M/S Museet for Søfart (Søfartsmuseet)
 |
Denmark Maritime Museum |
Ny Kronborgvej 1 GPS: 56.038977, 12.615840 Søfartsmuseet
Kan du ikke få øje på M/S Museet for Søfart? Så er du ikke den første. For det prisbelønnede, ikoniske museum, tegnet af den verdenskendte, danske arkitekt Bjarke Ingels, ligger under jordens overflade. Så kik ned!
M/S Museet for Søfart har siden åbningen i 2013 været et af de mest omtalte museer nationalt og internationalt.
Museet, der er tegnet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels"
Årkitekt tegnestuen BIG" og er placeret i Helsingør Skibsværfts gamle tørdok, som derved er blevet bevaret som et historisk monument over industrialismen.
 |
Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels fortæller: |
BIG dock
BIG dock er M/S Museet for Søfarts nye permanente udstilling, der giver besøgende mulighed for at komme helt tæt på stjernearkitekten Bjarke Ingels’ overvejelser, visioner og kreative proces omkring skabelsen af den allerede i dag ikoniske underjordiske museumsbygning, som Danmarks søfartsmuseum har til huse i.
I udstillingen fortælles historien af Bjarke Ingels selv – gennem film, udsagn, modeller og et af hans foretrukne medier: tegneserien. Her løfter Bjarke Ingels
bl.a. sløret for, hvorfor han bevidst valgte at bryde konkurrencereglerne for at vende dokken på vrangen – og hvilken magi, der opstår, når et historisk industrimonument –
tørdokken – får nyt liv gennem moderne banebrydende arkitektur.
 |
Helsingør Skibsværfts gamle tørdok |
Adgang til bygningen sker via broerne, der er spændt ud over dokken.
Følg de skrånende broer ned i en farverig verden med stribevis af udstillinger, der fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer i fortid og nutid.
Museets rige maritime samlinger fortælles gennem stemningsfulde og dramatiske udstillinger med film, interaktive spil og personlige beretninger.
 |
Søfartsmuseet Helsingør |
Her kan du se, lytte og selv aktivt opleve den maritime verden.
Du kan også tage en pause i museets hyggelige M/S Café.
Museet er bygget som et underjordisk rum, der er blevet til ved brug af 3Dmodellering og innovative stål og betonkonstruktioner. I alt 461 jordankre stikker 40 meter ned i jorden for at holde bundpladen i hele museet på plads, så grundvandet ikke presser bygningen op af sit hul.
I dokkens gårdrum stikker jordankrene op som sømlignende jernpinde og fungerer både som en teknisk løsning og et arkitektonisk greb. Disse løsninger, som rådgivervirksomheden Rambøll står bag, er blevet betegnet som ingeniørarbejde i verdensklasse.
Dit liv er afhængigt af søfart. Verden er afhængig af søfart. Sådan
har det altid været. Via søfarten, og den handel og de kulturpåvirkninger den
er en del af, har Danmark altid været bundet sammen med resten af verden. Det
er den historie og den nutid, der bliver foldet ud på M/S Museet for Søfart.
Se og Print 20 MUST SEE attraktioner i Helsingør og gå Elsinore
Historical City Walk". (Dansk version)
Åbningstider og priser
Tirsdag-søndag kl. 11-17. Har dog åbent nogle mandage, ifm. skoleferier, se under Arrangementer, hvis det er relevant.
Juli og august: Alle dage kl. 10-17.
Lukket: 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.
Priser
Voksne: 110 kr.
Børn under 18 år: gratis.
Pensionister og studerende: 90 kr.
Årskort (voksen): 200 kr.
Fællesbillet med Kronborg: 150 kr.
Grupperabat: Ved grupper på 15 personer og derover, ydes 15 % rabat på entrebilletten. Der ydes ikke 15 % rabat på fællesbilletten med Kronborg.
Copenhagen Card giver gratis adgang til museet.
Desuden vil kortholdere fra ICOM og Organisationen Danske Museer også kunne opnå adgang til museet uden betaling.
Rundvisning
En rundvisning varer 60 minutter og indholdet kan tilrettelægges efter ønske.
En rundvisning koster 900 kroner, udover entrépris, og der kan maksimalt være 30 personer med.
Kronborgbroen koster 150 kr. pr. person ex. moms og inklusiv adgang til museets udstillinger.
Der er et minimumstal på 80 personer og max. 139.
NB: Ved arrangementer, der slutter efter museets åbningstid, faktureres yderligere 4000 kr. ex. moms.
Det Blå Rum koster 150 kr. pr. person ex. moms og inklusiv adgang til museets udstillinger.
Der er et minimumstal på 20 personer og max. 48.
NB: Ved arrangementer, der slutter efter museets åbningstid, faktureres yderligere 4000 kr. ex. moms.