Visit Aabenraa Sønderjylland
Aabenraa
Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med 15.814 indbyggere (2014). Aabenraa ligger i Aabenraa Kommune og hører til Region Syddanmark. Aabenraa er først og fremmest kendt for at have Sønderjyllands største havn med en betydelig skibsfart og havneindustri. Dybden gør havnen til Danmarks tredjedybeste (8,5 meter) og ubetinget den vigtigste i det sønderjyske område.
Aabenraa er også en gammel by med arkitektur fra forskellige tidsaldre. Af betydende bygninger i Aabenraa kan nævnes Sankt Nicolai Kirke fra Valdemarernes tid og Brundlund Slot, grundlagt af dronning Margrete 1. (omkring år 1400). Der findes desuden flere velbevarede 1800-tals bykvarterer omkring følgende gader: Slotsgade, Store Pottergade, Lille Pottergade, Nygade, Nybro, Skibbrogade og Gildegade.
Aabenraa & Grænselandet
Området kan næsten opfylde alle dine ønsker om en oplevelsesrig og aktiv ferie. De 2 fjorde - Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord - og de mange enestående naturområder indbyder til aktiviteter eller til en badeferie på en af vores "blå flag" strande.
Byen Aabenraa er smukt placeret i bunden af Aabenraa Fjord og omkranset af skov og dejlig natur. Bykernen præges af en hyggelig bykerne og mange spændende specialforretninger og små hyggelige spisesteder med noget for enhver smag og pris.
Grænselandet i syd byder på en fantastisk tur langs Flensborg Fjord med kig over på Okseøerne og Flensborg.
Ved grænsen har du adgang til Hærvejen, Pilgrimsruten, grænseruten og Gendarmstien hvor du til fods eller på cykel kan starte en aktiv eller en afslappende ferie.
Hele regionen byder på et hav af events, seværdigheder, museer og maritime oplevelser - og beliggenheden ved grænsen afspejler den sønderjyske historie.
 |
Fakse kirkes orgel, bygget hos Marcussen i Aabenraa |
Aabenraa er lidt uofficielt "Sønderjyllands hovedby", da det tidligere Sønderjyllands amts administration lå her og sygehuset er områdets største.
Marcussens orgelbyggeri er en af byens virksomheder, som er kendt viden om.
Aabenraa
ligger smukt ud til fjorden, hvor de store sejlskibe lagde til i tidligere århundreder, da Aabenraa havde sejlskibe sejlende på verdenshavene.
Byvåbnet er tre markreller, som viser Aabensraa tilklytning til havet.
 |
Storegade 24 - i baggården, hvor Marcussens Orgelbyggeri har til huse. |
Aabenraa har
rødder tilbage til middelalderen, hvor der her lå et fiskerleje. Byen
voksede til en handelsplads og fik sine købstadsretttigheder i 1335 af
Hertug Valdemar. Trods bybrande i 1611 og 1707 voksede der en driftig
søfartsby op i 1700- og 1800-tallet med sejlskibe på verdenshavene. Der
var fem skibsværfter i byen.
Aabenraa er
bymæssigt en af vores smukkeste byer og ligger særdeles smukt placeret,
omkranset af bakkede skovarealer og med et rivieralignende panorama over
Aabenraa Fjord.
Det store elektricitetsværk Enstedværket er for gammel og utilsvarende, så det lukker pr. 1. januar 2013.
Desuden ligger der her det kendte Marcussen & Søn Orgelbyggeri, ligesom der er maskin- og levnedsmiddelfremstilling.
Der afholdes i Aabenraa Marsvinsafari, guidede byvandringer og vægterne går i bymidten i sommermånederne.
Middelaldermarked
Hvert
år afholder Aabenraa Middelalderlaug et middelaldermarked med
demonstration af gamle håndværk, ridderslag og salg af historisk
inspireret mad og drikke.
Ringridning
er en populær tradition i det sønderjyske. Ved Amtsringridderfesten i
Aabenraa deltager ca. 500 ryttere i den krævende dyst, hvor man skal
spidde den ophængte ring med sin lanse, mens hesten er i fuld galop.
Aktiv ferie
Aabenraa
er velegnet til aktiv ferie. Der ligger 3 golfbaner i nærheden, der
arrangeres havfisketure og flere søer med "put and take". Du kan leje
rideheste og sejle i kano/kajak. Så der er absolut gode muligheder for
en aktiv ferie i Aabenraa.
Aabenraa
Museum, hvor
man bl.a. kan se et berømt skeletfund fra bronzealderen, Nybølmanden.
Museet råder over en af landets største samlinger af skibsmalerier,
skibsmodeller, flaskeskibe og oversøiske genstande. Desuden etnografiske
genstande fra Afrika, Sydamerika, Stillehavet og sømandssouvenirs fra
England, Tyskland, Kina og Japan. Der er også afdelinger for
egnshistorie og dansk kunst.
 |
Sct. Nicolai Kirke, Aabenraa |
Løjt Land
Et
uhyre populært ferieområde er Løjt Land, halvøen nord for Aabenraa
Fjord. Løjt Land består primært af kuperet landskab, idylliske hulveje,
smukke gamle huse med stråtage samt de typiske sønderjyske dobbelthuse.
Fra
Løjt Land sejler en lille færge til Lillebælts smukkeste ø Barsø med
dens uberørte og særprægede natur. Sagnet fortæller, at der i
vikingetiden boede en grum og krigerisk høvding ved navn Bars på øen.
Deraf navnet Barsø.
Krusaa
Byen lå på
hovedlandevejen mellem Flensborg og Aabenraa. Den fik nyt liv efter
Genforeningen i 1920, som grænseby mellem Danmark og Tyskland.
Den fysiske grænse fungerede indtil 2001 med en toldstation i Krusaa og i Padborg.
Schengensamarbejdet
har åbnet Europas grænser, så enhver frit kan køre over grænsen. Hvor
de tidligere toldbygninger lå, er der nu en græsplæne.
Dansk-tysk
I
et grænseland vil der altid være mennesker, som historisk tilhører en
nationaltet og bor på den anden side af grænsen. Gennem tusind år har
den dansk-tyske grænse ligget ved Ejdern - floden, som ligger mellem
Slesvig og Hamburg.
Området mellem Ejdern og
Kongeåen har altid heddet Slesvig, opdelt i Nordslesvig og Sydslesvig.
Med indførelsen af Grundloven i 1849 ønskede Danmark, at Grundloven
skulle gælde til Ejdern. Det modsatte tyskerne sig, og dermed blev
krigen 1864 en realitet.
Danmark led nederlag og Nordslesvig blev tysk. Ved en folkeafstemning den 15. juni 1920 blev Nordslesvig stemt hjem til Danmark.
Dansk
og tysk kultur mødes i gænselandet. I Aabenraa møder vi også den tyske
kultur, her findes tyske børnehaver, skoler og et gymnasium. Der er
tyske foreninger og avisen der Nordschleswiger fungerer endnu.
We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here. |