smilingdanmark.dkSmilingDanmark
Visit Frederiksværk Nordsjælland
Vælg en region i menuen øverst til venstre

Frederiksværk Halsnæs Kommune

Frederiksværk

Frederiksværk er Danmarks første industriby, hvis historie går tilbage til 1700-tallet. I Frederiksværk lå agatslibemølle, kanonstøberi, krudtværk og siden diverse jernindustrier, der alle brugte Arresøens vand enten som energikilde, som råvare eller som kølevand.
Frederiksværk ligger smukt mellem Arresø og Roskilde Fjord. Gjethuset frederiksværk
Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Hundested og Frederiksværk sammenlagt i Halsnæs Kommune. Frederiksværk har togforbindelse via Frederiksværk til Hillerød.

Den nuværende Frederiksværk-Hundested Kommune blev dannet ved kommunesammelægningen i 2007. Den forrige Frederiksværk Kommune, der blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af Frederiksværk købstad og sognekommunerne Kregme-Vinderød, Melby og Ølsted, alle i Strø Herred, udgjorde tidligere den administrative og jurisdiktionelle enhed Kregme Birk med tingsted i Kregme; det eksisterede indtil 1721, da Frederiksborg rytterdistrikts birk blev oprettet.

EgnshistorieFrederiksværk kirker
Landsognene har alle middelalderlige kirker, der er opført i kampesten med undtagelse af  Vinderød, hvor Det Classenske Fideikommis i 1884 opførte en ny kirke til afløsning af den lille middelalderlige.
I Frederiksværk-området er der fredet en langdysse, to hellekister, to ødelagte storstensgrave, 52 gravhøje, bl.a. den store, højtliggende Maglehøj sydøst for Frederiksværk, samt et ejendommeligt anlæg i Ølsted, som består af en stensætning omkring tre nu udgravede grave fra yngre stenalder. Det oprindelige antal synlige fortidsminder har været på mindst 160.
På det tidligere Karsemose Overdrev vest for Arresø blev der i 1906 undersøgt en køkkenmødding fra Ertebølle-kulturen. Højt i dyngen lå et menneskeskelet, som ved en kulstof 14-datering har vist sig at være fra en senere del af stenalderen. Ved Melby er en af de sjældne grave fra Ertebølle-kulturen fundet: en mand, gravlagt med to stenøkser. Ved Hyllinge Bjerg er fundet en helleristningssten med skåltegn og skibsbilleder.

Industrihistorie
Frederiksværk Krudtmølle og Kanonstøberi blev anlagt sidst i 1750'erne af J.F. Classen og etatsråd Just Fabritius (1703-66) og blev under Classens ledelse en af de største virksomheder i Danmark som leverandør af krigsmateriel til staten. Landgrev Carl af  Hessen overtog værket ved Classens død i 1792 og udvidede produktionen med en kniv- og sabelfabrik i 1800 samt et kobbervalseværk i 1805. Han overlod det til sin svigersøn, den senere Frederik 6., i 1804. Ved Frederik 6.'s død i 1839 overtog hans arvinger værket, men de overlod det i 1846 til staten. I 1858 solgte staten alle aktiviteterne med undtagelse af krudtværket til Anker Heegaard (1815-93), der allerede havde overtaget valseværket i 1855. Produktionen udvidedes siden med stålvalseværket som vigtigste arbejdsplads. Med basis i disse virksomheder udvikledes industribyen Frederiksværk, mens de omliggende landsbyer (Melby, Vinderød, Kregme, Ølsted og flere mindre) bevarede deres landlige præg.
Fortidsminder gravhøje Frederiksværk

Med etableringen af Det Danske Stålvalseværk A/S (DDS) 1940-1942 oplevede regionen en voldsom vækst; antallet af arbejdspladser i jernindustrien tidobledes fra 1940'erne til 1970'erne, mange følgeindustrier og underleverandører slog sig ned i området, etageboliger blev bygget i Frederiksværk, og parcelhuskvarterer skød op i nabokommunerne. Samtidig udstykkede kommunerne Ølsted og Melby store arealer til sommerhuse.

Frederiksværk StålvalseværkFrederiksværk er stadigvæk en udpræget industriby med et stort antal arbejdspladser i fremstillingserhvervene, procentvis dobbelt så mange som i amtet som helhed. Ud over stålværket (ca. 950 ansatte i 1995) findes HH Industri (gasbeton, Ølsted), Nordisk Stål, Filia Farver, Nord Electric, Pharma Vinci og inden for fødevareforarbejdning bl.a. Frederiksværk Åleeksport I/S og Dan-Extruder A/S.

Byens afhængighed af udviklingen på stålværket og de andre større industrier er tydelig. Da DDS i 1960'erne manglede arbejdskraft, rejste lokale erhvervsfolk til Jugoslavien og inviterede arbejdere op til byen. Senere kom der mange pakistanere, og byen har fortsat mange indbyggere af udenlandsk oprindelse. I ekspansionsperioder opstod de store villakvarterer Vinderød Enghave, Karlsgave, Kregme mfl. 1970'ernes økonomiske krise ramte byen hårdt, og arbejdsløsheden har siden 1975 været den største i amtet; denne udvikling blev forstærket, da sygehuset lukkede i 1985.

Sommerhuse
De over 6400 sommerhuse i kommunen sætter også deres præg på byen. Landliggerne og turisterne er et vigtigt underlag for handelslivet omkring byens centrum (Nørregade og Nordcentret), de mange sportsfaciliteter, restaurationer og museer. Sommergæsternes store antal skyldes især kommunens oplagte rekreative kvaliteter, herunder de mange varierede kyststrækninger og de fredede områder Asserbo Plantage (en del af Tisvilde Hegn) og Arrenæs, men gennem 1990'erne har kommunen suppleret med flere kulturelle aktiviteter, bl.a. med udgangspunkt i den genopførte Gjethusbygning (1990), den tidligere kanonstøberihal.Tisvilde Hegn

Mindre end 10 km fra Frederiksværk, i den nordligste del af kommunen, ligger Kattegat med badebyen Liseleje, hvor der sommeren igennem hersker en afslappet atmosfære.
Hele sommeren er der et stort udbud af arrangementer og fornøjelser i Liseleje, bl.a. dragefestival, torvedage, minigolf og den store Sct. Hans fest med fakkeloptog, bål på stranden og asfaltbal.

Krudtværket
Blev etableret i 1756 af generalmajor J.F. Classen. Krudtværket producerede krudt gennem mere end 200 år, og var i funktion fem til begyndelsen af 1970'erne. En række ældre produktionsbygninger med vandkraft blev bevaret efter værket lukning.  
er i dag afløst af det mere fredelige, men nok så dominerende stålvalseværk.  Hjemmeside

Krudtværksmuseet, hvor man kan se redskaberne, der blev brugt til krudtfremstillingen.

Kulturhuset - det tidligere kanonstøberi "Gjethuset" er i dag genopbygget og smukt restaureret som kulturhus med bl.a. udstillinger og koncerter.
Hjemmeside


We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here.
DK DK