Nyborg Slot
Residensslottet
Fra slutningen af 1400-tallet blev magten i
Danmark centraliseret på Østfyn, og i første del af 1500-tallet
udviklede Nyborg sig til det, man kan kalde rigets første
hovedstad. I 1560 flyttede kongen fra Nyborg til Nordsjælland, og Nyborgs
storhedstid var forbi.
Efter kongerne i 1400-tallet havde set mod København, blev Nyborg i slutningen af
1500-tallet atter byen midt i Danmark. I 1476 flyttede kronprins Hans ind på
Nyborg Slot,
og da han blev konge, tog han permanent ophold på Nyborg Slot. Her
blev hans søn, senere Christian 2. (1481-1559), født.
I 1520'erne blev kong Frederik 1. opfordret til at gøre Nyborg til
residensstad. Det skete aldrig, men noget tyder på, at
kongen arbejdede på sagen. Idet der skete store ombygninger på
vestfløjen, hvor der blev indsat store, rundbuede vinduer. I det indre
fik flere af rummene geometriske mønstre på væggene og en særlig
loftskonstruktion, mens etageadskillelsen mellem de to nederste etager
blev sænket ca. 60 cm.
Planerne om at gøre Nyborg til hovedstad blev først endeligt
realiseret under Christian 3. (1536-1559), der udvidede Nyborg Slot og
befæstede Nyborg by i sin helhed. Den store riddersal, som ofte bruges til
arrangementer, er fra den tid. Stormænd fra hele landet har været samlet
her med deres store følger, som fik byens indbyggertal til at
eksplodere, og man kan forestille sig store teltlejre uden for Nyborgs volde. Det har krævet underholdning, og det involverede ofte krigslege,
der med tiden udviklede sig til spektakulære turneringer.
I 1560 flyttede sønnen og efterfølgeren Frederik 2. (1534-1588) til
Nordsjælland, og København blev rigets hovedstad. Nyborg
fik en vigtig rolle som fæstningsby som led i en stribe af fæstninger på
tværs af landet, der udgjorde rygraden i Danmark´s forsvar. Men Nyborgs
storhedstid var nu endegyldigt forbi.
Du kan opleve fortællingen om danehoffet,
residensslottet og kalmarunionen i de autentiske rammer i de tre
riddersale på slottet. En række forskellige udstillinger fortæller
historien og iscenesætter livet på den gamle Nyborg kongeborg.
På Nyborg Slot kan du bl.a. se rustkammeret, hvor en unik samling af
våben udstilles, Danehofsalen, hvor landets mægtigste mænd mødtes, og
fadeburet i den kølige slotskælder, hvor dine sanser udfordres af dufte
fra svundne tider.
Danehofsalen
|
Danahofsalen Nyborg Slot |
Den nyindrettede Danehofsal fortæller historien om det danske
demokratis vugge. Det var stedet, hvor det danske parlament mødtes i
mere 200 år, og hvor Danmarks første grundlov blev underskrevet.
Danahofsalen er den oprindelige riddersal på Nyborg Slot inden ombygningen
og udvidelsen af slottet o. 1400. Her blev den ældst bevarede
håndfæstning underskrevet i 1282; og her nægtede en gruppe af stormænd med
Marsk Stig Andersen Hvide i spidsen, at anerkende valget af kong Erik
Klippings søn, "Erik Menved", som konge i 1276, og Marsk Stig og
følgesvende dømtes som fredløse. De hidtil sidste kongemordere i
Danmarkshistorien i 1287 efter drabet på Erik Klipping året før,
blev Margrethe 1.s søn Oluf, herefter valgt som tronarving i Norge, og
Sønderjylland blev ved lov fastslået at høre til det danske rige i
1413. Centrale drøftelser og afgørelser for Danmarks skæbne er blevet
taget netop her i Danehofsalen på middelalderens Christiansborg - Nyborg
Slot.
Hvert år først i Juli, genskabes stemningen i Nyborg ved afholdelse af Danehofmarked
Renæssancefesten
|
Riddersalen Nyborg Slot |
Nyborg Slot´s flotte riddersal er efter flere hundrede år igen blevet
dækket op til fest og står klar til besøg af fornemme gæster fra nær og
fjern. Besøgende kan således opleve både fyrsternes og fyrstindernes
flotte dragter, samt se hvordan bordenes opdækning var, og fortæller om en fjern
og anderledes tid.
I udstillingen kan man læse om de mange underholdende og festlige
indslag, som var en fast bestanddel og tradition ved kongens fester. Derudover
fortælles om de mange forberedelser, der gik forud for de mange fester.
I forbindelse med udstillingen vises nogle af de mange
genstande, der er fundet ved arkæologiske udgravninger på Nyborg Slot.
Genstandene fortæller om et prægtigt slot, der dannede en værdig ramme
for Danmarks store renæssancefyrster.
Rustkammeret
Det gamle Nyborg kongeslot har sit eget rustkammer med våben og rustninger
fra Nyborg´s storhedstid fra den tidlige middelalder og til renæssancens
slutning.
Her er en våben- og rustningssamling af høj international klasse, der
vil trække folk til fra nær og fjern. At de flotte våben kan vises på
Nyborg Slot skyldes aftaler med Den Gamle By i Aarhus og Statens
Forsvarshistoriske Museum - Tøjhuset i København.
Fadeburet
|
Fadeburet Nyborg Slot |
Nyborg Slot kan nu præsentere en helt ny permanent udstilling -
Fadeburet. I slottets "fadebur" opbevarede man mad og drikke til senere
brug og fortæring. Fadeburet er placeret i slottets kælder, og her kan gæster stadig mærke, hvordan kælderen fungerede som et stort
køleskab! I kælderen på Nyborg Slot er der nemlig køligt hele året
uanset årstiden. I fadeburet ophængte man tørrede flæskesider, og de saltede
sild lå tætpakkede i store tønder. Grøntsager lå køligt og koldt, og de
kunne på den måde holde sig vinteren igennem, til man igen kunne få
friske forsyninger.
I kælderen fandt man også korn til bagning af brød og måske endnu
vigtigere - til brygning af øl. Den færdige øl opbevaredes koldt og
køligt i store tønder i fadeburet, og det samme var tilfældet for den vin, som
importeredes til slottet, når Danmarks konge kaldte sine stormænd til
møde på slottet. Fadeburet indeholder både staffage men også rigtig mad -
så glæd dig til den kraftige "duft", der møder dig, når du træder ind i
slottets gamle kælder.
Læs mere om åbningstider og entrebiletter til slottet her
Nyborg Slot Nyborg finder du i Nyborg, og kan tilbyde dig en velbeliggende Bed and Breakfast B&B..
Hvis du vælger et ophold på Nyborg Slot Nyborg, eller bare en enkelt overnatning på Nyborg Slot Nyborg, kan du opleve følgende, blandt mange andre attraktioner i Nyborg.
Attractions: H.C. Andersens Hus Nyborg Slot Egeskov Slot Fyn Horne Rundkirke og Mausoleum Fyn
Nyborg Slot, clik på Nyborg Slot Nyborg og reserver plads direkte på Nyborg Slot hjemmeside. I kort afstand fra Nyborg Slot i Nyborg, kan du vælge en af de mange restauranter og spisesteder i Nyborg
Telefon: Nyborg Slot Homepage: Nyborg Slot
Se bedømmelse af Nyborg Slot Nyborg, Har du ris eller ros til denne Bed and Breakfast, Skriv din bedømmelse