Søborg Slot - Slotsruin ligger mellem Gilleleje og Græsted

Ved landsbyen Søborg i Nordøstsjælland ligger i dag ruinerne af Søborg Slot. I middelalderen var Søborg Slot én af Danmarks største og bedst befæstede borge. Flere konger opholdt sig i perioder på Søborg Slot heriblandt Erik Menved og Valtemar Atterdag, hvis datter Margrethe I i øvrigt blev født på slottet. Eftersom anlægget blev anset som værende særdeles sikkert, blev det ligeledes benyttet som fængsel for de farligste fjender af kongemagten.

Søborg var i middelalderen en betydningsfuld borg, beliggende i Søborg sø. Ved borgen opstod købstaden Søborg. Anlægget er opført i flere faser. Ifølge traditionen var Biskop Eskild bygherre i midten af 1100-tallet. Valdemar d. Store indtog borgen i 1161, hvorefter den kom i kronens eje. Valdemar Atterdag udbygger tilsyneladende anlægget i 1300-tallet. Borgen blev ødelagt under Grevens fejde og lenet lagt under Krogen. I 1790-erne påbegyndes arkæologiske undersøgelser ved sognepræsten, og i 1850 foretog Frd. VII undersøgelser af selve slotsholmen. Nationalmuseet har undersøgt og istandsat ruinerne fra omk. 1900 til 1947, hvor man stoppede brat ved C M Smidts død.

I nutiden syner Søborg slotsruin i Nordsjælland ikke af meget i landskabet. Men midt i 1100-tallet var den et vigtigt holdepunkt for Sjællands biskop.

Ved uoverensstemmelserne med ærkebispen Eskild overtog kong Valdemar den Store, den solidt byggede borg i 1161.

Man kan læse flere steder, at der i Søborg og andre nordsjællandske bygningsværker fra den tid (Gurre Slot, Esrum Kloster) blev bygget med mindre Munkesten, end man ser i Ringsted og Sorø, men der findes mindre tegl i Hammershus. Teglene er meget ujævnt fremstillede, men teglbrænding var helt nyt for danskerne. Teglbrænderier blev bygget nær ved de steder, hvor man skulle bygge, og egentlige værker med standardstørrelser på sten kom først til senere. Tegl var kendt fra sydligere lande og fra Lombardiet kom teglbrændere og murere for at hjælpe danskerne i gang. Fra begyndelsen var det kun kirkens folk, konger og stormænd, der havde midler til at bygge med det nye materiale.

I middelalderen lå borgen på en ø i en fjord med forbindelse til Kattegat ved Gilleleje. Senere blev fjorden til Søborg Sø, der blev afvandet 1872-96 ved gravning af en kanal (Søborg Kanal), der ligesom fjorden udmundede i Gilleleje.

Søborg Slot blev brugt som statsfængsel i flere perioder. Den mest berømte fange var ærkebiskop Jens Grand, som sad fængslet på Søborg slot i 1294-95, fordi han var mistænkt for at modarbejde kong Erik Menved. En samtidig krønike beskriver det usle fangehul, hvor ærkebispen sad lænket til en blok. Han nægtede at gå ind på kongens betingelser og blev støttet af paven, som truede kongen med bandlysning. Det lykkedes dog til sidst Jens Grand at flygte halvandet år senere, med hjælp fra sin trofaste tjener Morten Madsvend. I første omgang drog han til sin borg Hammershus på Bornholm, og siden rejste han videre til Rom.

Også Buris Henriksen været fange her; han blev indsat i 1167 og sad formentlig fanget her til han døde. 

Søborg Slot var beboet indtil Grevens Fejde i 1534–35, hvor man mener det blev ødelagt. I 1577 blev det lagt under Kronborg og lensmanden fik tilladelse til at bryde sten på Søborg.

Søborg Kirke blev opført omkring 1180 som en købstadskirke i tilknytning til slottet.