Spøttrup Middelalderborg Salling
Danmarks bedst bevarede middelalderborg
Gå på opdagelse i en ægte borg med voldgrave, borgtårne, riddersal,
kirkerum og alt der hører middelalderen til. Følg de mange
spændende historier og hverdagslivet på borgen helt op til 2.
Verdenskrig. Eller gå tur i den smukke park med udsigt til Limfjorden.
En smuk oplevelse for hele familien.
I Spøttrups nærmeste omgivelser: finder man blandt andet Spøttrup Sø med det rige dyre- og fugleliv.
Et stisystem fører rundt om søen og der er fugletårn og en udstilling, som beretter om søen og dens dyreliv.
Ved borgen ligger en smuk park, som med rosenhave og læge- og krydderurteanlæget
er altid er et besøg værd.
Hvert år arrangerer Spøttrup Middelalderborg et væld af
aktiviteter, fra musik og udstillinger til teater og markedsdage.
Uden for åbningstiderne åbnes efter aftale for grupper.
Rundvisninger: Hverdage DKK 350,- + entré. Aften, weekend og Helligdage 1 time DKK 500,- + entré. Vielser på Borgen DKK 5.000.
Læs mere om Spøtrup
og Salling her
Spøttrup i middelalderen og Borgens historie
Som for så mange andre slotte, borge og gårde fra Danmarks
middelalder, fortaber Spøttrups ældste historie sig i tågerne. Første
gang vi hører om Spøttrup er i 1404, hvor ridderen Johan
Skarpenberg tilskødede Viborg Bispestol sin gård i Spøttrup – med
Spøttrup Sø. Biskopperne lod efter overtagelsen i 1404 deres gods i
Vestsalling styre ved hjælp af fogeder, der tog ophold på Spøttrup. Ud
over fogedernes navne er det ikke meget, vi hører om Spøttrup i 1400tallet, og det er først da borgen Spøttrup blev bygget, at jordegodset i Spøttrup blev mere interessant end så
mange andre godser bisperne ejede.
|
|
Hvornår blev Spøttrup borg bygget? Vi
ved det ikke præcist, men med Spøttrup borgs
bygningsmæssige detaljer bed vi, eller vi må antage, at borgen må være
færdigbygget senest i midten af 1520’erne. Det vil sige, at det var
biskop Jørgen Friis, der gjorde Spøttrup færdig. Spøttrup borg var ved
sin opførelse en af rigets mest moderne fæstninger. Voldene og de
dobbelte voldgrave var et forsøg på at holde kanoner på afstand af borgen,
som var det nye, stærke våben ved middelalderens udgang.
Med
sine udenomsfæstninger, de dobbelte voldgrave og den over ni meter høje vold,
som var kronet med palisader og skansekurve, var Spøttrup borg
færdigbygget og stod som en magtfuld fæstning med en pragtbolig til
biskoppen.
Men netop biskoppens pragtbolig holdt ikke længe. Allerede ved den begyndende kirkekamp mellem katolikker og
protestanter blev de store vinduer i sydfløjens 2. sal erstattet med
skydeskår.
Spøttrup i renæssancen
Henrik Below var en mand af en ganske særlig støbning. Han var den nye tids
adelsmand. Below var født i Klincken i Mecklenburg i 1540. Han var både
kriger og diplomat og det var de egenskaber der gjorde ham populær hos
Kong Frederik den 2. og som gjorde at Below ved kongens mellemkomst
kunne overtage Spøttrup i 1579. Det var et stort og samlet gods Below
her erhvervede sig: Spøttrup med 74 bøndergårde og fire møller i Rødding
og Krejbjerg sogne, samt birkeret over området. Skæbnen havde været god
ved den tyske indvandrer: Som den ottende af børneflok på fjorten havde
Henrik Below ikke udsigt til gods af nogen betydning hjemme i
Mecklenburg og få år efter sin ankomst til Danmark var han ejer af
mindst 600 tønder hartkorn.
Med Henrik Below fik Spøttrup en ejer, der anså borgen for familiens hjem. Det krævede dog en del
ombygninger at gøre den gamle borg til en statelig herregård. Det var nødvendigt at foretage en del renoveringer; de to trappetårne i
borggården, dansesalen i sydfløjen og nedrivningen af bispeborgens skytteloft er alle ombygninger, der er tilskrevet Below. Det sidste
lader til at have sin rigtighed, idet tømmer fra borgens tagkonstruktion
er dendrokronologisk dateret midten af 1590’erne, altså i Henrik Belows
tid. I 1606 døde rigsråd og lensmand Henrik Below til Spøttrup i en
alder af 66 år. Og Belows slægtens tid på Spøttrup sluttede i 1644.
|
|
Grevefejde og reformationen
Viborg var ét af arnestederne for reformationen i Danmark. Derfor var
viborgbispen Jørgen Friis også en af dem, det gik hårdt ud over, da
korthuset ramlede med reformationen. Reformationsballaden begyndte med
Grevens Fejde. Det er muligt, at en udløber af grevefejden har bevirket
at lokale bønder har angrebet Spøttrup borg, men Skipper Clement selv
var ikke i Spøttrup, og borgen blev i hvert fald ikke brændt af, som
historikeren Arild Huitfeldt hævder, for som bekendt ligger den der
endnu - og uden brandspor. Muligvis har oprørere nedbrændt ladebygninger
udenfor borgen, muligvis er angrebet en senere misforståelse. Vi ved
det ikke. Kort tid efter grevefejdens afslutning fængslede kongen nemlig
de katolske biskopper som led i gennemførelsen af reformationen. Det
gjaldt også viborgbispen Jørgen Friis. Samtidig med fængslingerne
konfiskerede kongen kirkens gods og ejendom, heriblandt Spøttrup borg.
Spøttrups tid som borg var dermed ovre, for da Spøttrup blev kongelig
ejendom, var der ikke længere brug for borgen som forsvarsværk.
|
Mogens. Axel Rosenkrantz |
Rosenkrantzerne på Spøttrup
I begyndelsen af 1700-tallet var Spøttrup på ingen måde ved fordoms styrke
og værdighed. De mange år uden en ejer som residerende på borgen med den
pietetsfølelse for stedet, som det giver, havde sat sine spor. Spøttrup
gods var på dette tidspunkt på 279 tdr. hartkorn med ladegården
Hesthavegård og Nymølle. Det var dette gods, som adelsmanden Axel
Rosenkrantz overtog i juni 1702. Den nye ejer tog straks hul på at
renovere sin nye bolig. Vi kan se af kilderne, at der blandt andet blev
importeret anseelige mængder bygningstømmer. Da Axel Rosenkrantz overtog
borgen blev den beskrevet som ”meget forfalden og ruineret.” Da biskop
Søren Lintrup tyve år senere, i 1722, kom forbi, betegnede han derimod
Spøttrup som ”meget velbygt.” Axel Rosenkrantz havde således fået
opbygget et agtværdigt og passende hjem.
I 1724 døde Axel
Rosenkrantz og efterlod borgen til sin søn Mogens. Axel Rosenkrantz
havde levet et stille liv i sine 22 år på borgen, og det samme lod det
til, at sønnen Mogens agtede at gøre. Først sent tog han en offentlig
stilling, da han i 1748 blev assessor i Højesteret og senere ”deputeret
for de kongelige finanser”.
|
|
Studekongen
Tiden efter Den store Nordiske krigs afslutning i 1720 gav fredelige tider i
en uhørt lang periode. Landets økonomi kom i løbet af 1700-tallet på
fode igen og skabte velstand til brede lag, blandt andet i dele af
bondestanden. Nogle bønder blev endda meget rige. En af disse var Peder
Nissen. Han var bonde fra Ribe egnen, havde tjent store penge på
studedrift. I 1784 købte han Spøttrup borg. Han døde dog allerede i 1788
og hans 17-årige søn Nis måtte komme hjem fra Katedralskolen hvor han
studerede og overtage bedriften.
Det var hårde år for knægten: Nis Nissen måtte virkelig spare for ikke at gå fra hus og hjem. Først
omkring 1820 var han økonomisk ovenpå. Men de mange års smalhals var dog
ikke gået sporløst hen over Nissen. Selv da han i 1830’erne hørte til
Jyllands rigeste mænd, sad påholdenheden så dybt i ham, at det grænsede
til det groteske. Historierne var mange om den mærkelige, nærige rigmand
Nis Nissen på Spøttrup; Kongen af Salling eller mindre ærbødigt:
Studekongen.
Nis Nissen fik ingen børn. Han var gift to gange,
hans første hustru døde i 1824 og året efter giftede han sig igen, denne
gang med den 33 år yngre Ane Dorothea Hagensen, der, lige som Nissens
første hustru, var fra Mors. Hun fødte syv børn, men ingen af dem levede
ud over to års alderen. Nis Nissen døde den 29. juli 1848 og da han var
barnløs arvede han hustru og hans søskende hans utroligt mange penge.
En nylig undersøgelse påviser at formuen efter Studekongen Nis Nissen
svarer til 1800 arbejdsmænds årsløn i 1849.
Spøttrup Middelalderborg i dag
Efter Nis Nissen´s mange år på den gamle borg, fulgte nu en række ejere, som
havde mindre held med landbrugsdriften på Spøttrup. Borgen forfaldt mere
og mere og der kom flere og flere krav udefra om en restaurering af
borgen. Denne mulighed kom da ladegården ved borgen brændte i 1937.
Herefter lå vejen banet for at staten kunne overtage Spøttrup borg.
Regeringen besluttede sig for at købe Spøttrup borg og jordtilliggendet, som
skulle udstykkes til husmandsbrug. 380.500 kr. lød salgssummen på for
herregården og de 338 hektarer jord. Borgen selv og knap ni hektarer
park skulle sættes i stand, og landbrugsjorden udstykkes til 28
husmandsbrug. Arbejdet med at restaurere borgen foregik frem til 1941.
Borgen blev delvis ført tilbage til sit oprindelige udseende. Men dog
ikke alle steder: Belows renæssanceombygninger, som for eksempel tårnene
i borggården og dansesalen i sydfløjen bevarede man. Arkitekterne var
af den opfattelse, at det ville være for drastisk at føre disse tilbage
og det samme gjaldt Rosenkrantz’ baroklejlighed på første sal i
sydfløjen. Volde og voldgrave blev genskabt. Museet på Spøttrup borg
åbnede for offentligheden den 15. juni 1941. Mere end 2 millioner
mennesker har besøgt borgen siden da.
I dag fremstår Spøttrup Middelalderborg som Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Mirakuløst har den overlevet en omtumlet tilværelse gennem århundrederne, hvor forskellige ejere har behandlet borgen med svingende sans for det enestående sted.
Borgen giver et indtryk af, hvordan man i middelalderen byggede med forsvar for øje. At skabe en stærk borg var det vigtigste - om boligen var bekvem at bo i, kom i anden række.
Åbningstider Spøttrup Middelalderborg |
---|
29/03
- 06/04 | | Mandag - Søndag | 11:00 - 17:00 |
07/04
- 30/04 | | Tirsdag - Søndag | 11:00 - 17:00 |
01/05
- 30/06 | | Mandag - Søndag | 10:00 - 17:00 |
01/07
- 31/07 | | Mandag - Søndag | 10:00 - 18:00 |
01/08
- 30/09 | | Mandag - Søndag | 10:00 - 17:00 |
01/10
- 31/10 | | Mandag - Søndag | 11:00 - 16:00 |
Spøttrup Middelalderborg Salling Skive finder du i Skive, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B..
Hvis du vælger et ophold på Spøttrup Middelalderborg Salling Skive, eller bare en enkelt overnatning på Spøttrup Middelalderborg Salling Skive, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Skive.
Attractions: Kalkgruber Mønsted og Daubjerg Margrethe I sejler på Viborg-søerne Spøttrup Middelalderborg Salling Viborg Domkirke Vor Frue af Viborg St. Marie
Spøttrup Middelalderborg Salling, clik på Spøttrup Middelalderborg Salling Skive og reserver plads direkte på Spøttrup Middelalderborg Salling hjemmeside. I kort afstand fra Spøttrup Middelalderborg Salling i Skive, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Skive
Telefon: Spøttrup Middelalderborg Salling Homepage: Spøttrup Middelalderborg Salling
Se bedømmelse af Spøttrup Middelalderborg Salling Skive, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse