirken restaureret med anvendelse af det oprindelige inventar, som i forbindelse med slottets indretning til kaserne i 1785 blev opbevaret på slottet.

Kronborg Slotskirke blev genindviet til kirkeligt brug under Christian den Ottende. Samtidig anskaffedes et nyt orgel, bygget af Marcussen & Reuter og opstillet dels i det gamle Lorentz-orgelhus fra 1639, dels bag en stor, hvidmalet panelvæg, og det er da tænkeligt at Buxtehude har spillet på Lorentz-orglet, mens han var organist ved Sct. Mariæ Kirke i perioden 1660 til 1668.

Marcussen & Reuter Orgel 1639

I Slotskirken bemærker man det smukke kassetteloft. Der har formentlig været kassetteloft overalt på Kronborg før branden i 1629, men Christian den Fjerde havde ikke penge nok til kassettelofter, da han lod Kronborg genopbygge efter branden.

Christian den Fjerdes private balkon

Læg også mærke til Christian den Fjerdes private indelukke modsat prædikestolen, hvorfra Kongen, afskærmet fra menigheden kunne følge gudstjenesten, eller tage en lille blund og måske forlade kirken før tid?
Bagest i kirken finder man »slavebænkene«. Fangerne på Kronborg kunne komme til gudstjeneste, når kongen ikke var på slottet, og det har også været sådan, at mændene sad til højre og kvinderne til venstre i Slotskirken, da Kronborg Slotskirke hverken har mande- eller kvindeindgang, men det er naturligvis forlængst afskaffet.

Dronning Margrethe har broderet messehagler til kirken.

Kronborg Slotskirke drives under Sankt Mariæ Kirke Sankt Mariæ Sogn, Helsingør Domprovsti. 
I dag anvendes Kronborg Slotskirke til kirkelige handlinger som gudstjenester og bryllupper for Skt. Mariæ Sogn i Helsingør, samt til koncerter.

Bliv gift på Nordeuropa´s flotteste renæssanceslot i den romantiske Kronborg Slotskirke.

Telegraftårnet

Telegraftårnet er navnet på det store iøjnefaldende tårn, der tegner Kronborgs profil mod Helsingør. Mange har gennem tiden undret sig over tårnets særprægede arkitektur, der er anderledes end slottets øvrige overdådighed. Umiddelbart adskiller Telegraftårnet sig fra Kronborgs øvrige tårne ved at mangle spiret.

Telegraftårnet til højre

Svenskerne skød spiret af

Telegraftårnet har dog en storslået fortid. Som størrelsen afslører, har tårnet engang været Kronborgs højeste med kuppel og spir. Det fungerede oprindeligt som pejlemærke for de tusindvis af skibe, der i århundreder besejlede Øresund. Skibe, der alle skulle ankre op i Helsingør, for at betale told til Kongen. Telegraftårnet kaldes også Kanontårnet, og det var herfra man gennem tiden varetog befæstningen mod land, dog med skiftende held. I 1658 lykkedes det svenskerne at skyde gennem de mere end fem meter tykke mure, så kuppel, spir og sågar noget af tårnet blev skudt bort.

Det flade tårn

Man valgte herefter at lade være med at genopføre tårnet som tidligere, og dermed var dagene som Kronborgs prægtigste tårn slut. Den nye flade konstruktion viste sig dog at være egnet til placeringen af en optisk telegraf. Med denne var det muligt at signalere langs kysten hele vejen til København, hvis forholdene er til det. Det var de ikke i 1807, da den engelske flåde passerede Helsingør. Da var Helsingørs koner efter sigende i færd med at lave middagsmad, og den megen os fra ildstederne gjorde det umuligt at aflæse telegrafen. Og hvordan det gik København i den forbindelse, er en helt anden historie.

Fantastisk udsigt

En anden historie helt for sig selv er udsigten fra tårnets top. Når man er kommet op af de mange trapper, belønnes man med en uforlignelig udsigt over Helsingør og Øresund. Et oplagt udflugtsmål.

 

Kronværket Kronværket udgør slottets ydre fæstningsværk. Siden Kronværket blev opført, er der på dets område opført en række bygninger til militære formål. Ældst er Kronværksporten fra 1690, der i 1733 blev flankeret af Nordre og Søndre Kronværksbygning. Siden da udviklede der sig et egentligt kaserneområde, hvor bygningerne på charmerende vis, men først og fremmest af militære grunde, ligger i ly af de høje vestvendte jordværker. Kronværket i udvikling Kronværket er i disse år midt i en større udviklingsproces. De gamle kasernebygninger bliver restaureret, og bygningerne får nye funktioner. Formålet er at styrke formidlingen af Fæstningen og at levendegøre området. Kreativitet i Kronværket I dag huser de bevaringsværdige bygninger bl.a. en restaurant og derudover en række kreative folk, som hver især eller i kunstnerfællesskaber har indrettet atelierer og værksteder i de smukke omgivelser på Kronborg. De nyindrettede atelierer er ikke kun til gavn for kunstnerne, men i høj grad også for Kronborgs besøgende, som nu får lejlighed til at opleve, hvordan en kunstner arbejder med sit håndværk.

Hamlet Bag Kronborgs mure gemmer sig historien om den danske prins Hamlet. For mange er den ligeså ægte og lige så tæt knyttet til slottet, som de historiske personer,  der vitterligt har levet på Kronborg. Men Hamlet eksisterer kun i litteraturens verden som en romanfigur hos William Shakespeare. Siden 1600-tallet har utallige teateropsætninger, på slottet og mange andre steder, sørget for at holde myten levende. Derfor er Kronborg i dag kendt over hele verden som Hamlets slot og Helsingør - Elsinore - som Hamlets by.

Middelalderborgen Krogen I 1420erne anlagde Danmarks konge, Erik af Pommern, en borg på Ørekrog - en odde, der på Øresunds smalleste sted, lidt nord for Helsingør, skød sig ud i vandet overfor Helsingborg. Placeringen var ikke tilfældig. Kongen havde netop indført en toldafgift, som alle fremmede skibe skulle pålægges, når de ville passere sundet. ”Øresundstolden” blev af største betydning for kongens og rigets økonomi igennem mere end 400 år og blev først ophævet i 1857 på amerikansk initiativ. Borgen blev opkaldt efter stedet og fik navnet Krogen. Omgivet af en meget kraftig ringmur og med sine 80 gange 80 meter i grundplan var borgen meget stor efter datidens målestok. Inden for ringmuren lå tre hjørnehuse af sten: I nordøst kongens bolig, i sydøst et kombineret bryghus og køkken, som muligvis også har været kapel, og i sydvest en overhvælvet festsal. Ca. 70 % af disse stenhuse indgår i nutidens Kronborg.

Renæssanceslottet Kronborg Skønt Krogen var en stærk borg, betød udviklingen i angrebsteknik, at den fra midten af 1500-tallet var forældet som fæstning, og som kongebolig levede den langtfra op til renæssancens normer for en fyrstebolig. Behovet for en mere standsmæssig bolig blev ikke mindre af, at Frederik 2. i 1572 var blevet gift med sin unge kusine, Sofie af Mecklenburg. Hun kom nemlig fra et velhavende hertughjem og var særdeles godt vant. Inspiration til et nyt byggeri manglede kongen ikke, for han havde på sine rejser i Europa set flere eksempler på fyrstelige renæssanceboliger. Befæstningen forstærket King Frederik II inspecting the building of Kronborg Castle with a plan of Kronborg on his lap painted by Nikolaj Abildgaard. I 1574 indledte Frederik 2. en modernisering af middelalderborgen, hvor det i første omgang gjaldt om at forstærke de ydre forsvarsværker. Under fæstningsarkitekten Hans van Paeschens ledelse blev der anlagt hjørnebastioner, som var forbundet med høje jordvolde. Der blev også etableret voldgrav mod syd og vest. Et mægtigt, firkantet kanontårn var måske allerede forinden opført i det sydvestlige hjørne for at man kunne beskyde landsiden. 1577 var befæstningen forstærket, og Hans van Paeschen forlod byggeriet. Nye kongelige gemakker Samtidigt med fæstningsarbejderne blev boligen moderniseret. Kongens hus mod nord blev forlænget og forhøjet med en etage. Der blev også indrettet med lejligheder for både kongen og dronningen. Borgfløjene mod vest og syd blev også forhøjet og forbundet. Det har næppe været efter en overordnet plan, men snarere resultatet af et gradvist stigende ambitionsniveau. Efter van Paeschen blev en anden nederlandsk bygmester, Anthonis van Opbergen, antaget til at lede byggeriet. Bygningerne stod i røde mursten med grå sandstensdekorationer efter nederlandsk forbillede indtil 1580, hvor kongen besluttede at beklæde slottet med sandsten - måske på grund af den udsatte beliggenhed ved vandet eller måske for at adskille kongens byggeri fra adelens herregårdsbyggeri.

Christian 4.'s Kronborg Natten mellem 24. og 25. september 1629 brændte Kronborg. Murene stod tilbage, mens store dele af slottets indre gik til. Kirken blev reddet, fordi det hvælvede loft var stærkt nok til at modstå de nedstyrtende, brændende bjælker. Christian 4. ønskede straks at genopføre faderens slot og argumenterede over for et modvilligt Rigsråd, at et land først er virkeligt forarmet, når det ikke længere værdsætter sine egne bygningsklenodier. Øresundstolden blev forhøjet, og i 1631 gik genopbygningen i gang under ledelse af kongens bygmester Hans van Steenwinckel den Yngre. Seks år senere var slottet genopbygget. Genskabt efter faderens slot One of King Christian IV's private rooms with furniture and original ceiling. Kronborg blev i det ydre genskabt efter faderens slot, blot forhøjede Christian 4. tårnene. Trappetårnene, som før havde spir, fik kun en hvælvet kobberafdækning, mens de repræsentative tårne blev ført op over taget og forsynet med etageinddelte spir. I det indre benyttede kongen lejligheden til at foretage visse moderniseringer. Dansesalens loftshøjde blev forøget med et par meter og det oprindelige kassetteloft erstattet af en serie loftsmalerier med motiver fra Danmarkshistorien. Serien blev bestilt hos nederlandske kunstnere fra Utrecht, hvoraf Gerrit van Honthorst og Salomon Koninck var de vigtigste. En del af disse malerier er bevaret på slottet. Sammen med fornyelsen af kaminer og diverse dekorationer indebar de, at den tidlige barok vandt indpas på Kronborg.

Slottets senere historie Svenskekrigene 1657-60 gik hårdt ud over Kronborg, der i september 1658 blev bombarderet og indtaget. Da svenskerne forlod slottet tog de, foruden bordhimlen, en række af loftsmalerierne fra Dansesalen og springbrønden i gården med sig som krigsbytte. De ydre fæstningsværker blev forstærket med et kronværk sidst i 1600-tallet. Indvendigt blev der bygget om i nordfløjen til Frederik 5. i 1760-63, men slottet gik efterhånden ud af brug som kongebolig. Militæret rykkede ind, og Kronborg var kaserne indtil 1924. I en årrække frem til 1935 genskabtes renæssanceslottet under ledelse af kgl. bygningsinspektør J. Magdahl Nielsen. Siden har slottet været udstillingssted og turistmål. I 2000 blev Kronborg optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Kronborg færdigbygget I 1585 stod Kronborg færdigt som et harmonisk firfløjet slot i tre etagers højde, klædt i grågul sandsten. Med karnaptårne på de udvendige hjørner, ottekantede trappetårne ind mod slotsgården, søjleprydede portaler og kobberdækkede tage med kviste og fantasifulde gavle. I slotsgårdens midte var opstillet en pragtfontæne med vandspyende bronzefigurer omkring havguden Neptun. Kronborg var blevet et vældigt renæssanceslot uden sidestykke i Nordeuropa og en værdig residens for Danmarks kongepar.

læs mere om Wienerbal på Kronborg i April 2017

We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here.