THINGBÆK KALKMINER
Thingbæk Kalkminer har været åben for besøgende siden Anders Bundgaard i 1935 anbragte sine originale gipsfigurer i
grotterne. Thingbæk Kalkminer med Bundgaards Museum er Danmarks mest særprægede museum. Udsigten fra indgangen til minerne er i sig selv en seværdighed.
Her ser man ud over Lindenborg Ådal med de berømte Rebild Bakker på modsatte side af dalen og Rold Skov bagved. Derfor er kontrasten også stor, når man fra den smukke udsigt går ind i Thingbæks mørke og kølige minegange og pludselig har disse kæmpe kalkgrotter foran sig.
Året rundt er der 8 graders varme i minerne, så husk at tage en trøje eller jakke med.
|
REBILDCENTRET THINGBÆK KALKMINER |
|
KALKEN SKABES I URHAVET
Kalken i Thingbæk Kalkminer er bryozokalk, der blev aflejret i det lune kalkhav efter kridttiden og som derfor er beliggende oven på skrivekridt.
|
Lindenborg Ådal |
Bryozokalk kender vi også som limsten, og dens geologiske periode kaldes for Danien på grund af de store forekomster
vi har her i Danmark.
Danienkalken er ofte rig på større fossiler. Ud over bryozoer findes koraller, søpindsvin, brachiopoder og muslinger.
Flint udgør helt op til 20% af lagene. Den øverste del af bryozokalken er som
regel knust på grund af isens bevægelser under den sidste istid.
Isen har også fremkaldt store sprækker i kalken, som giver muligheder for
kilder og grundvandsstrømme,
hvilket er grundlaget for områdets mange berømte kilder. Thingbæk Kilde lige bag
ved Rebild centret er et godt eksempel.
|
KALKINDVINDING |
KALKINDVINDING
Der har været brudt kalk i åbent brud ved den gamle Thingbæk Møllegaard igennem generationer, men
først i 1926 etablerede Anders Bundgaard og hans søn Christian en
egentlig mine.
Der blev brudt kalk i "den mine" frem til 1936. Fra 1936 blev der brudt kalk i
"en ny mine" frem til 1960, hvor produktionen stoppede, efter den ikke mere var rentabel.
Kalken blev især anvendt til brændt kalk til mørtel og bygningskalk samt
til jordbrugskalk.
Kalk er blevet brudt mange steder, men i dag brydes kun kalk ved Fakse, Stevns klint nær området Mandehoved samt enkelte steder i Jylland.
|
Flagermus |
FLAGERMUSENE
Kalkminer er typiske tilholdssteder for flagermus om vinteren.
I Thingbæk er der fem forskellige arter, og når de går i dvale, kan man se dem gemme sig i revner og sprækker i kalken.
Flagermusene ankommer i minegangene i oktober-november og forlader gruberne igen i marts-april.
Flagermusene bliver talt hver vinter, og antallet er 500 – 900 stk. Langt størsteparten af de flagermus, der overvintrer i Thingbæk, er Vandflagermus (Myotis daubentonii).
Desuden er der nogle Damflagermus (Myotis dasycneme), Frynseflagermus (Myotis natterei) og Brandts flagermus (Myotis brandti).
Langøret flagermus (Plecotus auritus) viser sig kun i få eksemplarer i gruben og kun midt på vinteren.
Hvert år i efterårsferien sætter vi fokus på fakta og myter om flagermus ved et arrangement specielt tilrettelagt for børn og barnlige sjæle.
Thingbæk Kalkminer Skørping finder du i Skørping, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B..
Hvis du vælger et ophold på Thingbæk Kalkminer Skørping, eller bare en enkelt overnatning på Thingbæk Kalkminer Skørping, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Skørping.
Attractions: Vikingeborgen Fyrkat JØRN UTZON CENTER Aalborg Zoo Saltcenter Mariager
Thingbæk Kalkminer, clik på Thingbæk Kalkminer Skørping og reserver plads direkte på Thingbæk Kalkminer hjemmeside. I kort afstand fra Thingbæk Kalkminer i Skørping, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Skørping
Telefon: Thingbæk Kalkminer Homepage: Thingbæk Kalkminer
Se bedømmelse af Thingbæk Kalkminer Skørping, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse