Frederiksværk Halsnæs Kommune
Frederiksværk
Frederiksværk
er Danmarks første industriby, hvis historie går tilbage til
1700-tallet. I Frederiksværk lå agatslibemølle, kanonstøberi,
krudtværk
og siden diverse jernindustrier, der alle brugte Arresøens vand enten
som energikilde, som råvare eller som kølevand.
Frederiksværk ligger smukt mellem
Arresø og Roskilde Fjord. 
Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev
Hundested og Frederiksværk sammenlagt i Halsnæs Kommune. Frederiksværk har togforbindelse via Frederiksværk til
Hillerød.
Den
nuværende Frederiksværk-Hundested Kommune blev dannet ved
kommunesammelægningen i 2007. Den forrige Frederiksværk Kommune,
der blev oprettet i 1970 ved sammenlægning af Frederiksværk købstad og
sognekommunerne Kregme-Vinderød, Melby og Ølsted, alle i Strø Herred,
udgjorde tidligere den administrative og jurisdiktionelle enhed Kregme
Birk med tingsted i Kregme; det eksisterede indtil 1721, da
Frederiksborg rytterdistrikts birk blev oprettet.
Egnshistorie
Landsognene
har alle middelalderlige kirker, der er opført i kampesten med
undtagelse af Vinderød, hvor Det Classenske Fideikommis i 1884 opførte
en ny kirke til afløsning af den lille middelalderlige.
I
Frederiksværk-området er der fredet en langdysse, to hellekister, to
ødelagte storstensgrave, 52 gravhøje, bl.a. den store, højtliggende
Maglehøj sydøst for Frederiksværk, samt et ejendommeligt anlæg i Ølsted,
som består af en stensætning omkring tre nu udgravede grave fra yngre
stenalder. Det oprindelige antal synlige fortidsminder har været på
mindst 160.
På det tidligere Karsemose Overdrev
vest for Arresø blev der i 1906 undersøgt en køkkenmødding fra
Ertebølle-kulturen. Højt i dyngen lå et menneskeskelet, som ved en
kulstof 14-datering har vist sig at være fra en senere del af
stenalderen. Ved Melby er en af de sjældne grave fra Ertebølle-kulturen
fundet: en mand, gravlagt med to stenøkser. Ved Hyllinge Bjerg er fundet
en helleristningssten med skåltegn og skibsbilleder.
Industrihistorie
Frederiksværk
Krudtmølle og Kanonstøberi blev anlagt sidst i 1750'erne af J.F.
Classen og etatsråd Just Fabritius (1703-66) og blev under Classens
ledelse en af de største virksomheder i Danmark som leverandør af
krigsmateriel til staten. Landgrev Carl af Hessen overtog værket ved
Classens død i 1792 og udvidede produktionen med en kniv- og sabelfabrik
i 1800 samt et kobbervalseværk i 1805. Han overlod det til sin
svigersøn, den senere Frederik 6., i 1804. Ved Frederik 6.'s død i 1839
overtog hans arvinger værket, men de overlod det i 1846 til staten. I
1858 solgte staten alle aktiviteterne med undtagelse af krudtværket til
Anker Heegaard (1815-93), der allerede havde overtaget valseværket i
1855. Produktionen udvidedes siden med stålvalseværket som vigtigste
arbejdsplads. Med basis i disse virksomheder udvikledes industribyen
Frederiksværk, mens de omliggende landsbyer (Melby, Vinderød, Kregme,
Ølsted og flere mindre) bevarede deres landlige præg.

Med
etableringen af Det Danske Stålvalseværk A/S (DDS) 1940-1942 oplevede
regionen en voldsom vækst; antallet af arbejdspladser i jernindustrien
tidobledes fra 1940'erne til 1970'erne, mange følgeindustrier og
underleverandører slog sig ned i området, etageboliger blev bygget i
Frederiksværk, og parcelhuskvarterer skød op i nabokommunerne. Samtidig
udstykkede kommunerne Ølsted og Melby store arealer til sommerhuse.
Frederiksværk
er stadigvæk en udpræget industriby med et stort antal arbejdspladser i
fremstillingserhvervene, procentvis dobbelt så mange som i amtet som
helhed. Ud over stålværket (ca. 950 ansatte i 1995) findes HH Industri
(gasbeton, Ølsted), Nordisk Stål, Filia Farver, Nord Electric, Pharma
Vinci og inden for fødevareforarbejdning bl.a. Frederiksværk Åleeksport
I/S og Dan-Extruder A/S.
Byens afhængighed
af udviklingen på stålværket og de andre større industrier er tydelig.
Da DDS i 1960'erne manglede arbejdskraft, rejste lokale erhvervsfolk til
Jugoslavien og inviterede arbejdere op til byen. Senere kom der mange
pakistanere, og byen har fortsat mange indbyggere af udenlandsk
oprindelse. I ekspansionsperioder opstod de store villakvarterer
Vinderød Enghave, Karlsgave, Kregme mfl. 1970'ernes økonomiske krise
ramte byen hårdt, og arbejdsløsheden har siden 1975 været den største i
amtet; denne udvikling blev forstærket, da sygehuset lukkede i 1985.
Sommerhuse
De over 6400 sommerhuse i kommunen sætter
også deres præg på byen. Landliggerne og turisterne er et vigtigt underlag
for handelslivet omkring byens centrum (Nørregade og Nordcentret), de mange
sportsfaciliteter, restaurationer og museer. Sommergæsternes store antal
skyldes især kommunens oplagte rekreative kvaliteter, herunder de mange
varierede kyststrækninger og de fredede områder Asserbo Plantage (en del af
Tisvilde Hegn) og Arrenæs, men gennem 1990'erne har kommunen suppleret med
flere kulturelle aktiviteter, bl.a. med udgangspunkt i den genopførte
Gjethusbygning (1990), den tidligere kanonstøberihal.
Mindre end 10 km fra Frederiksværk, i den nordligste del af kommunen, ligger
Kattegat med badebyen Liseleje, hvor der sommeren igennem
hersker en afslappet atmosfære.
Hele sommeren er der et stort udbud af
arrangementer og fornøjelser i Liseleje, bl.a. dragefestival, torvedage, minigolf og den
store Sct. Hans fest med fakkeloptog, bål på stranden og asfaltbal.
Krudtværket
Blev
etableret i 1756 af generalmajor J.F. Classen. Krudtværket producerede
krudt gennem mere end 200 år, og var i funktion fem til begyndelsen af
1970'erne. En række ældre produktionsbygninger med vandkraft blev
bevaret efter værket lukning.
er i dag afløst af det mere fredelige, men nok så dominerende stålvalseværk.
Hjemmeside
Krudtværksmuseet, hvor man kan se redskaberne, der blev brugt til krudtfremstillingen.
Kulturhuset
- det tidligere kanonstøberi "Gjethuset" er i dag genopbygget og smukt
restaureret som kulturhus med bl.a. udstillinger og koncerter.
Hjemmeside
We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here. |