Øresundsakvariet
Velkommen til Øresundsakvariet Helsingør
Velkommen til Øresundsakvariet - Danmarks mindste men absolut hyggeligste saltvandsakvarium. Øresundsakvariet er skabt til at formidle dyrelivet i Øresunds karakteristiske havbundsmiljøer. Se de nyligt renoverede biotopakvarier hvor du fra det lave vands sandbund føres ud i dybet, over stenbundens fascinerende dyreliv, til mudderbundens ophøjede banker af hestemuslinger begroede med koraller og videre henover Kullens undervandsklipper for at ende på bunden af Helsingørs Nordhavn. I andre større akvarier kan du opleve de største fisk i Øresund samt opleve det fascinerende fritsvævende liv i gopleakvarierne samt meget mere. Altid en venlig naturguide til stede i akvariet.
Øresundsakvariet er en del af Københavns Universitets museer og
samtidigt et saltvandsakvarium (zoologisk anlæg) og et videnpædagogisk
center indenfor havmiljøet med oplevelser og inspiration til alle!
Formidling
Øresundsakvariet yder en stor formidlingsindsats over for børn og unge.
Forskning
Øresundsakvariet er en integreret del af Marinbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, og deltager derfor også i de mange forskningsprojekter som udspringer herfra. Dyrepasserne og biologerne på akvariet besidder en stor erfaring i hvorledes akvatiske dyr bliver håndteret ved fangst og forsøg uden, at de lider overlast. I langt de fleste forskningsprojekter er akvariets personale indvolveret på den ene eller den anden måde, enten direkte ved indfangning af forsøgsmateriale, f.eks. sild til stimeforsøg i laboratoriet, eller ved at dyrenes pasning og trivsel bliver varetaget indtil de evt. indgår i et eksperimentielt forsøg i vådlaboratoriet.
Udover denne meget praktiske hjælp til den "interne" forskning på Marinbiologisk Laboratorium, er akvariets personale også involveret i mange eksterne forskningsprojekter. F.eks. med DMU (Danmarks Miljøundersøgelseser) under titlen "Marsvin i Øresund" og med DTU (Danmarks Tekniske Universitet) under titlen "Fish and chips". Desuden bliver der fortløbende produceret en række både videnskabelige samt populærvidenskabelige artikler, afhandlinger og rapporter senest en afhandling / notat omkring marsvin i Øresund (Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten, oktober 2009).
Om akvariet generelt
Øresundsakvariet
er et lokalt, mindre saltvandsakvarium, der ligger tæt på Øresund og på
Nordhavnen i Helsingør. Ved et besøg på akvariet fås et indblik i den
fantastiske og for de fleste mennesker fuldstændig ukendte verden som
udfolder sig på bunden af de danske have og fjorde. Øresundsakvariet har
i 2005/2006 gennemgået den største udvidelse og renovering siden
akvariet åbnedes i 1973 og er således på en række områder væsentligt
forbedret. Bl.a. er der opbygget helt nyt moderne filtreringsanlæg til
akvarievandet som giver Danmarks reneste vand!
De tre typer akvarier
Øresundsakvariet er
indrettet med tre forskellige typer akvarier, nemlig biotopakvarier,
temaakvarier samt et voksenrørebassin og det meget populære
børnerøreakvarium.
Øresundsakvariet er et lille og hyggeligt saltvandsakvarium nord for Kronborg
Helsingør. Her kan du tage med ned under havoverfladen, og oplev det fantastiske dyre- og planteliv, der er i Øresund. Mød farvestrålende fisk, hajer, rokker, blæksprutter og store hummere. Se en torsk i øjnene, mærk en søstjerne, klap en fladfisk og en krabbe, hvis du tør.
Biotopakvarier
Sådan bor havdyrene
Grundplanen i udstillingen udgøres af biotopakvarierne, som er
rekonstruktioner af 15 forskellige bundlokaliteter eller biotoper i Øresund og
Kattegat, sådan at man i denne række af akvarier bevæger sig fra sandbund på
det helt lave vand (15 cm) over ålegræs og stenrev ned til mudderbunden på 35
meters dybde og op igen over klippeskrænter og vrag til et udsnit af Helsingør
Nordhavn på 4 meters dybde.
Biotopakvarierne viser et udsnit af dyrenes levesteder i Øresund. En
række af akvarierne er lavet så du kan få en fornemmelse af,
hvordan Øresund ser ud. Du starter i vandkanten og bevæger dig ud gennem
ålegræsset til et lavt liggende
stenrev, videre ud på det dybe vand til mudderbunden og forbi
klippeskrænterne, for til sidst at ende i Helsingørs havn på 4 meters
dybde. Alle akvarierne er udformet så de ligner dyrenes naturlige
omgivelser.
Temaakvarier
Herudover er en række temaakvarier, d.v.s mindre akvarier medsmådyr,
som ofte bliver overset i de større akvarier, eller hvis adfærd er
særlig interessant. Her sker der en vis udskiftning af dyr, således at
det bl.a. er muligt at se interessante perioder i enkelte dyrs
livsforløb. Temavæggen er blevet moderniseret i foråret 2000 og der er
således blevet dobbelt så mange akvarier samt et helt nyt konstrueret
vandmandsakvarium.
Små, sjove og spændende dyr kommer tæt på
Temaakvarierne er små akvarier på mellem 30 til 900 liter, der
indeholder smådyr med særlig interessant adfærd. Der finder en vis
udskiftning sted i disse akvarier, så det er muligt at vise interessante
dele af dyrenes livscyklus frem på bestemte årstider. For
eksempel hajæg, der belyses, så det er muligt at se små fostre bevæge
sig eller yngel fra de forskellige fisk. De små akvarier er gode, fordi
dyrene kan ses, som fx troldhummeren (billedet til højre), der ellers
normalt skjuler sig under store sten. Udover 20 små akvarier (30 til 240
liter), er der også tre store specialdesignede gopleakvarier blandt
temaakvarierne. I gopleakvarierne, der er 900 liter hver, cirkulerer
vandet roligt i det runde akvarium ved hjælp af små pumper. På den måde
er det muligt at se goplernes naturlige bevægelsesmønster. Normalt er
der i de tre akvarier vandmænd, røde brandmænd og dræbergopler, der er
af slægten ribbegopler.
Rørebassinerne
Rørebassinerne
Sidst
men ikke mindst er der ved indgangen placeret et stort børnerørebassin
som tilgodeser 3 forskellige højder af børn (og voksne!) og hvor det er
tilladt at røre ved nogle af de dyr, man har betragtet i akvarierne
f.eks. søanemoner, søpindsvin, krabber, forskellige fisk m.m. I
udstillingsindgangen er der endeligt placeret et kombineret
voksenrørebassin/biotopakvarium (De boblende rev i Kattegat), hvor man
ved hjælp fra en voksen må røre ved sømrokkernes næser eller rødhajens
sjove hud.
Vores kustoder/biologiguider er trænede havbiologistuderende og
fiskeassistentstuderende som kan fortælle en masse om de forskellige
havdyr i akvariet.
Børn og barnlige sjæle kan få våde fingre - og komme helt tæt på Øresundets dyr
Rørebassinerne er åbne akvarier, hvor besøgende har mulighed
for at røre ved dyrene. Øresundsakvariets aflange børne-rørebassin,
hvor voksne også er meget velkomne, er lavet i tre niveauer, så børn i
alle højder kan røre ved dyrene. I børne-rørebassinet kan du som
besøgende røre ved strandkrabber, forskellige muslinger, søstjerner,
søanemoner, fladfisk mm.. Akvariets sammensætning af dyr og planter er
tænkt ud fra, hvad der kan tåle at røres ved og ikke ud fra en biologisk
biotop.
Øresundsakvariets
voksen-rørebassin er på 10.000 l, og har en kant på 140 cm. Akvariet er
også et biotopakvarium (nr. 9), der viser et rev i Kattegat. Ofte
kommer én af akvariets sømrokker op til overfladen, så du kan ae den på
ryggen eller snuden. Du har også mulighed for at røre ved stenbider,
rødhajer og andre fisk, hvis du er hurtig nok.
|
Tilmeldingen Safariture tlf. +45 35 32 19 70 |
Safariture på Øresund
Er du vild med hvaler, elsker du at snorkle eller kan du godt lide at se på fugle? Så tag med på en safaritur i Øresundsakvariets store gummibåd og få en unik naturoplevelse. Tilmeldingen starter nu.
Øresundsakvariet Helsingør finder du i Helsingør, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B..
Hvis du vælger et ophold på Øresundsakvariet Helsingør, eller bare en enkelt overnatning på Øresundsakvariet Helsingør, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Helsingør.
Øresundsakvariet, clik på Øresundsakvariet Helsingør og reserver plads direkte på Øresundsakvariet hjemmeside. I kort afstand fra Øresundsakvariet i Helsingør, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Helsingør
Telefon: Øresundsakvariet Homepage: Øresundsakvariet
Se bedømmelse af Øresundsakvariet Helsingør, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse