Om Jørn Utzon
Arkitektur for mennesker
Den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon er manden, der har skabt Utzon
Center i Aalborg sammen med sin søn Kim Utzon. Utzon Center blev hans
sidste værk, inden han døde som 90-årig i november 2008.
Tiden skrues tilbage til 1930´erne. Når klokken ringede ud på
Klostermarksskolen i Aalborg gik Jørn Utzon ned langs havnen og ud til
Aalborg Skibsværft, hvor faren arbejdede som skibsingeniør. Andre dage
sejlede han ud på Limfjorden i sin jolle.
”Jeg er en rigtig Aalborg dreng. Jeg kender byen ud og ind, og i
skolealderen var jeg utrolig afhængig og vågen overfor byen. Jeg var
heldigt stillet, at jeg havde Limfjorden og skibsværftet som legeplads,
og min uddannelse i drengeårene bestod af min fars hobbyer med
bådtegninger og båddesign,” sagde Jørn Utzon i et interview tilbage i
2005.
Jørn Utzons ambition var i første omgang at blive skibsingeniør, som
sin far Aage Utzon, men alligevel valgte han i 1937 at søge ind på
Kunstakademiets Arkitektskole i København.
Karrieren tager fart
I 1942 blev Jørn Utzon uddannet, men karrieren tog først for alvor
fart, da han vandt en international
arkitektkonkurrencen om Operahuset i Sydney, i en alder af 38 år (1957).
De næste mange år arbejdede han på at udføre århundredets mest
berømte bygningsværk, og alt gik efter planen indtil regeringsskiftet i
1965. Operahusets ydre stod færdigt, og Jørn Utzon skulle i gang med det
indre. Men Australien fattedes penge, og det nye regeringsparti ville have bygningen færdiggjort
hurtigt og billigt. Derfor stoppede Australien udbetalingerne til Jørn Utzon,
som trak sig ud af byggeriet i 1966. Herefter fuldførte australske
arkitekter byggeriet, og Operahuset i Sydney stod færdigt i 1973.
Jørn Utzon var taget tilbage i Danmark. Her begyndte han på næste
projekt, som var Romerhusene i Helsingør. Og igennem årene fik
han også bygget to huse til sig selv og sin hustru på Mallorca i
Spanien.
Mange tegninger og byggerier
senere fik han den ansvarsfulde post at tegne parlamentet i Kuwait
(1972), som er inspireret af beduinernes kultur.
Arkitektur for mennesker
Utzon´s karriere førte ham vidt omkring i verden, men havet, værftet og
sejlskibene i Aalborg var igennem hele livet en afgørende
inspirationskilde for Jørn Utzon.
Jørn Utzon havde også et overordnet mål med sin arkitektur. Det han skabte,
det skabte han for og til mennesker. Bygningerne skulle kunne bruges,
hvad enten det var til politiske formål som parlamentsbygningen i
Kuwait, religiøse formål som kirken i Bagsværd, musik og kultur som
Operahuset i Sydney - eller boliger som almindelige mennesker kunne leve og bo godt i.
Jørn Utzon fik i 2003, som den første dansker, arkitekturens Nobelpris,
Pritzkerprisen. I begrundelsen for pristildelingen henviste formanden
for juryen, Lord Rothschild, til Utzons talent i almindelighed og
operahuset i Sydney i særdeleshed.
Jørn Utzon skabte en af det 20. århundredes store ikoniske
bygninger, et billede af stor skønhed, som er kendt over hele verden…
Foruden sit mesterværk har han gennem hele sit liv arbejdet kræsent,
brillant, stilfærdigt, aldrig med en falsk eller skurrende tone. Han er
derfor en yderst fornem modtager af Pritzkerprisen, udtalte Lord
Rothschild.
Tilbage på havnefronten
Jørn Utzons sidste bedrift blev Utzon Center på havnefronten i
Aalborg, som han tegnede sammen med sin søn Kim Utzon. Ønsket var
tydeligt, at Utzon Center ikke skulle være et museum.
”Jeg håber af det inderste af mit hjerte, at Utzon Center vil komme
til at stå som et sted, hvor gode tanker mødes, og hvor eleverne fra
Arkitektskolen kommer til at søge hen, når de vil have samvær med
hinanden og diskutere med hinanden. Det skal være et kraftcenter for
arkitekturen og for menneskelivet i fremtiden,” sagde Jørn Utzon om
huset tilbage i 2005.
Utzon Center blev indviet i maj 2008 og er et samlingssted på Aalborg
Havnefront, hvor arkitektur, design og kunst, udstillinger og
konferencer, mødes og kulinariske oplevelser spiller sammen.
Utzon Center består af to udstillingshaller, Spidsgatterhallen, et
værksted for de studerende fra Arkitektur & Design på Aalborg
Universitet, Utzon Library, Utzon Arkivet, det Obelske Auditorium på
1.sal med udkig ud over Limfjorden og Utzon Restaurant. Hele huset er
bygget op omkring atriumgården.
”Vi har bygget Utzon Center op omkring en gård, for min erfaring fra
livet ved Limfjorden er, at det blæser. Gården har så en glasgang
omkring sig, sådan at man kommer til alle afdelingerne derfra. Alderen
på et menneske giver en vis rigdom, og på samme måde håber jeg, at
gården giver en rigdom til stedet.”
En begyndelse og en slutning
Jørn Utzon voksede op i Aalborg, og det blev også her, at han sluttede sin glorværdige karriere.
”Jeg har været heldig, at Operahuset i Sydney blev så vellykket, og
det skyldtes, at der var pionerkraft bag. At man overhovedet gjorde
sådan noget på det tidspunkt i Australien, det minder meget om det, man
gør i Aalborg. Man laver et nyt og ukendt hus, og tror på det. Det er
den typiske Aalborg-pionerkraft, som jeg kender fra værftet, sagde Jørn
Utzon i et interview om Utzon Center tilbage i 2005.
Jørn Utzon døde 90 år gammel den 28. november 2008 og efterlod sig konen Lis samt børnene Lin, Jan og Kim.
Bygninger tegnet af Jørn Utzon: |
1946: |
Vandtårn, Svaneke. |
1952: |
Jørn Utzons eget hus, Hellebæk. |
1952: |
Dronninggårdsvej 42, Holte. |
1957: |
Sydney Opera House, Australien. |
1957: |
Romerhusene/Kingohusene ved Helsingør. |
1959: |
Melli Bank, Teheran. |
1959: |
Fredensborghusene. |
1968: |
Skoleby, Herning. |
1969: |
Espansiva, Hellebæk. |
1971: |
Jørn Utzons eget hus, Can Lis, Mallorca. |
1973: |
Parlamentsbygningen, Kuwait. |
1974: |
Bagsværd Kirke. |
1985: |
Paustians Møbelhus, Københavns Frihavn (sammen med sin søn Jan Utzon). |
1989: |
Skagen Odde Naturcenter (opført i 1999 under Jan Utzon). |
1992: |
Jørn Utzons eget hus, Can Feliz, Mallorca. |
1997: |
Musikhuset, Esbjerg (sammen med sin søn Jan Utzon). |
2008: |
Utzon Center, Aalborg (sammen med sin søn Kim Utzon). |
|
|
Fakta om Jørn Utzon: |
|
9. april 1918 – 28. november 2008. |
|
Født i København. |
|
Opvokset i Aalborg. |
|
Jørn Utzon blev uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1942 og etablerede sit eget arkitektfirma i 1950. |
|
I 1957 vandt han den internationale konkurrence om
Operahuset i Sydney, der i dag står som et af de største
arkitektur-ikoner fra det 20. århundrede. |
|
I 2003 modtog Jørn Utzon, som den eneste dansker
nogensinde, Pritzker-prisen. En pris der regnes for den fornemste pris
indenfor arkitekturens verden. |
|
Gift med Lis, som han har børnene Lin (kunstner), Jan (arkitekt) og Kim (arkitekt) med. |
|
JØRN UTZON CENTER Aalborg finder du i Aalborg, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B..
Hvis du vælger et ophold på JØRN UTZON CENTER Aalborg, eller bare en enkelt overnatning på JØRN UTZON CENTER Aalborg, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Aalborg.
Attractions: Vikingeborgen Fyrkat JØRN UTZON CENTER Aalborg Zoo Saltcenter Mariager
JØRN UTZON CENTER, clik på JØRN UTZON CENTER Aalborg og reserver plads direkte på JØRN UTZON CENTER hjemmeside. I kort afstand fra JØRN UTZON CENTER i Aalborg, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Aalborg
Telefon: JØRN UTZON CENTER Homepage: JØRN UTZON CENTER
Se bedømmelse af JØRN UTZON CENTER Aalborg, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse