Kulturnatten Helsingør 2024
I 35 år har der, den sidste fredag i september, været afholdt Kulturnat i Helsingør og Espergærde. Kulturnatten er et tilløbsstykke og er uden sammenligning den mest samlende og lokalt forankrede begivenhed i Helsingør Kommune.
Styregruppen bag Kulturnatten har opbygget en organisation, hvor man med meget beskedne økonomiske ressourcer afvikler og markedsfører mere end hundrede aktiviteter.
Sekretariat for Kulturnat Helsingør er
Helsingør Teater
Tlf. +45 53840811
info@kulturnathelsingor.dk
Også i 2024
Elsinore
City Walk
Kulturnatten er dermed en enestående chance for kulturinstitutioner såvel som foreninger, forretninger og caféliv mv. for at åbne dørene og synliggøre aktiviteter, der sædvanligvis udspiller sig i et lukket rum som teater, musik, kunst, sport mv.
Årets program byder på et inspirerende og rigt udbud af oplevelser. Forhåbentlig kan vi vække nysgerrigheden og frembringe lysten til at drage ud i natten og udforske det hele på egen hånd. Rigtig god Kulturnat
2021!
Styregruppen vil gerne takke Helsingør Kommune, Kulturudvalget, Kulturelt Samråd for økonomisk støtte. Og
særlig tak til Café Olai og de mange handlende og frivillige foreninger som igen i år gør Kulturnatten til en perle af oplevelser for borgerne
i Helsingør Kommune.
Vil du være med til at udbrede succesen, print hele programmet her, læg det frem i din forretning, på Cafeer, Restauranter, Klinikker, Kontorer osv.
du kan også hente et printet program i Café Olai
Dato :30/09/2022
Tid :
18:00 - 21:00 Adresse: Stengade 46 By: Helsingør
Helsingørs kongelig privilegerede Skydeselskab
På årets kulturnat indbyder Helsingørs kongelig privilegerede Skydeselskab
indenfor i selskabets lokaler.
Her vil brødrene fortælle om selskabet,
selskabets historie og om enkelte af de flere end 200 skiver der er ophængt i
lokalerne. I samarbejde med restauratøren vil der også blive serveret lidt til
ganen. Undervejs i rundturen kan man være heldig at høre gospelsang.
Rundturene starter kl. 18 og slutter kl. 21.
Dato :30/09/2022
Tid :
18:00 - 22:00 Adresse: Allégade 2 By: Helsingør
Kulturnat Kronborg
Gratis entré til Kronborgs Slotskirke og Kasematterne, kl. 18.00-22.00. Medbring gerne lommelygte!
Kronborg Slotskirke er beliggende i slottets sydlige fløj og blev indviet i 1582, og har altid været
protestantisk.
En septemberdag i 1629 kom nogle håndværkere galt af sted med åben ild, og slottet brændte, men ilden gik uden om slotskirken, hvorfor det rigt udskårne og broget bemalede inventar er bevaret i Frederik d. 2. oprindelige renæssancestil for eftertiden og står stort set i dag som i 1582.
Kasematterne
Under Kronborgs fire store bastioner finder man Kronborgs underjordiske gange. Her er dystert, koldt og fugtigt, men kasematterne har reddet mange liv i krigstider.
De underjordiske gange har beskyttet soldaterne, når fjendens kugler brager ind i Kronborg.
Der har soldaterne forskanset sig i ugevis. Der er plads til heste og soldater med mad nok til 1000 mand i op til seks uger. Kasematterne blev bygget i 1574-76, dengang middelalderborgen Krogen blev ombygget til renæssanceslottet Kronborg.
Gå på opdagelse med lommelygte
Den 18. maj 2006 åbnede en nyskabende udstilling, der sætter lys på Holger Danskes historie og betydning for dansk identitet. Udstillingen er en rejse, hvor de besøgende bevæbnet med lommelygter selv kan gå på opdagelse i legenden om Holger Danske.
Café Olai og Kulturnatten
Kulturnatten fredag den
holder Café Olai åben til kl: 23:00, - er stemningen god, har vi bevilling til længere. Vi modtager ikke bordbestilling på kulturnatten, men kom bare, vi finder nok et bord.
- her er altid god stemning. og vi har kulturprogrammet liggende
Café Olai har mere end 30 år på bagen i Helsingør, og er i dag en institution i byen.
Café Olai holder på traditionerne og den Danske madkultur.
Café Olai afspejler det gamle Helsingør i såvel atmusfære som indretning, og selv priserne er som for 1/4 århundrede siden.
Café Olai har et velplejet renumé der rækker langt ud over landets grænser. Café Olai er et af de bedste spisesteder i Helsingør, og omtales jævnligt i magasinerne Travel News og Globetrotter, som en del af Helsingør´s kultur.
Café Olai er med på Kulturnatten.
Dato :30/09/2022 Tid : 17:00
Adresse: Allégade 2 By: Helsingør
TO BE OR NOT TO BE
Løgneren er løs i Helsingør!
Mød forfatter, musiker og tegner Carl Quist-Møller, som denne aften fortæller
de værste løgnehistorier. Carl Quist-Møller fortalte første gang
sine løgnehistorier i ”Fjernsyn for dig”, så hans næse i
bogstaveligste forstand voksede og har bidraget til at gøre løgnehistorier
tilladt. Carl har siden turneret rundt i hele Danmark og optrådt som
professionel løgner.
Dato :30/09/2022
Tid : 18:15 Adresse: Strandgade 93a By: Helsingør
Kulturaften i Odd Fellow Palæet
Odd Fellow logerne i Helsingør inviterer hermed til en stemningsfuld aften med musik i fokus i det claessenske palæ.
Der vil være mulighed for køb af mad og drikke hele aftenen igennem til rimelige priser (tapastallerken samt diverse vine, fadøl og drinks). Derudover serveres der også kaffe, kage samt varme vafler og soft ice.
Aftenen tilbyder en skøn vifte af musikalske indslag med lokale kunstnere, hvor genrerne spænder vidt.
Vi ser frem til et fantastisk arrangement, og vi håber på at se rigtigt mange af byens borgere i Odd Fellow palæet denne aften.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Dato :30/09/2022
Tid : 17:00 - 22:00 Adresse: Ny Kronborgvej 1 By: Helsingør
Søfartsmuseet Stjerner i dokken
Tag hele familien med til en aften i stjernernes skær. M/S Museet for Søfart inviterer til stjernenavigation i museets 150 meter lange, underjordiske dok. Før GPS’ens tid var stjernerne et af sømandens pejlemærker, når han var til søs. Denne aften genoplives denne navigationsform i samarbejde med det svenske Tycho Brahe-museet. Prøv gamle navigationsinstrumenter, tegn dit eget stjernekort og find ud af, hvordan stjernehimlen er blevet brugt på de 7 have.
Arrangementet er for hele familien, gratis og udendørs – så husk tøj der passer til vejret.
M/S Museet for Søfart holder åben i udstillinger, butik og café helt til kl.
22.
Dato :30/09/2022
Tid : 17:30 - 22:00 Adresse: Strandpromenaden 5 By: Helsingør
Nat på Øresundsakvariet
Tag med på en sanselig og intens oplevelse mellem himmel og hav på Øresundsakvariet. På kulturnatten slukker vi lyset i akvariet, så du kan tage på ”natdyk” og møde det nataktive dyreliv i Øresund. Husk en lygte, så du kan se alle dyrene, og få den helt specielle oplevelse, det er at klappe en fladfisk i lommelygtens skær. Alle indtrykkene intensiveres, når dyrene kun kan ses i lygtens lyskegle, præcis som ved et rigtigt natdyk.
HUSK lommelygte!
Dato :30/09/2022 Tid : 18:00 - 22:00 Adresse: Sct. Annagade 12 By: Helsingør
Helsingør Domkirke
Helsingør
Domkirke er på kulturnatte åben for besøgende 18-22. Operagudstjeneste 19.30 med læsninger, fællessalmer og solistiske og koriske indslag.
Solister fra kirkens kor vil bidrage med korsatser fra ældre og nyere operaer. Ledes af kantor Roland Haraldson ved orglet Bo Grønbech. Sognepræsterne Anders Kingo og Anne-Sofie Grandorf medvirker. Syng med, sangtræning 20.30 Roland Haraldson og sangpædagog Catarina Kynaston vil øve med publikum på dele af musikken til den efterfølgende gregorianske aftensang. Alle er velkomne til at deltage i sangtræningen. Gregoriansk Aftensang 21.15. Et traditionsrigt arrangement, der år efter år tiltrækker mange af Kulturnattens deltagere. En stilfærdig, smuk og meditativ musikgudstjeneste, hvor læsning, gregoriansk musik og improvisationer på domorglet veksler med fællessalmer. Kirkens kor, organister, domprovst Steffen Ravn Jørgensen og sognepræst Kirsten Wnther medvirker ved aftensangen.
Dato :30/09/2022
Tid : 16:00 Adresse: Kutturhavnen
By: Helsingør
Legeskibet
Bonavista på Kulturhavnen
Projekt Levende
Legekultur, Center for Leg og Bevægelse og Helsingør Kommune
Kom
ombord på flotte legeskib skonnerten Bonavista som Nationalmuseet ejer.
Deltag i sjove gammeldags spil, hvor man kan udfordre hinanden i kort
eller lang tid, pannabane, klatrevæg og legeaktiviteter for enhver smag
og alle aldre.
Dato :30/09/2022 Tid : 18:00 - 21:30 Adresse: Strandgade 91
By: Helsingør
Skibsklarerergården
Sundtoldsmarkedet har vokset sig større de sidste par år.
Men hvordan ser det egentlig ud bag kulisserne? Måske har du tænkt på,
hvad det kræver af forberedelse?
Inden for rammerne af Sundtoldsmarkedet vil vi invitere handlende til at deltage i Sundtoldsmarkedet. Værtshuse, vinhandlere og øvrige handlende vil kunne medvirke til dette miljø.
Tordenskioldsdagene i Frederikshavn er Nordeuropas største middelalder
festival - - - Elsinore can beat them - YES WE CAN!
Markedsføring af Helsingør
Byens gader, dens gårde og baggårde, hele dens historie skal markedsføres. Det tror vi, at en event som Sundtoldsmarked
2022 kan bidrage til.
Vi håber, I vil hjælpe os på vej og tage godt imod initiativet. Frivillige
med interesse for historie, dragter, teater søges.
På Kulturnatten åbner vi systuen i Skibsklarerergaarden. Her kan du møde
nogle af de frivillige sypiger, se nogle af de færdige dragter og få et
indblik i, hvordan vi rekonstruerer dragterne, så de kommer så tæt på at
ligne originale 1800-talsdragter som muligt.
I Skibsklarerergaarden møder du klarereren og hele hans husholdning,
som også er i aktion til Sundtoldsmarked. Hør om livet i 1800-tallet men også
om at være frivillig.
Hvad gemmer sig egentlig nedenunder vores fødder? Helsingørs historie er
gammel.
Måske allerede fra 1288 og i hvert fald fra 1308 kender vi til skriftlige
kilder fra byen.
Helsingør var porten til Norden og porten til Østersøen. Mange mennesker er
kommet og gået. Men hvad har de efterladt? Hvad er der fundet i undergrunden
og hvad kan det fortælle os om byen?
H.C. ANDERSEN, Danmarks store eventyrdigter tilbragte som ung mand to år her
på Latinskolen i Store Kongensgade som led i sin uddannelse.
1826 - 1829
H.C. ANDERSEN elskede byens liv, men hans rektor gjorde årene ulidelige for den unge
digterspire. afsatte han spor i Helsingør?
|
Under Erik af Pommerns Mindebrønd |
Udgravningen under Erik af Pommerns Minde brønd i 2013, viste uventet velbevarede lag fra senmiddelalder og renæssance, der skyldtes, at opfyldningslagene var usædvanligt tykke på dette sted. Udgravningen fortæller en detaljeret historie fra de ældste lag fra 1400-tallet, hvor stedet henlå som sump og blev anvendt til deponering af slagteaffald, en ladning knuste pottekakler samt lidt skoaffald. Omkring år 1500 er arealet blevet byggemodnet ved at påføre en halv meter strandsand.
Oven på dette er anlagt en stenbrolægning, der antagelig har udgjort en art gårdsplads. Fra dette tidspunkt og op gennem 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet har man brugt arealet til metalhåndtering af forskellig art.
På Helsingør Bymuseum fortæller arkæologer fra Museum Nordsjælland
om fund fra Helsingørs Bymuseums undergrund, lige under jeres fødder.
Dato :30/09/2022
Tid : 18:00 -
21:30 Adresse: Havnepladsen 1 By: Helsingør
Teaterbøtten – børneteater, workshop og små forestillinger
Live Musikteater i Toldkammergården. Totalteater med børn g unge fra
pigegarden, Teaterbøtten, Helsingør Teater og Billedksolen
Dato :30/09/2022 Tid : 17:00 - 20:30 Adresse: Stengade 59 By: Helsingør
Velkommen på Rådhuset
Billetter kan afhentes i receptionen fra kl. 16.00 Begrænset deltagerantal pr. omvisning. Rundvisning på Helsingørs historiske rådhus Traditionen tro kan man på Kulturnatten få en rundvisning på det historiske rådhus i Stengade 59. Borgmester Benedikte Kiær m.fl. viser traditionen tro rundt i husets krinkelkroge, og fortæller nogle af de mange historier, bygningen rummer. Dørene åbnes kl. 16, hvor man kan få billetter til rundvisningerne. Første rundvisning starter kl. 17.00 og sidste rundvisning er kl. 20.30. Der er rundvisninger hver ½ time med begrænset deltagerantal.
Dato :24/09/2021
Tid :
18:00 - 22:00 Adresse:
Nygade 8 b By: Helsingør
Sankt Vincent Katolske kirke
TO BE OR NOT TO BE
Sankt Vincent Katolske kirke er en del af Helsingørs historie med Sankt
Vincent søstrene, som prægede bybilledet med deres hvide "hatte".
"TO BE OR NOT TO BE" er et grundtema i den katolske tro, hvor vi
forholder os til verden, os selv og livet efter døden. Kom og oplev
middelalderstemningen i vores smukke kirke.
Sankt Vincent Kirke er Den romersk-katolske kirke i Helsingør og er
sognekirke for alle katolikker i Nordsjællands østlige del. Vi er en
menighed med medlemmer fra mange forskellige nationer. Kirken blev
indviet i år 1930 og ligger i hjertet af Helsingør 750 m. ca. 10 min.
gang fra Helsingør station
Dato :30/09/2022 Tid : 19:00 - 22:00 Adresse: Sct Anna Gade 4a By: Helsingør
Masser af nyheder og aktiviteter hos Tibberup Høkeren
Som altid har vi længe åbent i butikken. Vi får gæster, der præsenterer deres produkter. Vi introducere nye produkter i butikken. Du vil blandt andet finde sko, støvler, handsker og andet udstyr til det kolde vejr der venter forude.
Trobadouren kommer igen i år på besøg hos Tibberup Høkeren, her
underholder han med kendte klassiskere både danske og svenske - måske lidt
engelsk med tanke på Shakespear? Det kan også ære at der igen i år kommer
en helt speciel udgave af Elefantes Vuggevise - hvem ved? Kig forbi og hils på!
Alle er velkomne.
Kom og gør Kulturnatten hyggelig som altid sammen med os.
Dato :30/09/2022
Tid : 19:00 -
21:00 Adresse: Stengade 46 1. sal By: Helsingør
FORYGENDE GOSPELKONCERT
Helsingør Gospel glæder sig igen i år til at deltage i kulturnatten. Vi vil
være at finde i De Kongelige Skydeselskaber, hvor vi, under ledelse af vores
fantastiske korleder Alexandar Hjort, giver den max gas ved to koncerter. Kom
glad og syng med . På glædelig gensyn Helsingør Gospel.
kl. 19:00-19:45 & kl. 20:15 - 21:00
Dato :24/09/2021
Tid : 19:00 -
20:30 Adresse: Sct. Mariæ Kirke - St.Annagade 38 By: Helsingør
Rundvisning og koncert
Kom med på en spændende rundvisning i Vor Frue Kloster der slutter en
stemningsfuld koncert i Sct. Mariæ Kirke. Koncerten byder på stemningsfuld
musik for sopran og orgel. Medvirkende: Sopranen Pernille Manly Larsen og
organist Dunja Lundberg. Gratis adgang.
Dato :30/09/2022 Tid : 19:00 - 21:00
Adresse: Stengade, ved det gamle apotek By: Helsingør
Live Musik med Rockens Rødder
Rockens Rødder spiller igen i år pop, rock, blues og andet skrammel i
Stengade.
Musikken bliver dansevenlig, og vi lægger vægt på at den glæde vi føler ved at spille, smitter af på dem, der lytter. Der er Beatles, Stones, Creedence, Clapton, Robbie og Cocker på sætlisten, lyder det fra bandet. Men også Everly Brothers, Gasolin, Smokie, Rem, og mange flere.
Tag dansesko på :-)
Dato :30/09/2022 Tid : 20:00 - 05:00 Adresse: Stengade 68 By: Helsingør
Live musik på Holger Danske i den gamle renæssance kælder.
Holger Danske Bar er et hyggeligt lokalt sted i Helsingør, som har eksisteret i over
38 år. Når du træder indenfor døren, bliver du ført ned af trapperne til historiske grottelignende lokaler, hvor der er hygge og varm stemning i stearinlysets skær.
Den gamle tøndehvælvede kælder kan føres tilbage til renæssancen (ca. 1400-1600).
På Kulturnatten har du rig mulighed for at opleve den gamle renæssancekælder.
Dørene åbnes på kulturnatten kl. 20.00. Fra kl. 21.30 vil der være Live Musik. ”NILLA”, som er en livskunstner, fører os i den syvende himmel med sin positive udstråling og en stærk nerve, som går direkte ind i hjertet. Hendes musik er inspireret af bl.a. kunstner som U2, Jimi Hendrix, Alanis Morissette, Bob Dylan og Tracy Chapman, som mange gange har resulteret i et personligt mix af rock-ballader og indie-pop. ”NILLA” har spillet sammen med flere kendte kunstner, har sit eget band, og har udgivet flere album. En stærk sangerinde fra Sverige, som er kendt for sin dybe sociale og miljømæssige engagement.
Fra Danmark kommer ”LANA”, som også er singer / songwriter. ”LANA” har lyrik, der skal ud af kroppen. Hans egne sange er personlige, nogen er ren poetri med catchy omkvæd, og nogen er blot gode råd til livet, alle med en god melodi og skrevet med kærlighed til den bløde musik. Efterfølgende vil ”LANA” spille et covesæt med hans ynglingssange, hvor der lægges op til, at der kan synges med.
Holger Danske glæder sig til en festlig aften. Slå vejen forbi og få en unik musikalsk oplevelse i de skønne rustikke rammer. Det er værd at besøge byens hyggeligste ”grotte”.
Gratis entre. Min. alder 18 år.
www.holgerdanske.info
Dato :30/09/2022
Tid : 21:30 Adresse: Helsingør Havn Søndre Mole By: Helsingør
AFSLUTNING – HELSINGØR
KULTURNAT 2022 AFSLUTNING – AFSLUTNING
Kl. 21:30 er der FESTFYRVÆRKERI på Kulturhavnen Helsingør.
Vi slutter årets Kulturnat af med et festligt fyrværkeri show over Helsingørs Kulturhavn.
I over 15 min. skaber vi noget af Danmarks flotteste festfyrværkeri.
Afsluttende fyrværkeri for årets kulturnat på Helsingør Havn, Søndre Mole.
Café Olai støtter Kulturnatten
Open: Forretningerne åben til kl. 22:00
Kulturnatten Helsingør 2024 Helsingør finder du i Helsingør, og kan tilbyde dig en velbeliggende Restaurant.
Hvis du vælger et ophold på Kulturnatten Helsingør 2024 Helsingør, eller en velfortjent pause på Kulturnatten Helsingør 2024 Helsingør, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Helsingør.
Telefon: +45 70 26 27 10 Kulturnatten Helsingør 2024 Homepage: Kulturnatten Helsingør 2024
Se bedømmelse af Kulturnatten Helsingør 2024 Helsingør, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse