Her er Danmarks fem bedste surf-steder
Det kan godt være, at surfing er noget, man forbinder
med Hawaii, sol og sommer. Men faktisk har Danmark også flere ideelle
kyststrækninger til formålet, og efteråret, er det bedste tidspunkt på året, hvis man vil have god
vind i sejlene.
Danmarks eneste fuldtidsprofessionelle
windsurfer, 30-årige Kurosh Kiana, giver her nogle råd til, hvor man kan
få store surfoplevelser ved de danske strande.
"De Danske kyster er fantastiske til alle former for surfing. Danmark er faktisk
et af de steder i det vestlige Europa, hvor det blæser mest.
Særligt om efteråret kan man virkelig få glæde af vinden, så det er
bare om at komme ud til havet," siger Kurosh Kiani, der er født i
Teheran, opvokset i Fredericia og nu bor skiftevis på Østerbro i
København og eksotiske steder i verden som Hawaii, Kap Verde og
Capetown.
Her er hans yndlings-surf-steder i Danmark:
Amager Strandpark
"Ved Amager Strandpark finder man en af Danmarks
største klubber og et godt miljø til at komme i gang med sporten. Næsten
hele året rundt finder man tilmed gode forhold til både kite- eller
windsurfing. Kitesurfing foregår på sejlbræt med fodstopper, mens
windsurfing foregår på et langt bræt med vinden som fremdrift ved hjælp
af et enkelt sejl. Det er også her, at jeg engang nåede en af mine
bedste hastigheder på en windsurfer, hvilket var 40.7 knob eller 75km/t.
En god surfklub i området er Helgoland Surfers."
Hvide Sande
"Her findes flere windsurf- og surf-skoler. Er man
begynder, findes der gode instruktører, som kan hjælpe en i gang med
sporten. Er man mere øvet, byder Ringkøbing Fjord på rigtig gode
forhold, og er man vild efter bølger, kan man hoppe i Vesterhavet. En
god surfklub i området er Sydvestjysk Windsurfing Klub."
Veddelev (Roskilde Fjord)
"Ved Veddelev ved Roskilde Fjord er det ofte godt at
windsurfe. Særligt om foråret er der termisk vind, hvilket kan gøre det
til næsten det eneste sted på Sjælland med vind. Der er også en lokal
surfklub, og samtidig er forholdene meget ideelle for begyndere. Det er
her, jeg for det meste kommer for at teste mit udstyr inden
konkurrencer. En god surfklub i området er Veddelev Surfklub."
Sjællands nordkyst (Tisvildeleje, Rågeleje, Gilleleje, Hornbæk)
"Dette er Sjællands "Hawaii". Her møder man på en god
surfdag de fleste af Sjællands surfentusiaster. Det er forholdsvist tæt
på København, og der findes mange forskellige forhold inden for få
kilometer. Det betyder, at der både er plads til den erfarne surfer og
nybegynderen, der vil kaste sig i bølgerne for første gang."
Klitmøller
"Klitmøller er kendt som ”Cold Hawaii” og er nok det
mest kendte sted i Danmark, når det kommer til windsurfing. Her møder
man windsurfere og surfere fra alle steder i verden, og der findes et
fedt lokalmiljø til at hjælpe en godt i gang med sporten. En god
surfklub i området er Surfklubben NASA."
Selvom
Kurosh elsker at surfe de danske strande tynde, så skal han selv bruge
efterårsferien på at afholde en surf-camp i Miami, Florida. Her ser han
netop fløjet til for at lære en gruppe unge amerikanske surfere mere om
teknik og instilling af sejl samt fortælle dem om hans erfaringer
indenfor worldcuppen og give inspiration til at blive bedre.
Men fra USA ønsker han alle, som har lyst til at prøve kræfter med windsurfing i
de Danske farvande, god vind.
Golf og Surfing Tisvilde finder du i Tisvilde, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B..
Hvis du vælger et ophold på Golf og Surfing Tisvilde, eller bare en enkelt overnatning på Golf og Surfing Tisvilde, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Tisvilde.
Golf og Surfing, clik på Golf og Surfing Tisvilde og reserver plads direkte på Golf og Surfing hjemmeside. I kort afstand fra Golf og Surfing i Tisvilde, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Tisvilde
Telefon: Golf og Surfing Homepage: Golf og Surfing
Se bedømmelse af Golf og Surfing Tisvilde, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse