Helsingør´s Historie

Helsingør Historien

Helsingør har en lang og spændende historie – ganske anderledes end nogen anden dansk provinsby. Det kan vi takke Erik af Pommern for. I 1429 bestemte han, at alle skibe, der sejlede gennem Øresund, skulle ankre op ud for Helsingør, hvor skipperen skulle gå i land og betale en afgift for at få lov til at sejle videre. I samtiden protesterede man naturligvis mod den nye skat, men den fik alligevel lov til at bestå helt frem til 1857. Pengene fra Øresundstolden gik i kongens egen lomme, så Helsingørs borgere fik ikke direkte glæde af den.Til gengæld benyttede skibenes mandskab lejligheden til at proviantere i Helsingør, og det skabte grundlaget for den kolossale sundhandel, der i flere hundrede år frem blev Helsingørs livsnerve. Derfor er det også naturligt, at man finder et skib i Helsingør Kommunes byvåben.

Hollænderne i Helsingør
Øresundstolden gjorde Helsingør til en rig og driftig handelsby i renæssancen ca. 1536-1660. Det tiltrak folk sydfra. Der var især en stor gruppe handelsfolk og håndværkere fra Nederlandene, der har sat varige spor i byen.

See Video I video fortæller museumsinspektør Liv Appel historien om en velhavende indvandrerkoloni i renæssancens Danmark.

I Helsingør blev de fremmede folk i datiden omtalt under ét som hollændere. Derfor betegnes indvandrerne fra Nederlandene i filmen som hollændere, idet det var sådan, de blev identificeret i samtidens kilder fra Helsingør.   Se også Elsinore City Walk - En historisk byvandring.

Man kan stadig finde minder om Øresundstolden mange steder i Helsingørs bybillede. Mest markant er Kronborg, som Frederik II lod bygge i slutningen af 1500- tallet. Kronborg rummer resterne af den gamle middelalderborg Krogen, som Erik af Pommern lod opføre for at håndhæve Øresundstolden og forsvare Helsingør. I 2000 blev Kronborg optaget på Unescos fornemme liste over verdensmonumenter. Karmeliterklosteret står desuden som det mest velbevarede klosteranlæg i hele Norden. Klosterkirken – nu Sct. Mariæ Kirke – hører ligeledes til byens seværdigheder med sine nyrestaurerede kalkmalerier og orglet, der stort set ser ud, som det gjorde i 1660’erne, da den berømte organist Diderich Buxtehude spillede på det. Sct. Olai Kirke – fra 1959 Helsingør Domkirke – er byens sognekirke. Den første lille kirke blev opført omkring 1200, og resterne af den kan stadig ses i Domkirkens nordmur. Gennem de næste århundreder gennemgik kirken flere om- og tilbygninger. Den fik sit nuværende udseende i midten af 1500-tallet, og i dag står den med sit fornemme ydre og kostbare inventar som det bedste udtryk for den borgerligevelstand, der dengang prægede byen. I december 2001 afsluttedes desuden en to års restaurering af Domkirken. 

Kronborg Slot blev d. 30. november 2000 udnævnt til verdensmonument på en konference i Cairns i Australien.
Dermed er Kronborg Slot officielt blevet en del af verdens kulturelle arv. Det er FN-organisationen UNESCO's verdensarvskomité, der på sin årlige samling valgte at sætte Kronborg Slot på den fornemme World Heritage List. Listen omfatter mere end 600 monumenter, bygninger, byer, naturscenerier m.m. over hele verden, som er vurderet til at væreaf universel betydning.

I Stengade er der mange smukke og spændende bygninger, der har sin oprindelse helt tilbage i den sene middelalder. Et godt eksempel er Stengade 66 “Oxernes gård” fra 1470, hvis kamtakkede gavle ud mod Gl. Færgestræde fortæller om datidens byggestil. Her kom Christiern Pedersen til verden i 1480. Det var ham, der lavede den første danske bibeloversættelse, som kaldes “Det danske sprogs fader”. Gl. Færgestræde har i det store træk bevaret sit senmiddelalderlige præg. I den anden ende af strædet mod Strandgade lå det gamle Apotek, der blev grundlagt på Frederik IIs tid og fungerede helt frem til 1970. Til trods for sit middelalderlige præg er Helsingør Rådhus i Stengade bygget i 1850’erne, men med genanvendelse af stenene fra det gamle rådhus fra 1500-tallet. Det forklarer også, hvorfor bygningen er udsmykket med Frederik II og Dronning Sophies navne. I gården bag Stengade 50 ses det smukt restaurerede baghus fra 1630 med sit oprindelige, rigt udskårne bindingsværk i brusk-barokstil. Stengade 46 præges af det svenske våben ”Tre Kronor”, og oppe på taget ses den svenske Kong Gustav IIIs imponerende våbenskjold. Forklaringen er, at bygningen blev opført i 1778 som svensk konsulat. Her konverterede den franske marskal Bernadotte – senere Kong Karl XIV Johan af Sverige – fra katolicismen til den evangeliske lære. I Strandgade 27 finder man Helsingørs ældste bindingsværkshus, som kan dateres tilbage til 1577. Som i de fleste andre huse i Strandgade har der også her været værtshus, nemlig ”Peter i Ankerets datter”. Strandgade 93 er den bygning, som Karen Blixen lod danne ramme om en af hendes fantastiske fortællinger, nemlig ”Et familieskab i Helsingør”. De øvrige huse i denne del af Strandgade giver et glimrende indtryk af den velstand, der tilflød Helsingør i “Den florissante tid” i anden halvdel af 1700-tallet. Kongensgade 12 husede tidligere Helsingør Latinskole, hvor H.C. Andersen henslæbte en ulykkelig skoletid i årene 1826-27.

Billedhuggeren Rudolf Tegner var i første halvdel af vores århundrede en stærkt omdiskuteret og forkætret kunstner. Han havde sin rod i i Helsingør, hvor bedstefaderen var kæmner. Selv kom han med sine værker til at sætte sit præg på byen. På hjørnet af Kronborgvej og Havnegade ses hans – her i byen meget populære – “Danserindebrønden”. Ved parkeringen på Ndr. Mole står Tegners udgaver af “Hamlet og Ophelia”, og ude på spidsen af samme mole står hans internationalt vel nok mest kendte værk ”Herakles og Hydraen”. På Helsingør Kirkegård kan man endvidere se hans måske smukkeste kunstværk: gravmælet over moderen, Sigrid Tegner.
Omegnen
I Helsingørs omegn kan man finde minderne om forgangne tiders storhed og magt. I Hellebæk – Danmarks ældste industriområde – kan man opleve Bøssemagergade, Proberhuset og den stadig aktive Hammermølle – resterne af Kronborg Geværfabrik. Længere ude af kysten kan man ved Hornbæk havn se mindestenen over maleren og digteren;Holger Drachmann, der ofte opholdt sig i Hornbæk, hvor han også døde i 1908. Tæt ved står mindesmærket over Hornbækfiskernes redningsdåd, som digteren Johannes Ewald skrev om i sit syngespil “Fiskerne” fra 1778, hvorfra man mest af alt kender “Kong Christian stod ved højen Mast”. Inde i landet er den smukke, gamle landsbykirke et besøg værd og kun nogle få kilometer derfra, finder man ruinerne af Valdemar Atterdags jagtslot i Gurre. Til dette sted knytter sig en lang række sagn om Valdemar og hans Tovelille samt om den ugudelige konges vilde ridt. Han blev som bekendt berygtet for følgende formastelige udsagn: “Lad kun Gud beholde sit Himmerige, når jeg blot må beholde mit Gurre”;- og derfor må han til evig tid gå igen. Gurre har således dannet rammen om megen dramatik, ligesom det var Gurres idyl, der fik H.C. Andersen til at udbryde: ”Jeg tror, der er skjønnest i Danmark”.

Læs om Helsingør Stålskibsværft og Grundlæggeren Mads Chr. Holm

Storstensgrave omkring Helsingør
Udnyt Bymuseets folder med omegnens dysser og jættestuer. Den kan bruges som ide til en tur til f. eks. Hornbæk Plantage eller Horserød Hegn– Risby Vang og Klosterris Hegn.

Evt. guidning kan bestilles.

Borge og voldsteder omkring Helsingør:
kongen bor i det befæstede tårn, og udenom bor og arbejder borgens folk

Gurre Slotsruin

Besøg Gurre slotsruin  med hovedborgen og de nyopførte græstørvsvolde, der markerer den 50 m lange økonomi- og mandskabsbygning nordøst for selve hovedborgen. Besøg også Sct . Jacobs kapel ved Gurre by og stedet, hvor teglovnene ligger i Gurre Vang.

Kronborg Statsskovdistrikts har en folder om Gurre slot. Den kan man få på Bymuseet og ved ruinen. 

Kongens slot og kongens have, krige og befæstninger
slottet med dets havehus, krige og byens befæstning

Kronborg
Besøg Kronborg, som var og er et festligt renæssanceslot – der findes masser af foldere og bøger, som ikke nævnes her.
Derimod omtaler vi slottets befæstning. Fra 1577 kaldtes det ombyggede Krogens Slot for Krooneborg,  og det blev udbygget med 4 bastioner og kassematter og var dermed et af nordens første. I 1658 – 60 bliver slottet grænsefæstning og i 1688-90 anlagdes det store Kronværk med fæstningsværker uden på de gamle bastioner. Fra 1715 fik fæstningsværket sin største udstrækning. Det bestod nu foruden bastionerne af en kontregarde og to raveliner (den vil i fremtiden blive markeret) samt et krudtmagasin. 13 søbatterier blev yderligere opført i 1777 – 85 som yderligere forstærkning af fæstningen.

Kronborg afvikledes som fæstning i 1835, men fik under 2. verdenskrig og den tyske besættelse en betonmur som værn for den opsatte torpedostation.
Lige fra anlæggelsen af Kronværket har der været fæstningsartilleri og flere kompagnier af Kronens Livregiment på Kronborg. Omkring 1785 blev Kronborg omdannet til en regulær kasserne, men mange menige var stadig indlogeret hos byens borgere helt frem til 1854. Endelig var der også slaverne. (se udstillingen ved Kronværksporten)

Find de menige og officererne i folketællingen 1801 og bymodellen 1801 på Bymuseet.
 

I omegnen:

Besøg Lappestensbatteriet på Ndr. Strandvej. Det er et af landets fineste mindre kystsikringsbatterier (1808). Bemærk vejnavnet Blokhusvej. Lige ud for kysten ligger Lappegrunden, hvor Christian 4.s blokhus lå, her byggede han det første søbatteri i 1639. Fra Blokhusvej kan man gå ned til vandet ad en lille vej ved siden af vandrehjemmet.

I vejviseren kan man også finde vejnavnet Skanseøre, kystsikringsbatteriet  fra 1807 der lå hævet over Strandvejen. Hvor villaen Wisborg ligger i dag, lå endnu et batteri nemlig Smedehagebatteriet også fra 1807. 
 

Brug også Kronborgs hjemmeside

Marienlyst Slot
Besøg det kongelige lysthus Marienlyst;desværre er slottet lukket i et par år på grund af renovering : Se Parterrehaven og resterne af den romantiske have på bakken bag slottet; brug museets vandrefolder eller vejledningen til slottet.

Middelalderens og renæssancens Helsingør 
en helt anden by end den vi kender i dag

Bymuseet:

 Der kan bestilles omvisninger i Karmeliterhuset (Bymuseet) samt Karmeliterklostret.
(omvisning i klostret bestilles hos Sct. Mariæ kirkekontor).
Opgaveark til flere forskellige klassetrin.

I Helsingør by:
Besøg de middelalderlige stenbygninger i Stengades østlige ende. Bemærk byens 7 stræder, der løber fra Stengade til Strandgade. Gå ad Gl.Færgestræde til Strandgade. Denne gade er først blevet bebygget i 1500-årene; et af de første huse var Svane Apotek. Gå derfra til Strandgade 27, Helsingørs ældste bindingsværkshus.

Klosterhistorie og kirkehistorie 
en by fuld af tiggermunke,
derefter tyske og engelske præster

 
Gå rundt i kvarteret omkring kirkerne. Bemærk, at middelalderens by stoppede ved Sudergade, hvor Karmeliterklosteret lå som de yderste bygninger. Læg mærke til at den grund, som Karmeliterne i sin tid fik af Erik af Pommern, næsten eksisterer intakt, blot strakte den sig oprindelig der til, hvor Kongensgade ligger i dag. Bemærk de 7 stræder der fører fra Stengade ned til Strandgaden – der skete al udskibning fra de små skibsbroer og til skibene ude på reden.  Find stedet, hvor Sortebrødrenes kirke lå mellem Munkegade og Gråbrødrestræde og endelig den Engelske Kirke i Søstræde. Se også den store sognekirke i Tikøb, samt de senere kirker i Hornbæk, Hellebæk og Egebæksvang og Helsingørs nyere kirker deriblandt Den Katolske Kirke Sct.Vinzent.

Bymuseet giver omvisninger i middelalderbyen og i Karmeliterhuset. Særlig godt er det når klassen eller skolen selv har arbejdet med emnet.
Desuden er der omvisninger i klosteret som bestilles i Sct.Mariæ kirkekontor.

 
Kirkegårdene
de døde fortæller også historie
 
Gå en tur på kirkegårdene i Helsingør, Hellebæk, Hornbæk og Egebæksvang, og gå indledningsvis rundt omkring Skt.Olai Kirke og Sct.Mariæ Kirke, bemærk kældervinduerne til gravkældrene, og find i  HKM årbog 2001, hvor den gamle, oprindelige kirkegård lå, og hvem gravkældrene tilhører. Emnet egner sig til en diskussion om levealdre i 1700– 1800-årene kontra i dag. Gå en tur ind i kirkerne og se, hvem epitafierne tilhører; bemærk de portrætteredes aldre og de mange malerier af præsterne. Det er en speciel tysk skik, som Helsingør har med at portrættere sine præster.

Litteratur:

Død og begravelse i 170–1900- årene, udvalgte gravsteder og gravmæler, krigergrave –  danske, tyske, franske, alt sammen kan der læses om i HKM årbog 1989.
Borgerlige begravelser i Domkirken, dødeskikke, modedragter fra 1600 til 1804. Artikler om børnebegravelser og de utrolig fine, mumificerede lig. HKM årbog 2001.
De franske krigergrave på Helsingør kirkegård: Kenno Pedersen i Helsingør – historiske tidsbillleder  s. 130. KHM.

Skovene omkring Helsingør 
5000 vandhuller og masser af skov

Brug også alle Kronborg Statsskovdistrikts foldere samt museets foldere ”store stengrave” om dysser og jættestuer og ” En vandretur omkring Flynderupgård”. Se på kort fra 1696 og fra 1867 samt moderne kort fra  kommunen over skovene. Udnyt Naturcentret Nyruphus. Tag på tur til  Hammermølleskoven med de meget gamle ege og Danmarks ældste plantage i Hornbæk.

Litteratur:

Skovene omkring Helsingør. Gunnar Bergsten. HKM.
Skovbønderne: Skovene i Frederiksborg amt fra vikingetiden til enevælden. F. Jensen og Gorm Tortzen, Frederiksborg Amt, Undervisnings- og kulturforvaltningen, 1991.
Egebæksvang. HKM årbog 1987.
Mit liv med skoven. HKM årbog 1998.

Byhistorie og dagliglivshistorie

Bymuseet:
Se den permanente udstilling: Øresund og Helsingør Sygehospital, Svane Apotek, samt håndværkerne i udstillingen 800 års bygningshistorie. på 2.etage.

Landbohistorie
bønderne i de 43 landsbyer

Flynderupgårdmuseet og Frilandskulturcentret
Mulighed for omvisninger i 1925’ernes landbrug af vores landmand  Leif Rasmussen  med besøg i marker og stalde: Frilandskulturcentret på Flynderupgård,  tlf. 25313630.
Der findes mange enkelte artikler om de gamle byer i Tikøb sogn, eksempelvis Borsholm og Saunte, i Helsingør Kommunes Museers Årbøger.

Fiskeri
fisk i Øresund

Flynderupgårdmuseet
Se den permanente udstilling om Øresundsfiskeri på Flynderupgård.

Gå en tur langs Sdr. Strandvej, Snekkersten, Skotterup, Espergærde, find fiskerne huse, stejlepladser, tjærelade mm. havne. Gå langs Ndr.Strandvej se fiskerlejerne i Hellebæk, Ålsgårde. Se også museets opgave: Når skoven er grøn, er rødspætten skøn., Når Skoven er gul, får skruppen sul.

 læs om Snekkersten og Skotterup (serien Helsingør – som fotografen så det).

Skolehistorie
skolen begynder kl. 6 og slutter kl.5!

Flynderupgårdmuseet
Besøg den gamle skolestue fra Espergærde Skole på Flynderupgårdmuseet.
Forestil jer en undervisningstime, som den havde fundet sted for 70 år siden.

Socialhistorie 
de gamle koner og fattiglemmerne

Bymuseet:
Bemærk montrene med Almindelig Hospital og Fattighuset i Herluf Trolles dansesal,
 Se også  i folketællingen 1801.
Opgaver og lærervejledning. Omvisning i Bymuseet og byen.

I byen:
Besøg ”koneloftet” i Karmeliterklostret med de 32 åbne, nummererede båse, hvor hospitalets sidste beboere boede. De gamle koner flyttede i 1917 til det første alder¬domshjem i byen.
Tikøb Fattiggård er i dag privatboliger, den var Danmarks første fattiggård ude på landet. Karmeliterhuset var et fattighus inde i byen.

Sygehus- og hospitalshistorie
pest, kopper og kolera - hvert tredje barn bliver ikke voksent!

Bymuseet:

Læg allerførst mærke til den østligste og ældste del af Karmeliterhuset (Bymuseet). Det er karmeliternes gamle sygehus for fattige udenlandske skibsmænd, som kom ind til byen fra skibene. Sygehuset er bygget i 1520, og det kan ses i et Powerpoint show i Herluf Trollesalen. I museets underetage er der permanent udstilling om Øresund og Helsingørs Sygehospitals historie, medicinske og kirurgiske instrumenter (amputering af arme og ben mm.) Se også udstillingen om Svane Apotek.

Besøg Svane Apotek i Strandgade; gå derefter til Stjernegade 28 a og b; her var det første offentlige sygehus, kaldet Byens Publique Sygehus, fra 1779. Den nordlige del af Stjernegade kaldtes dengang for Skidenstræde. Nogle år efter oprettedes byens militære Sygehus i Sudergade 13 (Jægergården),og her var i 1790’erne sygehus for soldater. Først derefter blev Øresunds og Helsingørs Sygehus oprettet i 1793, for en stor del betalt af Øresundstolden.

Handel
store og små købmænd, handel i gaderne
Bymuseet:
Brug bymodellen, udstillingen i Skibsklarerergården i Strandgade 91.
Undervisningsmaterialet til  Helsingør 1801 er et  resume af Det florissante Helsingør  af Kenno Pedersen.
Opgaver, samt lærervejledning  på Bymuseet til små og store klassetrin. Omvisning i Bymuseet og byen.

Flynderupgårdmuseet

Se Mørdrupkøbmandens butik på Flynderupgårdmuseet.

Marked og torv
”sild er godt!” fiskekoner og bondekoner på torvet

Bymuseet:

Find byens gamle og nye torvepladser. Oprindelig (i middelalderen) torv foran Rådhuset, Slagtetorvet (bag Rådhuset) Akseltorvet, Fiskertorvet (hjørnet af Bram–stræde og Bjergegade) Havnepladsen (blomstertorv i dag).

Færgemænd
byens vigtigste taxaer

Bymuseet:

Brug bymodellen og folketællingen 1801. Se udstillingen i Skibsklarerergården i Strandgade 91. Se montren med færgemænd og portrættet af Lars Bache.
Opgaver samt lærervejledning. Omvisning i Bymuseet, Skibsklarerergården og byen.

Gå derefter en tur ned til færgemændenes kvarter i Strandgade, se Jens Lind hus,  Strandgade 1, og Lars Baches, Stengade 27.

Sundtolden
den danske konges største indtægt og guld til Helsingør

Bymuseet:

Se bymuseets permanente udstilling i Skibsklarerergården. Her fortælles om embedsmændene i Øresunds Toldkammer samt købmand og klarerer M.Liebmann, Stengade 76. Se skibsklarererhjemmetpå 1. sal, se blandt andet klarerer N.P.Kirchs lille rejseskrivebord, som han havde med på sin rejse i Norge.
Opgaver og lærervejledning, omvisning i Bymuseet og byen.

Det store maleri i udstillingen viser klarererfamilien Lundvall, der sidder uden for deres sommerbolig, Belvedere. Den lille pige i blå  kjole, fortæller som gammel kone   sine erindringer: En barndom i sundtoldens Helsingør (skrevet i Marstrands klarerergård, Strandgade 73 - Gården kan ses på et maleri i montren om klarererne – samme montre, som fortæller om M.Liebmann.

I byen:
Besøg derefter Skibsklarerergården i Strandgade 91, og læg mærke til klarerergårdene Strandgade nr. 71, 73 samt 81, hvor den sidste klarerer havde sin forretning indtil ophævelsen af sundtolden (købmand og klarerer N. P. Kirch), samt Stengade 76  (Tolder David Hansens  fornemme hus  fra 1579 i det hus blev Sundtolden opkrævet. Sundtolden blev også opkrævet i Oxernes gård Stengade 66 i nogle år ).

 2verdenskrig.jpg

Industri
da øl kom på flasker, og skibe blev lavet af jern

I byen:
Begynd en rundtur på Wiibroe Plads, og se på havneudbygningen og kranen. Se  værftets bygninger. Besøg også Hammermøllen og hele det industrielle miljø ude i Hellebæk: arbejder boliger, værksteder, opstemmede møllesø m.m  samt klædefabrikken.

Besættelsen og 2.verdenskrig
hverdagen og kurervirksomheden

Bymuseet:

Mindre, permanent udstilling om besættelsen og hverdagen i Helsingør under krigen.
Bemærk den store 2-personers kajak, som Harry Hendriksen transporterede kurerer i over Øresund til det neutrale Sverige. 
 
I omegnen og i byen:
Udflugt til Hornbæk Plantage til Hornbækbatterierne og depoterne.
På Kronborg kan man se den betonmur, som tyskerne i 1944 havde sat som værn for deres  torpedostation. Find byens beskyttelsesrum.

 
Helsingør Kommunes Museer

Flynderupgårds historie – en lystgård ved Egebæksvang. HKM 1999.
Karmeliterhuset i Helsingør. HKM 2003.
Marienlyst Slot. HKM 1992.

Man kan også få ideer i vores mange vandrefoldere og Museumsforeningens medlemsblad,  Forening og Museum, der udkommer 4 gange årligt.
Vi håber, at listen med titler og ideer kan være jer til hjælp på skolerne. I er meget velkomne til at ringe til museumsinspektør Lone Hvass
Angående spørgsmål: 49 28 18 06. Alle undervisningsark er under forberedelse.

Som det fremgår af vores  forslag, kan man godt bestille omvisninger på Bymuseet, men det vil altid være bedst, hvis lærerne selv benytter sig af vores undervisningstilbud,  litteraturen og forslagene til  ture i byen eller omegnen uden vores hjælp (det er jo også gratis).