En fast broforbindelse er en forudsætning for vækst
Torsdag d. 19/01/2012 af Tonny Parnell
Der blev tirsdag bygget bro i mere end én forstand, da politikere, analytikere, foreningsfolk og ingeniører mødtes på Christiansborg for at debattere en mulig fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
For endnu en fast forbindelse mellem de to lande er der behov for, slog flere oplægsholdere fast på konferencen, der var arrangeret af HH-Gruppen. I spidsen for den står Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, der håber, at en bro eller tunnel i Nordsjælland vil bidrage med et boost til vækst og udvikling på begge sider af Øresund.
Vi har en interesse i, at Danmark bliver koblet sammen med Sverige netop på dette sted. Helsingborg udgør med sine 100.000 indbyggere et stort potentiale. Udvider vi cirklen, har vi at gøre med 700.000 i det sydlige Skåne, slog borgmesteren fast i sin velkomsttale.
Presser kapaciteten
Stedet, Johannes Hecht-Nielsen, henviste til, er den linjeføring, som flere analyser nu peger på som de mest oplagte steder at anlægge en fast forbindelse mellem Nordsjælland og Skåne. Det drejer sig om en persontunnel fra det centrale Helsingør til det centrale Helsingborg samt en godsbane og motorvejsforbindelse fra det sydlige Snekkersten til det sydlige Helsingborg.
Prisen for denne løsning ligger ud fra de nuværende vurderinger på 32,2 mia. kroner.
Men det er en nødvendig udgift, lød det fra flere oplægsholdere.
Øresundsbroen er allerede blevet større end kanaltunnellen mellem England og Frankrig. Får man 10-minutters drift på jernbanen over Øresund, kommer man op omkring grænsen for, hvad kapaciteten kan bære, sagde Henrik Sylvan fra Transport Data Lab med henvisning til de 300 tog, som den nuværende bro så skal lede over om dagen i 2020.
Bekymring for miljøet
Også i Sverige har man regnet på udviklingen i trafik og vækst i Øresundsregionen. Tal fra det svenske Trafikverket viser således, at en HH-forbindelse vil øge mobiliteten på tværs af Øresund med 21.000 bilrejser om dagen, 28.000 via jernbanen og snesevis af godstog simpelthen fordi, at det bliver nemmere at flytte sig mellem landene. Det vil give vækst, men også lokale konsekvenser, som svenskerne dog ikke anser for alvorlige.
I det store hele mener vi ikke, at en fast forbindelse vil udgøre noget større miljøproblem, lød det fra John Hultén fra Trafikverket.
Men netop konsekvenserne for miljøet og effekten af gennemkørselstrafik i Nordsjælland vækker bekymring i Danmark. Det gav sig til udslag i flere spørgsmål fra salen under spørgetiden. For hvis det handler om vækst og mobilitet mellem landene, kunne man så ikke bare udbygge den eksisterende Øresundsbro, spurgte næstformand Hans Duus Jørgensen fra foreningen Nej til Ring 5. Her er man især bekymret for, at en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg vil forudsætte anlæggelsen af en motorvejs- og godstogsforbindelse ned gennem transportkorridoren i Nordsjælland og Københavns vestegn.
Det er ikke ligegyldigt for effekterne, hvor forbindelsen er, og hvor man bygger, slog afdelingschef Brian Landbo fra analysefirmaet Damvad fast.
Vækst eller vadmelsbukser
Også under paneldebatten blev det nordsjællandske dilemma i forhold til påvirkning af natur og lokalsamfund bragt på banen.
Hvis jeg må være lidt fræk, så skal man bare tænke på udvikling på en anden måde. Så kan vi tage vadmelsbukserne på at gå rundt i den fri natur i dem, konstaterede medlem af Region Sjælland Henning Fougt (V) og blev bakket op af chefkonsulent Jesper Stenbæk fra Dansk Erhverv:
Det er et spørgsmål, om vi vil have vækst, så vi har råd til at pleje vores ældre. Det her giver vækst, og det givet velstand, så vi har råd til de ting, vi gerne vil have.
Hvorvidt der kommer endnu en fast forbindelse, hvordan den skal finansieres, og hvad det vil betyde for transportkorridoren i Nordsjælland, er endnu ikke besluttet, men debatten fortsætter. Således benyttede flere af de danske lokalpolitikere efterfølgende muligheden for at drøfte problemstillingerne med deres partikolleger i Folketinget.