Udvikling Erhvervslivet Nordsjælland

 Page: 1
[1]   >
marts onsdag 06-03-2013
Erhvervslivet
Tonny Parnell
Helsingør
Tonny Parnell

Vi vil gøre virksomhederne glade for at bo i Helsingør

Helsingør

Sådan lyder overskriften i den nystartede organisation Act Now, der vil gøre noget ved klimaproblemerne nu. På flere måder tegner medlemskabet også den tilgang, som Vækst & Viden har til udfordringerne, som kommunens virksomheder står med: Vi gør noget ved dem nu.

Forleden var jeg i Bella Centret som direktør for Vækst & Viden, inviteret af Kommunernes Landsforening. På konferencen om kommunal vej til vækst diskuterede deltagerne, hvad der får virksomheder til at bosætte sig eller ekspandere i én by frem for en anden. Et klart svar var, at kommuner lykkes, fordi de er klar, når opgaven opstår, er hurtige til at give et svar og har en åbenlys positiv service til at tage imod den nye virksomhed, når den banker på.

Et andet svar var, at kommunen skal have et godt omdømme, og det betyder, at de virksomheder, der er beliggende i kommunen i forvejen, skal føle sig godt behandlet og være en del af kommunens udvikling.

Helsingør Kommune har sin ”Task force”, der står klar, når virksomheder viser interesse for at bosætte sig i Helsingør. Og Vækst & Viden trækker sammen med kommunens One Stop Erhvervsservice på ekspertise hos blandt andre Teknik- og Miljøforvaltningen for at finde løsninger på de udfordringer, som nye – eller eksisterende virksomheder – kommer med. Kombineret med et udbygget netværk af private rådgivere i Helsingør, står vi nu stærkere i den erhvervsservice, som er til rådighed for alle former for virksomheder i Helsingør.

Når det kommer til omdømmet, håber vi, at virksomhederne vil spille med. For jo gladere en virksomhed er for at bo i Helsingør, desto lettere opdager andre, at Helsingør er et godt sted at placere sin virksomhed. Vækst & Viden arbejder aktivt med at tiltrække arrangementer, der giver byen et godt omdømme. Wienerballet på Kronborg og medlemskabet af Act Now lægger også op til, at Helsingør kan afholde en stor award-begivenhed.

Helsingør Kommune har målrettet øget aktiviteten på imageskabende kommunikation, og tilsammen sætter vi Helsingør på Danmarkskortet.

Når det gælder omdømme, er Dansk Industris årlige liste over kommunernes erhvervsvenlighed en vigtig brik. Og på listen, der især baserer sig på svar fra lokale virksomheder, har Helsingør desværre i flere år ligget lavt.

Vækst & Viden har nu besøgt mere end 300 virksomheder for at høre om deres udfordringer og ønsker, og på besøgene har vi haft svært ved at finde den negativitet, som placeringen udtrykker.

derfor opfordrer vi virksomhederne til at fortælle os om deres problemer - så vi kan gøre noget ved dem - nu.

Vi vil så gerne gøre virksomhederne glade for at bo her, for den slags har det med at smitte. Også til dem, der ikke kender Helsingør i forvejen. Eller til næste generation, der skal være med til at skabe vækst i Helsingør.

Lene Peldrup-Grønning, Direktør lg@vaekstogviden.dk


Din kommentar Coments      Print ArtikelPrint      Skriv ArtikelSkriv
Tonny 06-03-2013 21:57:42
0 enig1 uenig
cal1cal1

Det er så sandt, og samtidig en gang VRØVL.

Det er så sandt som skulle man tro det var en direkte afskrift af opgaven til afgangseksamen på CBS Copenhagen Bussines School.

Samtidig er det en frygtelig gang vrøvl, for det første fordi Vækst & Viden ALDRIG har haft kontakt til virksomhederne, og har IKKE adspurgt 300 virksomheder om erhvervsklimaet i Kommunen.

For det andet har Vækst & Viden ALDRIG focuseret på imageskabende kommunikation, og gør det stadig ikke.

Den e-avis der d.d. er udkommet for Marts, er nøjagtig lige sa FATTIG på imageskabende kommunikation, som alt andet fra Vækst & Viden,  - - Vækst & Viden har ikke haft en finger at gøre med den e-avis, der ALENE er Helsingør Dagblad´s værk. og lederen her er fundet i en opgave fra CBS, - er redigeret og er alene fremkommet i sidste øjeblik, som følge af pres fra flere udtalelser på Facebook.

 

Jeg skrev i Okt. 2010 da Anders Hjort blev fyret: "Vækst & Viden er etableret for at skabe Vækst og focus på Helsingør, men det er IKKE vækst der er tilført Helsingør - - Men snarere AFVIKLING. og focus forsvinder i takt med afvikling af Helsingør´s officielle hjemmesider." - der er ingen forandring sket til dato


.

Page: 1
[1]   >