Visit Allerød

Allerød eller Lillerød

Lillerød ligger i Nordsjælland og er hovedbyen i Allerød Kommune. Byen har 16.007 indbyggere (2014) og kaldes ofte for Allerød, med reference til jernbanestationen og kommunen. Byen tilhører Region Hovedstaden.

Allerøds gågade hedder M.D. Madsensvej.

I Lillerød ligger et egnsteater ved navn Mungo Park, opkaldt efter en opdagelsesrejsende. Tidligere husede byen teatergruppen Dr. Dante, der indledte sit virke her i marts 1979.

Lillerød/Allerød har sin egen biograf, Allerød Bio, som er drevet af frivillig arbejdskraft (Allerød Bios Venner).

Lillerød er desuden kendt for sine Kampvogne forbudt skilte, som skyldes, at byen ligger tæt på Sjælsmark og Høvelte kaserne.

Historisk om Allerød

Lillerød eller Allerød?

Allerød Kommune blev i 1970 sammenlagt af kommunerne Lillerød, Blovstrød og Lynge-Uggeløse. Det var afgørende i forbindelse med sammenlægningen at den nye kommune fik et neutralt navn i forhold til de 3 tidligere kommunenavne. Derfor valgte man at give den nye storkommune navnet Allerød Kommune.

Allerød er et ejerlav i Blovstrød Sogn på linje med ejerlavene: Blovstrød, Kettinge, Høvelte, Sandholm osv. Det bruges i forbindelse med matrikelnumrene, f. eks hedder Gl. Allerødgård matr. nr. 1a Allerød by, Blovstrød sogn og Kirkehavegård hedder matr. nr. 5a Lillerød by, Lillerød sogn.

Stednavnet Allerød findes i "Allerødvej", "Ny Allerødgaard", "Gl. Allerødgaard" og "Allerød Sø". Så både Lillerød og Allerød findes som stednavne udover at kommunen fik navnet Allerød Kommune.

Stednavnet Lillerød går igen i "Lillerødhallerne", "Lillerød Bageri" og stationen hed indtil 18. maj 1952 også Lillerød Station, men fik navneforandring til Allerød Station, fordi der for ofte var navneforveksling mellem Hillerød Station og Lillerød Station.

Brudevæltelurerne

Da en nordsjællandsk bonde i 1797 gravede hele seks bronzealderlurer op af sin tørvemose, anede ingen, hvad det egentlig var, han havde fundet. Det var nemlig første gang nogensinde, at sådanne "hedenolds krigstrompeter" dukkede frem af mulden. Heldigvis afleverede han sit imponerende fund og fik sin velfortjente findeløn. 

Brudevæltelurerne er Danmarks og verdens største lurfund, og ingen kan forklare, hvorfor denne overflod af pragtinstrumenter fra Danmarks Bronzealder er koncentreret netop her. 

De 6 broncelurer fra ca. 800 f. Kr. blev fundet i juni 1797 af  gårdmand Ole Pedersen under tørvegravning på Fuglerupgårds jord i Brudevælte Mose i Lynge.

Fundet blev indberettet af amtmand Heinrich von Levetzow til Det Kongelige Rentekammer den 10. juni 1797. Citat:

"at Gaardmand Ole Pedersen, Lynge, har fundet i et lille Mosehul, Brudevælte kaldet, tæt ved hans udflyttede Gaard, 6 krumme Messinghorn."

Den 25. juni 1797 meddelte amtsmanden igen, citat:

"Ved endvidere at grave i Brudevælte Mose har Gaardmand Ole Pedersen i Lynge fundet Mundstykkerne eller den øvrige halve Deel af de krumme Messinghorn, som jeg under 10. hujus tilsendte det højtærede Rentekammer. Bemeldte Mundstykker, som hermed tjenstligst fremsendes, ere fundne omtrent 5 Alen fra det Sted, hvor Hornene laae, i samme Dybde, og i stedet for at Hornene laae toe og toe sammen fandtes alle Mundstykkerne samlede og herved fandtes Spor til, at samme haver været bundne tilsammen ved et treflettet Baand." 

I 1807 blev lurerne overdraget til Det Kongelige Kunstkammer, hvorfra de overgik til det nyoprettede Oldsagsmuseum. De 5 af lurerne findes i dag på Nationalmuseet i København.

Den sjette lur blev i 1845 af kong Frederik den Syvende skænket til den russiske czar Nikolaj den Første. Denne lur opbevares i dag på Eremitagen i St. Petersborg.

Brudevælte Mose er væk nu, men Fuglerupgård ligger stadig på Kollerødvej 72.

Allerødtiden

Allerødtiden (ca. 10.000 f.Kr.) er en geologisk periode, der er internationalt kendt i geologiske og arkæologiske sammenhænge.

Det er en mildningsperiode mellem ældre og yngre dryas for ca. 12-13.000 år siden.

Navnet stammer fra Allerød Teglværks lergrav ved Skovlundegård og Rolighed nær Tivolibakkerne, der ligger mellem Sønderskov og Ravnsholt Skov.

I juni 1897 besøgtes lergraven af geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nikolaj Hartz, som sammen udførte detaljerede undersøgelser af især de dybereliggende dele af graven, hvor man havde den mest komplette lagserie.

Her fandt man et 5-30 cm tykt brunligt lag af gytje i leret (gytje er organiske aflejringer på bunden af søer eller havet). Dette lag viste at varmekrævende dyr og planter som elsdyr, rener, gedde, pil mv. havde været på stedet, og derfor måtte der have været isfrit.

Gytjelaget vidnede således om en hidtil ukendt, kortvarig klimaforbedring i den allersidste del af sidste istid.

Allerødtiden var "fundet".