Helsingør´s Historie
Helsingør Historien
Mere historie Helsingør Bymuseum
Helsingør har en lang og spændende historie – ganske anderledes end nogen anden dansk provinsby. Det kan vi takke Erik af Pommern for. I 1429 bestemte han, at alle skibe, der sejlede gennem Øresund, skulle ankre op ud for Helsingør, hvor skipperen skulle gå i land og betale en afgift for at få lov til at sejle videre. I samtiden protesterede man naturligvis mod den nye skat, men den fik alligevel lov til at bestå helt frem til 1857. Pengene fra Øresundstolden gik i kongens egen lomme, så Helsingørs borgere fik ikke direkte glæde af den.Til gengæld benyttede skibenes mandskab lejligheden til at proviantere i Helsingør, og det skabte grundlaget for den kolossale sundhandel, der i flere hundrede år frem blev Helsingørs livsnerve. Derfor er det også naturligt, at man finder et skib i Helsingør Kommunes byvåben.
Hollænderne i Helsingør
Øresundstolden gjorde Helsingør til en rig og driftig handelsby i renæssancen ca. 1536-1660. Det tiltrak folk sydfra. Der var især en stor gruppe handelsfolk og håndværkere fra Nederlandene, der har sat varige spor i byen.
See Video I video fortæller museumsinspektør Liv Appel historien om en velhavende indvandrerkoloni i renæssancens Danmark.
I Helsingør blev de fremmede folk i datiden omtalt under ét som hollændere. Derfor betegnes indvandrerne fra Nederlandene i filmen som hollændere, idet det var sådan, de blev identificeret i samtidens kilder fra Helsingør.
Se også Elsinore
City Walk - En historisk byvandring.
Man kan stadig finde minder om Øresundstolden mange steder i Helsingørs bybillede. Mest markant er Kronborg, som Frederik II lod bygge i slutningen af 1500- tallet. Kronborg rummer resterne af den gamle middelalderborg Krogen, som Erik af Pommern lod opføre for at håndhæve Øresundstolden og forsvare Helsingør. I 2000 blev Kronborg optaget på Unescos fornemme liste over verdensmonumenter. Karmeliterklosteret står desuden som det mest velbevarede klosteranlæg i hele Norden. Klosterkirken – nu Sct. Mariæ Kirke – hører ligeledes til byens seværdigheder med sine nyrestaurerede kalkmalerier og orglet, der stort set ser ud, som det gjorde i 1660’erne, da den berømte organist Diderich Buxtehude spillede på det. Sct. Olai Kirke – fra 1959 Helsingør Domkirke – er byens sognekirke. Den første lille kirke blev opført omkring 1200, og resterne af den kan stadig ses i Domkirkens nordmur. Gennem de næste århundreder gennemgik kirken flere om- og tilbygninger. Den fik sit nuværende udseende i midten af 1500-tallet, og i dag står den med sit fornemme ydre og kostbare inventar som det bedste udtryk for den borgerligevelstand, der dengang prægede byen. I december 2001 afsluttedes desuden en to års restaurering af Domkirken.
Kronborg Slot blev d. 30.
november 2000 udnævnt til verdensmonument på en konference i Cairns
i Australien.
Dermed er Kronborg Slot officielt blevet en del af
verdens kulturelle arv. Det er FN-organisationen UNESCO's verdensarvskomité, der på sin årlige samling valgte at sætte Kronborg Slot på den
fornemme World Heritage List. Listen omfatter mere end 600 monumenter,
bygninger, byer, naturscenerier m.m. over hele verden, som er vurderet til at
væreaf universel betydning.
I Stengade er der mange smukke og spændende bygninger, der har sin oprindelse helt tilbage i den sene middelalder. Et godt eksempel er Stengade 66 “Oxernes gård” fra 1470, hvis kamtakkede gavle ud mod Gl. Færgestræde fortæller om datidens byggestil. Her kom Christiern Pedersen til verden i 1480. Det var ham, der lavede den første danske bibeloversættelse, som kaldes “Det danske sprogs fader”. Gl. Færgestræde har i det store træk bevaret sit senmiddelalderlige præg. I den anden ende af strædet mod Strandgade lå det gamle Apotek, der blev grundlagt på Frederik IIs tid og fungerede helt frem til 1970. Til trods for sit middelalderlige præg er Helsingør Rådhus i Stengade bygget i 1850’erne, men med genanvendelse af stenene fra det gamle rådhus fra 1500-tallet. Det forklarer også, hvorfor bygningen er udsmykket med Frederik II og Dronning Sophies navne. I gården bag Stengade 50 ses det smukt restaurerede baghus fra 1630 med sit oprindelige, rigt udskårne bindingsværk i brusk-barokstil. Stengade 46 præges af det svenske våben ”Tre Kronor”, og oppe på taget ses den svenske Kong Gustav IIIs imponerende våbenskjold. Forklaringen er, at bygningen blev opført i 1778 som svensk konsulat. Her konverterede den franske marskal Bernadotte – senere Kong Karl XIV Johan af Sverige – fra katolicismen til den evangeliske lære. I Strandgade 27 finder man Helsingørs ældste bindingsværkshus, som kan dateres tilbage til 1577. Som i de fleste andre huse i Strandgade har der også her været værtshus, nemlig ”Peter i Ankerets datter”. Strandgade 93 er den bygning, som Karen Blixen lod danne ramme om en af hendes fantastiske fortællinger, nemlig ”Et familieskab i Helsingør”. De øvrige huse i denne del af Strandgade giver et glimrende indtryk af den velstand, der tilflød Helsingør i “Den florissante tid” i anden halvdel af 1700-tallet. Kongensgade 12 husede tidligere Helsingør Latinskole, hvor H.C. Andersen henslæbte en ulykkelig skoletid i årene 1826-27.
Billedhuggeren Rudolf Tegner var i første halvdel af vores århundrede en stærkt omdiskuteret og forkætret kunstner. Han havde sin rod i i Helsingør, hvor bedstefaderen var kæmner. Selv kom han med sine værker til at sætte sit præg på byen. På hjørnet af Kronborgvej og Havnegade ses hans – her i byen meget populære – “Danserindebrønden”. Ved parkeringen på Ndr. Mole står Tegners udgaver af “Hamlet og Ophelia”, og ude på spidsen af samme mole står hans internationalt vel nok mest kendte værk ”Herakles og Hydraen”. På Helsingør Kirkegård kan man endvidere se hans måske smukkeste kunstværk: gravmælet over moderen, Sigrid Tegner.
Omegnen
I Helsingørs omegn kan man finde minderne om forgangne tiders storhed og magt. I Hellebæk – Danmarks ældste industriområde – kan man opleve Bøssemagergade, Proberhuset og den stadig aktive Hammermølle – resterne af Kronborg Geværfabrik. Længere ude af kysten kan man ved Hornbæk havn se mindestenen over maleren og digteren;Holger Drachmann, der ofte opholdt sig i Hornbæk, hvor han også døde i 1908. Tæt ved står mindesmærket over Hornbækfiskernes redningsdåd, som digteren Johannes Ewald skrev om i sit syngespil “Fiskerne” fra 1778, hvorfra man mest af alt kender “Kong Christian stod ved højen Mast”. Inde i landet er den smukke, gamle landsbykirke et besøg værd og kun nogle få kilometer derfra, finder man ruinerne af Valdemar Atterdags jagtslot i Gurre. Til dette sted knytter sig en lang række sagn om Valdemar og hans Tovelille samt om den ugudelige konges vilde ridt. Han blev som bekendt berygtet for følgende formastelige udsagn: “Lad kun Gud beholde sit Himmerige, når jeg blot må beholde mit Gurre”;- og derfor må han til evig tid gå igen. Gurre har således dannet rammen om megen dramatik, ligesom det var Gurres idyl, der fik H.C. Andersen til at udbryde: ”Jeg tror, der er skjønnest i Danmark”.
Læs om Helsingør
Stålskibsværft og Grundlæggeren Mads Chr. Holm
Storstensgrave omkring Helsingør
Udnyt Bymuseets folder med omegnens dysser og jættestuer. Den kan bruges
som ide til en tur til f. eks. Hornbæk Plantage eller Horserød Hegn– Risby
Vang og Klosterris Hegn.
Evt. guidning kan bestilles.
Borge og voldsteder omkring Helsingør:
kongen bor i det befæstede tårn, og udenom bor og arbejder borgens
folk
Gurre Slotsruin
Besøg Gurre slotsruin med hovedborgen og de nyopførte græstørvsvolde,
der markerer den 50 m lange økonomi- og mandskabsbygning nordøst for selve
hovedborgen. Besøg også Sct . Jacobs kapel ved Gurre by og stedet, hvor
teglovnene ligger i Gurre Vang.
Kronborg Statsskovdistrikts har en folder om Gurre slot. Den kan man få på
Bymuseet og ved ruinen.
Kongens slot og kongens have, krige og befæstninger
slottet med dets havehus, krige og byens befæstning
Kronborg
Besøg Kronborg, som var og er et festligt renæssanceslot – der findes
masser af foldere og bøger, som ikke nævnes her.
Derimod omtaler vi slottets befæstning. Fra 1577 kaldtes det ombyggede
Krogens Slot for Krooneborg, og det blev udbygget med 4 bastioner og
kassematter og var dermed et af nordens første. I 1658 – 60 bliver slottet
grænsefæstning og i 1688-90 anlagdes det store Kronværk med fæstningsværker
uden på de gamle bastioner. Fra 1715 fik fæstningsværket sin største
udstrækning. Det bestod nu foruden bastionerne af en kontregarde og to
raveliner (den vil i fremtiden blive markeret) samt et krudtmagasin. 13
søbatterier blev yderligere opført i 1777 – 85 som yderligere forstærkning
af fæstningen.
Kronborg afvikledes som fæstning i 1835, men fik under 2. verdenskrig og
den tyske besættelse en betonmur som værn for den opsatte torpedostation.
Lige fra anlæggelsen af Kronværket har der været fæstningsartilleri og
flere kompagnier af Kronens Livregiment på Kronborg. Omkring 1785 blev
Kronborg omdannet til en regulær kasserne, men mange menige var stadig
indlogeret hos byens borgere helt frem til 1854. Endelig var der også
slaverne. (se udstillingen ved Kronværksporten)
Find de menige og officererne i folketællingen 1801 og bymodellen 1801 på
Bymuseet.
I omegnen:
Besøg Lappestensbatteriet på Ndr. Strandvej. Det er et af landets fineste
mindre kystsikringsbatterier (1808). Bemærk vejnavnet Blokhusvej. Lige ud
for kysten ligger Lappegrunden, hvor Christian 4.s blokhus lå, her byggede
han det første søbatteri i 1639. Fra Blokhusvej kan man gå ned til vandet
ad en lille vej ved siden af vandrehjemmet.
I vejviseren kan man også finde vejnavnet Skanseøre,
kystsikringsbatteriet fra 1807 der lå hævet over Strandvejen. Hvor
villaen Wisborg ligger i dag, lå endnu et batteri nemlig Smedehagebatteriet
også fra 1807.
Brug også Kronborgs hjemmeside
Marienlyst Slot
Besøg det kongelige lysthus Marienlyst;desværre er slottet lukket i et par
år på grund af renovering : Se Parterrehaven og resterne af den romantiske
have på bakken bag slottet; brug museets vandrefolder eller vejledningen
til slottet.
Middelalderens og renæssancens Helsingør
en helt anden by end den vi kender i dag
Bymuseet:
Der kan bestilles omvisninger i Karmeliterhuset (Bymuseet) samt
Karmeliterklostret.
(omvisning i klostret bestilles hos Sct. Mariæ kirkekontor).
Opgaveark til flere forskellige klassetrin.
I Helsingør by:
Besøg de middelalderlige stenbygninger i Stengades østlige ende. Bemærk
byens 7 stræder, der løber fra Stengade til Strandgade. Gå ad
Gl.Færgestræde til Strandgade. Denne gade er først blevet bebygget i
1500-årene; et af de første huse var Svane Apotek. Gå derfra til Strandgade
27, Helsingørs ældste bindingsværkshus.
Klosterhistorie og kirkehistorie
en by fuld af tiggermunke,
derefter tyske og engelske præster
Gå rundt i kvarteret omkring kirkerne. Bemærk, at middelalderens by
stoppede ved Sudergade, hvor Karmeliterklosteret lå som de yderste
bygninger. Læg mærke til at den grund, som Karmeliterne i sin tid fik af
Erik af Pommern, næsten eksisterer intakt, blot strakte den sig oprindelig
der til, hvor Kongensgade ligger i dag. Bemærk de 7 stræder der fører fra
Stengade ned til Strandgaden – der skete al udskibning fra de små
skibsbroer og til skibene ude på reden. Find stedet, hvor
Sortebrødrenes kirke lå mellem Munkegade og Gråbrødrestræde og endelig den
Engelske Kirke i Søstræde. Se også den store sognekirke i Tikøb, samt de
senere kirker i Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang og Helsingørs nyere kirker
deriblandt Den Katolske Kirke Sct.Vinzent.
Bymuseet giver omvisninger i middelalderbyen og i Karmeliterhuset. Særlig
godt er det når klassen eller skolen selv har arbejdet med emnet.
Desuden er der omvisninger i klosteret som bestilles i Sct.Mariæ
kirkekontor.
Kirkegårdene
de døde fortæller også historie
Gå en tur på kirkegårdene i Helsingør, Hellebæk, Hornbæk og Egebæksvang, og
gå indledningsvis rundt omkring Skt.Olai Kirke og Sct.Mariæ Kirke, bemærk
kældervinduerne til gravkældrene, og find i HKM årbog 2001, hvor den
gamle, oprindelige kirkegård lå, og hvem gravkældrene tilhører. Emnet egner
sig til en diskussion om levealdre i 1700– 1800-årene kontra i dag. Gå en
tur ind i kirkerne og se, hvem epitafierne tilhører; bemærk de
portrætteredes aldre og de mange malerier af præsterne. Det er en speciel
tysk skik, som Helsingør har med at portrættere sine præster.
Litteratur:
Død og begravelse i 170–1900- årene, udvalgte gravsteder og gravmæler,
krigergrave – danske, tyske, franske, alt sammen kan der læses om i
HKM årbog 1989.
Borgerlige begravelser i Domkirken, dødeskikke, modedragter fra 1600 til
1804. Artikler om børnebegravelser og de utrolig fine, mumificerede lig.
HKM årbog 2001.
De franske krigergrave på Helsingør kirkegård: Kenno Pedersen i Helsingør –
historiske tidsbillleder s. 130. KHM.
Skovene omkring Helsingør
5000 vandhuller og masser af skov
Brug også alle Kronborg Statsskovdistrikts foldere samt museets foldere
”store stengrave” om dysser og jættestuer og ” En vandretur omkring
Flynderupgård”. Se på kort fra 1696 og fra 1867 samt moderne kort fra
kommunen over skovene. Udnyt Naturcentret Nyruphus. Tag på tur til
Hammermølleskoven med de meget gamle ege og Danmarks ældste plantage i
Hornbæk.
Litteratur:
Skovene omkring Helsingør. Gunnar Bergsten. HKM.
Skovbønderne: Skovene i Frederiksborg amt fra vikingetiden til enevælden.
F. Jensen og Gorm Tortzen, Frederiksborg Amt, Undervisnings- og
kulturforvaltningen, 1991.
Egebæksvang. HKM årbog 1987.
Mit liv med skoven. HKM årbog 1998.
Byhistorie og dagliglivshistorie
Bymuseet:
Se den permanente udstilling: Øresund og Helsingør Sygehospital, Svane
Apotek, samt håndværkerne i udstillingen 800 års bygningshistorie. på
2.etage.
Landbohistorie
bønderne i de 43 landsbyer
Flynderupgårdmuseet og Frilandskulturcentret
Mulighed for omvisninger i 1925’ernes landbrug af vores landmand Leif
Rasmussen med besøg i marker og stalde: Frilandskulturcentret på
Flynderupgård, tlf. 25313630.
Der findes mange enkelte artikler om de gamle byer i Tikøb sogn,
eksempelvis Borsholm og Saunte, i Helsingør Kommunes Museers Årbøger.
Fiskeri
fisk i Øresund
Flynderupgårdmuseet
Se den permanente udstilling om Øresundsfiskeri på Flynderupgård.
Gå en tur langs Sdr. Strandvej, Snekkersten, Skotterup, Espergærde, find
fiskerne huse, stejlepladser, tjærelade mm. havne. Gå langs Ndr.Strandvej
se fiskerlejerne i Hellebæk, Ålsgårde. Se også museets opgave: Når skoven
er grøn, er rødspætten skøn., Når Skoven er gul, får skruppen sul.
læs om Snekkersten og Skotterup (serien Helsingør – som fotografen så det).
Skolehistorie
skolen begynder kl. 6 og slutter kl.5!
Flynderupgårdmuseet
Besøg den gamle skolestue fra Espergærde Skole på Flynderupgårdmuseet.
Forestil jer en undervisningstime, som den havde fundet sted for 70 år
siden.
Socialhistorie
de gamle koner og fattiglemmerne
Bymuseet:
Bemærk montrene med Almindelig Hospital og Fattighuset i Herluf Trolles
dansesal,
Se også i folketællingen 1801.
Opgaver og lærervejledning. Omvisning i Bymuseet og byen.
I byen:
Besøg ”koneloftet” i Karmeliterklostret med de 32 åbne, nummererede båse,
hvor hospitalets sidste beboere boede. De gamle koner flyttede i 1917 til
det første alder¬domshjem i byen.
Tikøb Fattiggård er i dag privatboliger, den var Danmarks første fattiggård
ude på landet. Karmeliterhuset var et fattighus inde i byen.
Sygehus- og hospitalshistorie
pest, kopper og kolera - hvert tredje barn bliver ikke voksent!
Bymuseet:
Læg allerførst mærke til den østligste og ældste del af Karmeliterhuset
(Bymuseet). Det er karmeliternes gamle sygehus for fattige udenlandske
skibsmænd, som kom ind til byen fra skibene. Sygehuset er bygget i 1520, og
det kan ses i et Powerpoint show i Herluf Trollesalen. I museets underetage
er der permanent udstilling om Øresund og Helsingørs Sygehospitals
historie, medicinske og kirurgiske instrumenter (amputering af arme og ben
mm.) Se også udstillingen om Svane Apotek.
Besøg Svane Apotek i Strandgade; gå derefter til Stjernegade 28 a og b; her
var det første offentlige sygehus, kaldet Byens Publique Sygehus, fra 1779.
Den nordlige del af Stjernegade kaldtes dengang for Skidenstræde. Nogle år
efter oprettedes byens militære Sygehus i Sudergade 13 (Jægergården),og her
var i 1790’erne sygehus for soldater. Først derefter blev Øresunds og
Helsingørs Sygehus oprettet i 1793, for en stor del betalt af
Øresundstolden.
Handel
store og små købmænd, handel i gaderne
Bymuseet:
Brug bymodellen, udstillingen i Skibsklarerergården i Strandgade 91.
Undervisningsmaterialet til Helsingør 1801 er et resume af Det
florissante Helsingør af Kenno Pedersen.
Opgaver, samt lærervejledning på Bymuseet til små og store
klassetrin. Omvisning i Bymuseet og byen.
Flynderupgårdmuseet
Se Mørdrupkøbmandens butik på Flynderupgårdmuseet.
Marked og torv
”sild er godt!” fiskekoner og bondekoner på torvet
Bymuseet:
Find byens gamle og nye torvepladser. Oprindelig (i middelalderen) torv
foran Rådhuset, Slagtetorvet (bag Rådhuset) Akseltorvet, Fiskertorvet
(hjørnet af Bram–stræde og Bjergegade) Havnepladsen (blomstertorv i dag).
Færgemænd
byens vigtigste taxaer
Bymuseet:
Brug bymodellen og folketællingen 1801. Se udstillingen i
Skibsklarerergården i Strandgade 91. Se montren med færgemænd og portrættet
af Lars Bache.
Opgaver samt lærervejledning. Omvisning i Bymuseet, Skibsklarerergården og
byen.
Gå derefter en tur ned til færgemændenes kvarter i Strandgade, se Jens Lind
hus, Strandgade 1, og Lars Baches, Stengade 27.
Sundtolden
den danske konges største indtægt og guld til Helsingør
Bymuseet:
Se bymuseets permanente udstilling i Skibsklarerergården. Her fortælles om
embedsmændene i Øresunds Toldkammer samt købmand og klarerer M.Liebmann,
Stengade 76. Se skibsklarererhjemmetpå 1. sal, se blandt andet klarerer
N.P.Kirchs lille rejseskrivebord, som han havde med på sin rejse i Norge.
Opgaver og lærervejledning, omvisning i Bymuseet og byen.
Det store maleri i udstillingen viser klarererfamilien Lundvall, der sidder
uden for deres sommerbolig, Belvedere. Den lille pige i blå kjole,
fortæller som gammel kone sine erindringer: En barndom i
sundtoldens Helsingør (skrevet i Marstrands klarerergård, Strandgade 73 -
Gården kan ses på et maleri i montren om klarererne – samme montre, som
fortæller om M.Liebmann.
I byen:
Besøg derefter Skibsklarerergården i Strandgade 91, og læg mærke til
klarerergårdene Strandgade nr. 71, 73 samt 81, hvor den sidste klarerer
havde sin forretning indtil ophævelsen af sundtolden (købmand og klarerer
N. P. Kirch), samt Stengade 76 (Tolder David Hansens fornemme
hus fra 1579 i det hus blev Sundtolden opkrævet. Sundtolden blev også
opkrævet i Oxernes gård Stengade 66 i nogle år ).
2verdenskrig.jpg
Industri
da øl kom på flasker, og skibe blev lavet af jern
I byen:
Begynd en rundtur på Wiibroe Plads, og se på havneudbygningen og kranen.
Se værftets bygninger. Besøg også Hammermøllen og hele det
industrielle miljø ude i Hellebæk: arbejder boliger, værksteder, opstemmede
møllesø m.m samt klædefabrikken.
Besættelsen og 2.verdenskrig
hverdagen og kurervirksomheden
Bymuseet:
Mindre, permanent udstilling om besættelsen og hverdagen i Helsingør under
krigen.
Bemærk den store 2-personers kajak, som Harry Hendriksen transporterede
kurerer i over Øresund til det neutrale Sverige.
I omegnen og i byen:
Udflugt til Hornbæk Plantage til Hornbækbatterierne og depoterne.
På Kronborg kan man se den betonmur, som tyskerne i 1944 havde sat som værn
for deres torpedostation. Find byens beskyttelsesrum.
Helsingør Kommunes Museer
Flynderupgårds historie – en lystgård ved Egebæksvang. HKM 1999.
Karmeliterhuset i Helsingør. HKM 2003.
Marienlyst Slot. HKM 1992.
Man kan også få ideer i vores mange vandrefoldere og Museumsforeningens
medlemsblad, Forening og Museum, der udkommer 4 gange årligt.
Vi håber, at listen med titler og ideer kan være jer til hjælp på skolerne.
I er meget velkomne til at ringe til museumsinspektør Lone Hvass
Angående spørgsmål: 49 28 18 06. Alle undervisningsark er under
forberedelse.
Som det fremgår af vores forslag, kan man godt bestille omvisninger
på Bymuseet, men det vil altid være bedst, hvis lærerne selv benytter sig
af vores undervisningstilbud, litteraturen og forslagene til
ture i byen eller omegnen uden vores hjælp (det er jo også gratis).
We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here. |