Christiansfeld

Christiansfeld

Midt mellem Haderslev og Kolding ligger en perle af en by, nemlig Christiansfeld. Byen var en selvstændig kommune indtil 2006. Ved en folkeafstemning valgte byens borgere at tilhøre Kolding Kommune fra 2007.
Christiansfeld blev grundlagt af Hernhuttermunke i 1772. Byen er dog mere kendt for sine honningkager end for de munke, som engang grundlagde byen.
Christiansfeld er opkaldt efter Christian VII.
På byvåbenet ses den brønd, der blev anlagt på kirkepladsen kort efter byens grundlæggelse i 1773.

Brødremenigheden eller Hernnhutterne blev i 1727 grundlagt på det tyske gods Berthelsdorff i Sachsen. Grundlæggeren var den tyske greve von Zinsendorff, der med klosteret gav ly til landflygtige munke på flugt fra katolsk forfølgelse. 
Brødrene havde deres hjemsted i Böhmen og Mähren og senere i byen Herrnhut i Sachsen. Det var lægmænd, som drog landet rundt for at gøre et kristent missionsarbejde. Brødrene drog ud i Europa for at grundlægge byer. Således blev Christiansfeld grundlagt i 1773, da Brødremenigheden af Christian VII fik tilladelse til på Tyrstrupgårds jorder at rejse en by, som kunne være et kristent samlingssted.

Christiansfeld
I 1700-tallet, da byplanlægning (uden for København) var ret ukendt, var Christiansfeld nøje planlagt. Man ønskede, at byen fik brede, lige gader og et grønt område midt i byen. Det var samtidig kongens ønske, at der blev opbygget et center, der kunne hjælpe landets industri og håndværk frem. Da byen var færdig, var det Brødremenigheden, som prægede byen - både i munkenes daglige samvær og i den måde, man indrettede byen på.

Bymiljø  
Arkitektonisk ses Christiansfelds lige ikke i Danmark. Byen har sin helt egen byggestil, der er smuk i sin enkelhed. En stram og harmonisk arkitektur danner rammen om et roligt, grønt byrum. De to hovedgader Lindegade og Nørregade danner et kors; de krydser hinanden på Kirkepladsen, hvor også branddammen og sprøjtehuset ligger. Bygningerne i to etager er bygget af gule sten.
Kirkepladsen er byens naturlige centrum. Omkring den store plads samler sig flere af menighedens bygninger, kirken, præsteboligen og det store søsterhus. Netop denne bygning siger lidt om byens inddeling i små adskilte åndelige samfund. "Brødre og Søstre i Herren", kaldte man sig. Ugifte søstre og brødre levede strengt adskilt, ligesom ægtepar boede særskilt. Alligevel var de knyttet sammen i det fælles menighedsliv.
Kirken kan rumme 1.000 personer. Kirkerummet er kalket hvidt, bænkene er malet hvide. Der er hverken alter eller prædikestol, kun et liturgisk bord på et podium. Kirkens tagrytter er fra 1894; den oprindelige blæste ned i et stormvejr.

En vandring gennem byen giver et stærkt indtryk af den orden, hvorefter menighedssamfundet indrettede sin by. Korsformen går igen overalt i hele byens anlæg. Christiansfeld har desuden sin egen byggestil, en overgang fra rokoko til empire, som både er smuk og enkel. Et særpræg ved husene er de høje tage. 
Foruden et åndeligt center forudså man ved anlæggelsen af Christiansfeld også dannelsen af industri og håndværk.
I løbet af de første ti år oprettedes bl.a. en tobaks- og cigarfabrik, et pottemageri og kandestøberi, et glasskæreri, en kakkelovnsfabrik, stivelsesfabrik, strømpestrikkeri, to urfabrikker, et sæbesyderi, låsesmedie, garveri, karetmagerværksted, farveri, lakfabrik og bomuldsvæveri. Desuden var der mere almindelige håndværk som bageri, snedkeri og slagteri.
Fabrikkerne er efterhånden ophørt, og kun fremstillingen af den lækre specialitet, Christiansfelder Honningkager, der er blevet bagt her siden 1783, er et minde om tidligere tiders erhverv.
Bag Christiansfeld Apotek kan de, der er interesserede i naturmedicin, besøge en læge- og krydderurtehave.
Christiansfeld er tæt på at blive optaget på UNESCO?s liste over verdens kulturskatte, idet byen nu er optaget på den officielle observationsliste hos FN-organisationen.

Gudsageren 7 er navnet på Brødremenighedens kirkegård, der også er helt speciel. Mændene ligger til venstre for indgangen og kvinderne til højre. Alle gravsten er ens. Således er der ingen familiegravsteder på kirkegården.
Brødremenighedens kirke ligger i centrum, og Gudsageren finder man nogle hundede meter nord for hovedgaden.

Brødremenighedens Hotel har haft besøg af mange fremtrædende personer. Hotellets gæsteværelse nr. 10 var engang rammen om en historisk begivenhed: Den 18. juli 1864 blev våbenstilstandstraktaten mellem Danmark og Tyskland forhandlet færdig her.
I nærheden af kirkegården står Genforeningsmonumentet fra 1920, udført af Hans Syberg og Niels Skovgaard 1935.
I Lindegade 34 ligger Brødrehuset (opført 1774-77); her boede menighedens ugifte mandlige medlemmer. Det tilsvarende Søstrehus ligger i Nørregade 14; det er bygget mellem 1776 og 1800.
Nørregade 16 er Enkehuset. En tilbygning hertil rummer et museum, som præsenterer Christiansfelds historie og Brødremenighedens missionsvirksomhed. I kælderen finder man Sønderjyllands Brandværnsmuseum med 26 sprøjter, stiger og uniformer, hovedsagelig fra tiden mellem 1851 og 1920.

Skamlingsbanken er den 113 m høje banke, som fik symbolsk betydning for den nationale vækkelse i midten af forrige århundrede. En smukt udflugtssted med en fænomenal udsigt ind mod Kolding, langt ned i Sønderjylland og ud over Lillebælt.

Hejlsminde - Fjelstrup
Egnen er riger på idylliske åer, der snor sig gennem landskaberne, og skovene indbyder til ture ud i det blå. Det samme gør de børnevenlige strande nord og syd for den charmerende Hejlsminde Lystbådehavn.