Lystfiskeri på Bornholm
Bornholm er kendt som solskins-øen og de danske børnefamiliers ferie-ø. De hyggelige små byer, rokkestenen, ekkodalen korsriddernes rundkirker og Bornholmernes hofret - røget sild.
|
Lystfiskeri Bornholm |
Men Bornholm er meget mere end magelig børnefamilie ferie-ø. Bornholm har en vild og utæmmet natur, som Danskerne ellers rejser langt op i Sverige
/ Norge for at møde. Øen er nedfældet i granit, der giver varierede kyster og ekstreme dybder helt ind under land. Beliggende midt i Østersøen, der altid er spædet op af ferskvand,
så både laks og havørred boltrer sig i vandet sammen med torsk, sild og makrel. Det tynde saltindhold gør at der står fisk
helt ind om kysten året rundt, og de vildtlevende havørreder spiser året rundt, døgnet rundt.
Som det eneste sted i Danmark, er ørredstammerne helt uberørte, så det er ikke udsætningsfisk man lander, men ægte selvbestaltede
havørreder.
|
Ferskvandsfiskeri på Bornholm |
Ferskvandsfiskeri på Bornholm
Selvom Bornholm primært er kendt for sit kyst- og havfiskeri, så tilbyder øen også et fantastisk fiskeri i ferskvand.
Bornholm har et væld af moser, stenbrudssøer, vandhuller, damme og
vandløbsstrækninger, der blandt andet fungere som gydevande for de
attraktive ørreder. Langt de fleste ferske vande er dog dele af privatejet
jord, men henvender man sig høfligt er der stadig en del lodsejere der
tillader fiskeri i deres søer.
Selvom det lyder godt med ørred åvand, så er de Bornholmske åer enten
fredet i den periode der går fisk i dem, eller de er udtørrede.
Det betyder at selvom Bornholm på kortet ser ud til at kunne tilbyde
å-fiskeri, så er det praktisk ikke noget der kan lade sig gøre.
Sortimentet af ferskvandsfisk i Bornholm, minder om resten af det danske land. Det er gedder, aborre, suder, karper og naturligvis krebs.
Fiskegrejet der skal til, minder også om det vi kender til og der er heller ikke nogle specielle tricks - hvis vi altså lige ser bort fra at
spinne fiske efter gedde med fersk sild. Fisker man med jerkbait efter
gedde, er det nøjagtigt ligeså effektivt som alle andre steder, og de
fleste jerkbait-fiskere vil nok hævde at metoden er alle andre metoder
overlegen.
Da de mange små søer er lukkede er de ret oplagte til at dyrke sin
flydering. Fra flyderingen kan man bevæbnet med en fluestang, fiske
efter gedder. Geddefiskeri med fluestangen er blevet ret populært. Man
binder en stor flashflue for enden, og når man kommer fra søsiden, kan
man præcisionsfiske alle de mest oplagte skjulesteder for en gedde. En
gedde på det lette fluegrej, er en kamp til stregen.
Karpefiskeriet har også bredt sig til Bornholm. Alle karper er
importeret, mere eller mindre legalt til øen, til karpefiskernes store
fornøjelse. Nu kan man altså nyde solnedgangen, over de hårde klipper og
den stille mørke Bornholmske nat, med karpestængerne i vandet og
kamplystne kæmpekarper i søen.
De små vandhuller er på mange måder ideelle til familiefiskeri. Et
par grene, lidt snøre, en prop og lidt brød fungere stadig til både
aborre og skaller. En spand med lidt vand, og børnene kan nærstudere
fangsten, inden den sættes ud igen.
|
Fiskeri efter havørred på Bornholms meget varierede kyst |
Kyst fiskeri Bornholm
Kystfiskeri på Bornholm er noget af det mest varierede i Danmark.
Der bydes på den vildeste og mest rå natur og det kan nåes med en
fiskestang. Bornholm byder på lange flade sandstrande med Nordeuropas
fineste sand, som tobis kan vælte sig i, men Bornholm byder også på rå
urørte klippeformationer, der giver fiskedybder på op til 10 meters
dybde, indenfor fluefiskerens rækkevidde.
|
den smukke og vilde nordkyst på Bornholm |
Bornholms kyster er allerede kendt og anerkendte som værende et af de
allerbedste hotspots, når det kommer til fiskeri efter havørred. Udover
den anselige mængde liv i vandet, er de Bornholmske havørred alle
vildfisk, der er født og opvokset på Bornholm. De mange vandløb, bække
og åer der løber inde fra øen og ud i vandet har så flot en
ørredproduktion, at det er forbudt at udsætte tamfisk - som det eneste
sted i Danmark.
Bornholm er bedst kendt for sit havørredfiskeri i de mere kølige
måneder, hvor havørrederne både trives og spiser løs grundet det brakke
vand omkring øen. Netop fordi østersøens saltindhold er så lavt, får
ørrederne aldrig problemer med saltbalancen - uanset hvor koldt det end
måtte blive.
|
Havørred fanget på flue
ved bornholms kyst |
Bornholms kyster variere fra de sydlige meget smukke sandstrande, der
afgiver de bedste og flotteste fisk i vinterhalvåret, til de rå
klippefyldte og dybe kyststræk nordpå, hvor havørreden søger de kolde
dybder om sommeren.
Vi har fundet nogle af de mest populære hotspots, og nogle få
relative ukendte fiskepladser, og har beskrevet dem, men sandheden om
Bornholm er, at den ekstremt varierede kyst holder på rigtig mange
fiskepladser, af meget varieret art, så det langt hen ad vejen bare drejer sig
om at holde øjnene åbne, og forsøge sig frem - da Bornholms kyster byder på uanede mængder
fiskepladser, og der tilmed en sjældent gang er
flotte laks, helt inde i kasteafstand, gør ikke spændingen mindre.
.
Lystfiskeri Bornholm Rønne
ligger i Rønne, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B.
Hvis du vælger et ophold på Lystfiskeri Bornholm Rønne, eller bare en enkelt overnatning på Lystfiskeri Bornholm Rønne, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Rønne.
Attractions: Hammershus Slotsruin Bronzealderen og helleristninger Ertholmene Christiansoe Lystfiskeri BornholmLystfiskeri Bornholm, clik på Lystfiskeri Bornholm Rønne og reserver plads direkte på Lystfiskeri Bornholm hjemmeside. I kort afstand fra Lystfiskeri Bornholm i Rønne, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Rønne
Telefon: Lystfiskeri Bornholm Homepage: Lystfiskeri Bornholm
Se bedømmelse af Lystfiskeri Bornholm Rønne, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse