Read more about
Hampen Midtjylland VEST.
Vestjylland - Jylland west
I Vestjylland præger Vesterhavet hele den jyske vestkyst. Her er højt til himlen og masser af saltvandssprøjt, udstrakte strande og en helt imponerende natur. Limfjordslandet mod nord er mildere, bakket og frodigt med små sunde, vige og bredninger.
I læ bag vestkystens klitter er der vældige plantager, og på den midtjyske hede findes store, åbne vidder med lyngbevoksninger. Ved Skallingen nord for Esbjerg begynder Vadehavet med det karakteristiske tidevand og den flade marsk.
Vinden er tit frisk og bølgerne er høje,- er du på udkik efter en børnevenlig strand, er der bedre muligheder i Limfjorden. - er du til surfing, så er det her.
Strandliv og badeture er oplagte og populære aktiviteter i Vestjylland, og der er fremragende og unikke fiskevande, i særdeleshed i åer og søer. For surfere af enhver art er vestkysten en udfordring
Kulinariske specialiteter
På vestkysten bliver der dagligt landet tonsvis af friskfangede fisk, og i Limfjorden handler det om blåmuslinger og østers, i Vadehavet er det de små delikate hesterejer, men Også marskens lam og kvæg er eftertragtede.
På Sevel
Kro. kan du få revelsben, der efter at have ligget i saltlage et døgn, bliver kogt med krydderurter i bouillon og porter.
Se flere Restauranter og spisesteder på Vestkysten
Campingpladser
Hvidbjerg og Blåvand Strand Camping er en feriepark og campingplads i første klitrække med masser af plads, oplevelser og mulighed for trådløst internet og privat badeværelse.
Se Campingpladser
Vestjylland
Hjerl Hede
Hjerl hedevej 14
DK-7830 Vinderup
Tlf. +45 97 44 80 60
Hjemmeside: klik her
Email: klik her
Se på kort: klik her
|
Hjerl Hede
Hjerl Hede er et af Danmarks smukkeste naturområder, hvor vidtstrakte heder og næsten uvejsomt egekrat omkranser Danmarks største hedesø – Flyndersø. Midt i dette unikke vestjyske hedelandskab er Hjerl Hedes Frilandsmuseum placeret.
Museet består af Den Gamle Landsby, Jysk Skovmuseum og Mosebrugsmuseum. Bygningssamlingen på Hjerl Hedes Frilandsmuseum omfatter mere end 50 forskellige bygninger, der dels belyser byggeskik og boligindretning på landet, dels en række af de elementer, der er karakteristiske for det ældre, danske landsbymiljø herunder landhåndværk.
Mønsted Kalkgrube
Igennem sæsonen har både Mønsted Kalkgrube og Daugbjerg Kalkegrube særlige
arrangementer som flagermuseture, botaniske arrangementer m.v. Mønsted
Kalkgruber holder igennem sommeren en række koncerter med violinisten Anker
Buck, som ejede minen, før Staten overtog den I 1997. Han og en række gæstesolister
holder koncert i det gamle kalkbrænderi og nogle gange nede i selve hulerne,
ligesom det gøres i drypstenshuler andre steder i Europa, blandt andet i Nerja
i Spanien.
|
Spøttrup Middelalderborg |
Spøttrup Middelalderborg
I Spøttrups nærmeste omgivelser: finder man blandt andet Spøttrup Sø med det rige dyre- og fugleliv.
Et stisystem fører rundt om søen og der er fugletårn og udstilling, som beretter om søen og dens dyreliv.
Ved Spøttrup Middelalderborg ligger en smuk park, som med rosenhave og læge- og krydderurteanlæget
der altid er et besøg værd.
Hvert år arrangerer Spøttrup Middelalderborg et væld af aktiviteter, fra musik og udstillinger til teater og markedsdage.
JyllandsAkvariet i Thyborøn
I JyllandsAkvariet
kan du opleve et hav af forskellige fisk og skaldyr, hovedsageligt fra Nordsøen eller Limfjorden..
en sælsafari er utroligt populær, og JyllandsAkvariet afholder mange ekstra ture. Hvis man ønsker at komme på sælsafari, bedes man huske at tilmelde sig i god tid.
Masser af rørebassiner, gratis find-selv-rav, en gigantisk model af en Kaskelothval og en fiskekutter, der er reddet fra ophugning. JyllandsAkvariet er fuld af oplevelser for både børn og voksne.
Midtjylland VEST er kendt for mange ting. For sin varme, sin charme og sin historie, men måske mest af alt for sin meget varieret natur og for sin smukke og barske Nordsø.
Et besøg ved Nordsøen (Vesterhavet) er altid en ferie værd. Tilbuddene er mange om du ønsker aktiv ferie, afslapning, badeferie, eventyr ferie eller familieferie - eller måske en kombination. Her er tid til at slappe af og nyde det solrige vejr og strandene. Det er ikke tilfældigt, at hundrede tusinder af især danskere og tyskere vælger Vestjylland som deres feriemål.
Se her, Events
og arrangementer i Midtjylland Vest
Se flere seværdigheder
og attraktioner i Midtjylland Vest
See ratings af Central Denmark , Do you have rice or praise for this Bed and Breakfast, Write your review