Visit Herning
Herning
Herning blev først købstad i 1913 og var i gamle dage noget af det mest
øde i hele landet. Fra at være et fattigt udsted har byen over en kortere
årrække udviklet sig til midtpunktet for dansk tekstilindustri.
Herning
kaldes hedens perle og er kendt bl.a. som tekstilby, messeby, kongresby og
kulturby.
Herning ligger centralt i Jylland og er dermed et godt udgangspunkt
for kulturelle, aktivitetsprægede eller naturmæssige oplevelser.
Erhvervsmæssigt
adskiller Herning Kommune sig fra landsgennemsnittet ved at have over 10 procent
flere beskæftigede inden for fremstillingserhverv. Traditionelt har
tekstilproduktionen været den vigtigste branche, om end beskæftigelsen er
faldende. Andre vigtige områder er træ- og møbelindustri samt jern- og
metalindustri. Herning har sammen med Ikast Kommune udlagt et område mellem
Hammerum og Ikast til erhvervspark.
Stor messeaktivitet har været med til at præge udviklingen siden 1954, da
den første Herning Hal blev opført. I dag er de gamle haller inde midt i
byen blevet udvidet og udgør et kongres-, møde- og kulturcenter,
Herning Kongrescenter, der med sin 17.000 m2 amfiteatralsk
opbyggede teatersal er en af landets største scener. Messecenter
Herning sydvest for byen er Skandinavens førende arrangør af fagmesser.
Textilforum
Dansk Museumscenter for tekstilindustri- og design er
indrettet
i den tidligere Herning Klædefabrik. Gennem udstillinger og arbejdende
værksteder levendegøres forskellige sider af tekstilfremstilling ? før
og nu, lokalt og globalt.
Danmarks ældste landsbykirke
Der
er mange spændende kirker i området. Lige uden for Herning ligger
Danmarks ældste landsbykirke, og i en forstad til Herning ligger den
vejmand begravet, som gav Jeppe Åkjær inspiration til visen om Jens
Vejmand.
Fattighuset i Sammelstedby
I 1816
opførtes et fattighus til "kæltringen Johannes Axelsen og familie" på
Ørre Hede. I de følgende år opførtes yderligere fem fattighuse, og
stedet fik navnet Sammelstedby. Blicherstenen blev i 1917 sat på tomten
af Axelhus til minde om St. St. Blicher, som henlagde handlingen i
novellen "Keltringeliv" til Ørre Hede. I det bevarede fattighus, som
blev benyttet til 1989, er der en udstilling med fattigkoloniens
historie.
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
giver med sine 4000 værker af kunstnerægteparret et omfattende indtryk
af de to store danske malere med tilknytning til den internationale
cobragruppe. Museumsbygningen er i sig selv en arkitektonisk og
kunstnerisk attraktion med en 90 m lang stentøjsfrise skabt af
Carl-Henning Pedersen.
Herning Kunstmuseum
Omfattende
samling af dansk og international kunst, hovedsagelig fra tiden efter
2. Verdenskrig. Genremæssigt kan udstillingen opdeles i fire kategorier:
Cobra ? og senere ekspressiv kunst, konkret abstrakt kunst,
konceptkunst og nutidskunst.
Aktiviteter
Oplev
den vilde og stærke midtjyske natur. Mulighederne for at tilbringe en
dag i et af de storslåede naturområder i nærheden af Herning er mange.
Gå f.eks. tur i et af de smukke lyngområder eller i en af områdets
skove.
Der
er masser af muligheder for en aktiv ferie og familieferie/børneferie i
Herning og omegn. Bl.a. kanoferie, golfferie, lystfiskerferie og
cykelferie. Oplev også Jyllands Park Zoo, Hoppeloppeland, gokartbanen og
skøjte- og skatebanerne. Eller oplev den smukke vestjyske natur fra en
skinnecykel.
Herning historie
Herning er på flere måder en atypisk dansk provinsby først
og fremmest fordi byen til tider har haft en nærmest eksplosiv
vækst. Byens første tinghus blev bygget i 1827 og
der var stort set ikke andet på det tidspunkt. I de følgende
år blev der bygget apotek, kro, lægehus o. lign, men
vi skal dog ca. et halvt århundrede længere frem før
der for alvor skete noget. I 1877 bliver byen forbundet til omverdenen
via jernbanen og så går det for alvor stærkt.
Udviklingen foregår først og fremmest omkring hovedgaden
Bredgade-Østergade, hvor der opføres hoteller, forretninger,
boliger, kirke
og nyt
tinghus (byens tredje). Tekstilindustrien udviklede sig også
hastigt i disse år, noget der skulle komme til at kendetegne
området mange år frem. Dette byggeboom forsatte frem
til starten på 1. verdenskrig, hvor Herning i øvrigt
også fik status som Købstad (1913). Især 2
mænd havde stor indflydelse på denne udvikling: Murermester
Rønnow, der opførte mange byggerier i hovedgaden,
og smed Poul Andersen der bl.a. anlagde Markedspladsen og opførte
Herning Klædefabrik og Hotel
Herning.
Indtil
1940 var det stadig et forholdsvis lille område byen udviklede
sig indenfor. Det første store byggeri uden for dette område
var etageboligkvarteret Fruehøj med Sct.
Johannes Kirken. Op i gennem 1950erne og 1960erne blev store
parcelhuskvarterer, etageboligområder og offentlige institutioner
opført, og det var også i disse år Herning
fik sine første messehaller. De lå hvor Herning
Kongrescenter i dag har hjemme (Messecentret er i dag flyttet
ud i byens sydvestlige del). Denne hastige udvikling har også
kostet flere fine byggerier gennem årene, bl.a. ”
Højskolehjemmet” der blev revet ned i 1970.
Her få
år efter byen har passeret sit andet århundredeskifte,
forsætter udviklingen. Der er i de seneste år opført
markante byggerier som Queens
Corner, Heart, DGI Huset og Danmarks første multiarena, Jyske Bank BOXEN, og flere
er på vej. Herning bliver i disse år også forbundet
til det europæiske vejnet, med de store motorvejs anlæg
der netop nu bliver opført. Byens motto ”Her er alle
muligheder åbne” synes at stemme fint overens med
denne by hvor ingen visioner er for store.
Moderne tider
Siden år 2000 er der helt i tråd med
byens historie sket yderligere udvikling i Herning. Syd og øst for byen
er Århusmotorvejen etableret og flere motorveje er på vej mod
henholdsvis Brande og Holstebro. I 2004 indviede man SAS Arena ved
Messecentret hvilket er et fodboldstadion med plads til ca. 12.000
tilskuere, heraf de fleste siddepladser. På dette stadion spiller
fodboldklubben FC Midtjylland sine kampe.
I 2005 indviede man en
ny badesø Fuglsang Sø i den nordvestlige del af byen, og tæt ved
Århusmotorvejen blev Holtbjerg Sø indviet i 2006, ligeledes en badesø.
På den musikalske side er Grøn Koncert efter en pause på 10 år kommet
til Herning igen.
Endelig skal det nævnes at DGI i forbindelse
med skabelsen af et wellness-center vil opføre et 20 etagers højhus i
Herning midtby de kommende år.
We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here. |