J.F. Willumsens Museum
|
J.F. Willumsen |
J.F. Willumsens Museum drives af Frederikssund Kommune med støtte fra staten. Museet blev
åbnet i 1957 i en bygning skabt til formålet af arkitekt Tyge Hvass.
|
J.F. Willumsens Museum |
J.F. Willumsen selv havde ikke nogen nær tilknytning til Frederikssund, mens hans fars familie stammede fra egnen. Willumsens
farfar boede som barn på kroen "Bi-lidt", som nu er brændt, men var beliggende ikke langt
fra museet.
Allerede i 1920'erne begyndte Willumsen at arbejde
med planer om at etablere et museum i København, og i de næste årtier
kæmpede han uden held for sine planer. I et gavebrev fra 1943 nævnes
første gang tanken om at placere museet i Frederikssund. Og da Staten og
Københavns Kommune ikke ville opføre museet, blev det
Frederikssund, der tog opgaven.
Den da 93-årige Willumsen var ikke selv tilstede ved
indvielsen i april 1957, og han nåede aldrig at se museet, idet han boede i
Sydfrankrig og var for syg til at klare rejsen til Danmark.
Tilbygningen
I 2005 blev museet udvidet til næsten tredobbelt
størrelse med en ny fløj, tegnet af professor, arkitekt MAA Theo
Bjerg. Med den nye tilbygning rummer museet nu ni udstillingssale, et
Juniormuseum, åbne magasiner, en selvbetjeningscafé samt andre
forbedrede publikumsfaciliteter.
|
J.F. Willumsens Museum |
Den nye tilbygningen, som med sit smukke udtryk
danner en afbalanceret men varieret ramme omkring kunstværkerne, giver mulighed for at
udstille flere af J.F. Willumsens kunstværker, værker fra hans ”Gamle
Samling” og eksempler fra hans hustruers kunstneriske produktion. Der
vil desuden fremover kunne afholdes en række forskelligartede
særudstillinger i museumsbygningen.
Den oprindelige fløj fra 1957, tegnet af arkitekt
Tyge Hvass, er på ca. 700 m2, mens den nye fløj er på ca.1.300 m2.
Byggeriet har kostet ca. 35 mio. kr., og finansieringen er tilvejebragt
med midler fra 25 forskellige fonde, Staten og Frederikssund Kommune.
Museets samling
J.F. Willumsen skænkede i 1947, ved et gavebrev til den
danske stat, hele sin samling af egne værker, sin private
kunstsamling, Gamle Samling, samt sit store arkiv med fotografier,
bøger, breve, dagbøger, notater og optegnelser. For J.F. Willumsen museet udgør den
testamentariske gave et omfattende dokumentarisk materiale til belysning
af J. F. Willumsens værker.
|
O. Boy |
Samlingen omfatter et bredt udvalg af J.F.
Willumsens malerier, tegninger, pasteller, grafik, keramik, skulptur,
fotografier og arkitektur. Værkerne er kommet til museet i Frederikssund, enten via den
testamentariske gave fra Willumsen eller via løbende erhvervelser af
værker, ofte som fondstøttede indkøb.
|
Willumsen 1947 |
Nyerhvervelserne udbygger og supplerer den
eksisterende samling. J.F. Willumsen-samlingen omfattede i 1957 ved
åbningen af museet 1.659 værker, mens den i dag rummer omkring 5.000 værker.
I udstillingen vises derudover nogle få Willumsen-værker, som er
deponeret på J.F. Willumsens Museum af både inden- og udenlandske
museer.
Endvidere rummer museet Willumsens egen kunstsamling, Gamle Samling. Den tæller mere end 2.000 værker
og består af malerier, skulpturer, medaljer, plaketter, keramik,
kunsthåndværk, tekstiler, tegninger og grafik. Genstandene er
hovedsageligt af europæisk oprindelse og af ældre dato.
Læs mere om J.F. Willumsens
liv.
Åbningstider generelt: Museet har åbent tirsdag til søndag 10-17. Mandag lukket.
Entrépriser: Voksen: 50 kr. Barn 0-17 år: Gratis adgang Student og pensionist: 40 kr. Grupper (min. 10 pers): 40 kr. pr. person Årskort: 100 kr.
Adresse: J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4 3600 Frederikssund Tlf. 47310773 Email:
jfw(at)frederikssund.dk
|
Handicapvenligt: J.F. Willumsens Museum har prioriteret handicapvenligheden højt.
Der er handicapparkering på P-pladsen foran museet samt en udendørs elevator til gangbesværede og kørestolsbrugere.
Museet har kørestol, handicaptoilet og elevator mellem etagerne.
Bestil en omvisning: Bestil en omvisning og bliv guidet rundt i udstillingen af en af museet dygtige omvisere.
Læs mere >>
|
J.F. Willumsens Museum Frederikssund finder du i Frederikssund, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B..
Hvis du vælger et ophold på J.F. Willumsens Museum Frederikssund, eller bare en enkelt overnatning på J.F. Willumsens Museum Frederikssund, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Frederikssund.
J.F. Willumsens Museum, clik på J.F. Willumsens Museum Frederikssund og reserver plads direkte på J.F. Willumsens Museum hjemmeside. I kort afstand fra J.F. Willumsens Museum i Frederikssund, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Frederikssund
Telefon: J.F. Willumsens Museum Homepage: J.F. Willumsens Museum
Se bedømmelse af J.F. Willumsens Museum Frederikssund, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse