Christiansfeld
Christiansfeld
Midt
mellem Haderslev og
Kolding ligger en perle af en by,
nemlig Christiansfeld. Byen var en selvstændig kommune indtil 2006. Ved
en folkeafstemning valgte byens borgere at tilhøre Kolding Kommune fra
2007.
Christiansfeld blev grundlagt af
Hernhuttermunke i 1772. Byen er dog mere kendt for sine honningkager end
for de munke, som engang grundlagde byen.
Christiansfeld er opkaldt efter Christian VII.
På byvåbenet ses den brønd, der blev anlagt på kirkepladsen kort efter byens grundlæggelse i 1773.
Brødremenigheden eller
Hernnhutterne blev i 1727 grundlagt på det tyske gods Berthelsdorff i
Sachsen. Grundlæggeren var den tyske greve von Zinsendorff, der med
klosteret gav ly til landflygtige munke på flugt fra katolsk
forfølgelse.
Brødrene havde deres hjemsted i
Böhmen og Mähren og senere i byen Herrnhut i Sachsen. Det var lægmænd,
som drog landet rundt for at gøre et kristent missionsarbejde. Brødrene
drog ud i Europa for at grundlægge byer. Således blev Christiansfeld
grundlagt i 1773, da Brødremenigheden af Christian VII fik tilladelse
til på Tyrstrupgårds jorder at rejse en by, som kunne være et kristent
samlingssted.
Christiansfeld
I 1700-tallet,
da byplanlægning (uden for København) var ret ukendt, var Christiansfeld
nøje planlagt. Man ønskede, at byen fik brede, lige gader og et grønt
område midt i byen. Det var samtidig kongens ønske, at der blev opbygget
et center, der kunne hjælpe landets industri og håndværk frem. Da byen
var færdig, var det Brødremenigheden, som prægede byen - både i munkenes
daglige samvær og i den måde, man indrettede byen på.
Bymiljø
Arkitektonisk
ses Christiansfelds lige ikke i Danmark. Byen har sin helt egen
byggestil, der er smuk i sin enkelhed. En stram og harmonisk arkitektur
danner rammen om et roligt, grønt byrum. De to hovedgader Lindegade og
Nørregade danner et kors; de krydser hinanden på Kirkepladsen, hvor også
branddammen og sprøjtehuset ligger. Bygningerne i to etager er bygget
af gule sten.
Kirkepladsen er byens naturlige
centrum. Omkring den store plads samler sig flere af menighedens
bygninger, kirken, præsteboligen og det store søsterhus. Netop denne
bygning siger lidt om byens inddeling i små adskilte åndelige samfund.
"Brødre og Søstre i Herren", kaldte man sig. Ugifte søstre og brødre
levede strengt adskilt, ligesom ægtepar boede særskilt. Alligevel var de
knyttet sammen i det fælles menighedsliv.
Kirken
kan rumme 1.000 personer. Kirkerummet er kalket hvidt, bænkene er malet
hvide. Der er hverken alter eller prædikestol, kun et liturgisk bord på
et podium. Kirkens tagrytter er fra 1894; den oprindelige blæste ned i
et stormvejr.
En
vandring gennem byen giver et stærkt indtryk af den orden, hvorefter
menighedssamfundet indrettede sin by. Korsformen går igen overalt i hele
byens anlæg. Christiansfeld har desuden sin egen byggestil, en overgang
fra rokoko til empire, som både er smuk og enkel. Et særpræg ved husene
er de høje tage.
Foruden et åndeligt center forudså man ved anlæggelsen af Christiansfeld også dannelsen af industri og håndværk.
I
løbet af de første ti år oprettedes bl.a. en tobaks- og cigarfabrik, et
pottemageri og kandestøberi, et glasskæreri, en kakkelovnsfabrik,
stivelsesfabrik, strømpestrikkeri, to urfabrikker, et sæbesyderi,
låsesmedie, garveri, karetmagerværksted, farveri, lakfabrik
og bomuldsvæveri. Desuden var der mere almindelige håndværk som bageri,
snedkeri og slagteri.
Fabrikkerne er
efterhånden ophørt, og kun fremstillingen af den lækre specialitet,
Christiansfelder Honningkager, der er blevet bagt her siden 1783, er et
minde om tidligere tiders erhverv.
Bag Christiansfeld Apotek kan de, der er interesserede i naturmedicin, besøge en læge- og krydderurtehave.
Christiansfeld
er tæt på at blive optaget på UNESCO?s liste over verdens kulturskatte,
idet byen nu er optaget på den officielle observationsliste hos
FN-organisationen.
Gudsageren
7 er navnet på Brødremenighedens kirkegård, der også er helt speciel.
Mændene ligger til venstre for indgangen og kvinderne til højre. Alle
gravsten er ens. Således er der ingen familiegravsteder på kirkegården.
Brødremenighedens kirke ligger i centrum, og Gudsageren finder man nogle hundede meter nord for hovedgaden.
Brødremenighedens Hotel
har haft besøg af mange fremtrædende personer. Hotellets gæsteværelse
nr. 10 var engang rammen om en historisk begivenhed: Den 18. juli 1864
blev våbenstilstandstraktaten mellem Danmark og Tyskland forhandlet
færdig her.
I nærheden af kirkegården står Genforeningsmonumentet fra 1920, udført af Hans Syberg og Niels Skovgaard 1935.
I
Lindegade 34 ligger Brødrehuset (opført 1774-77); her boede menighedens
ugifte mandlige medlemmer. Det tilsvarende Søstrehus ligger i Nørregade
14; det er bygget mellem 1776 og 1800.
Nørregade
16 er Enkehuset. En tilbygning hertil rummer et museum, som præsenterer
Christiansfelds historie og Brødremenighedens missionsvirksomhed. I
kælderen finder man Sønderjyllands Brandværnsmuseum med 26 sprøjter,
stiger og uniformer, hovedsagelig fra tiden mellem 1851 og 1920.
Skamlingsbanken
er den 113 m høje banke, som fik symbolsk betydning for den nationale
vækkelse i midten af forrige århundrede. En smukt udflugtssted med en
fænomenal udsigt ind mod Kolding, langt ned i Sønderjylland og ud over
Lillebælt.
Hejlsminde - Fjelstrup
Egnen
er riger på idylliske åer, der snor sig gennem landskaberne, og skovene
indbyder til ture ud i det blå. Det samme gør de børnevenlige strande
nord og syd for den charmerende Hejlsminde Lystbådehavn.
We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here. |