Visit Bogense
Visit Bogense
Bogense
er en af de ældste og mest velbevarede købstæder i Danmark, og omegnens
stille idyl på kanten af Lillebælt og Kattegat er karakteriseret af
enge, kanaler og pumpemøller.
Bogense
ligger på Nordfyn, og fik
købstadsrettigheder i 1288 Bogense er Fyns mindste købstad. I middelalderen
havde Bogense stor betydning som overfartssted til Jylland. Bogense Havn, der blev
anlagt 1827-44, udgør sammen med Lystbådehavnen, indviet 1976,
originalt havnemiljø og stor marina.
Bogense har 6.500 indbyggere og et frugtbart opland, store skov- og
strandområder med et rigt fugleliv, især strandengsfugle. Fra de lange
moler ved havneområdet og fra badestranden er der vid udsigt til
Jylland, Æbelø og Endelave. Bogense er altid et besøg værd, både for en
tur i byens velbevarede gamle bymidte, eller i den smukke omegn tæt ved
havet. Egnen er rig på bygningsværker med en direkte linje tilbage
gennem Danmarkshistorien.
Bogense er
hjemsted for et stort antal kunstnere og kunsthåndværkere, der finder
inspiration i det smukke landskab. I og omkring Bogense er der
gallerier, udstillinger og museer, Slotte
og herregårde, med levn fra gamle tider. Desuden er
der kun 30 km til Odense, Danmarks tredjestørste by, med teatre,
biografer og det berømte H.C. Andersen
Museum, som kun er ét af mange
museer.
Kommunevåben
Våbenets billedindhold ses i et seglaftryk fra 1535, men det kan være ældre. Skibsmotivet afspejler, at Bogense er en havneby.
Bymiljø
Bogense
er med sit idylliske købstadsmiljø, sine gamle torve, krogede gader,
fine købmandsgårde og mange bindingsværkshuse samt den maleriske havn og
Fyns største marina en attraktion i sig selv. Byen har mange kønne
huse, bl.a. Landbohjemmet i Østergade fra det 17. århundrede samt
Bryggergården i Adelgade med en særdeles velbevaret munkekælder. Bogense
Gl. Købmandsgård i den gamle bydel er et smukt bindingsværkshus fra det
18. århundrede. Et af Danmarks mindste huse (kun 23 m2) ligger midt på Torvet i Bogense. Den smukke, hvide Stegø Mølle ligger lige ved diget i den østlige udkant af byen. Netop beliggenheden mellem vand og skov giver byen dens særpræg.
Der
er et rigt handelsliv med god gammeldags torvehandel. Især den gamle
bydel er velbevaret med torvet og de gamle klyngehuse og naturligvis den
gamle havn og Bogense
Hotel.:
See Videoclip
Erik Menveds Kro er byens ældste
hus og er fra 1543. Kroen er oprindelig opkaldt efter Kong Erik Menved,
der i 1288 fornyede købstadsrettighederne for Bogense. - - Se andre restauranter
og spisesteder i Bogense
Bogense Marina er
indviet i 1976, men flere gange moderniseret og udvidet, så den i dag
er Fyns største med 760 bådepladser. Marinaen ligger tæt ved børnevenlig
strand og den gamle stemningsfyldte og hyggelige havn med fiskekuttere,
fiskesalg, værksteder, cafeer og spisesteder. Her ligger også den
kendte restaurant "Røgeriet". Bogense Marina ligger kun 500 meter fra
byens centrum, og benyttes flittigt som udgangspunkt for sejladser til
de østjyske fjorde og rundt om Fyn ? og ikke mindst i forbindelse med
den traditionsrige årlige sejlads, Nordfyns Bank Fyn Cup.
Selve
havnen er en gammel trafik- og fiskerihavn, hvor man stadig kan opleve
fiskerimiljøet, fiskerbådene og det omkringliggende smukke miljø.
Bogense Rådhus
blev bygget 1919-21, og fra Rådhustårnet kan man dagligt høre det
kendte klokkespil. Klokkespillet blev i 1988 indviet af Dronning
Margrethe ved byens 700 års jubilæum.
På Rådhuset finder
man Nordfyns Museum, der rummer Lokalhistorisk museum med arkæologisk
samling og gamle ting fra Nordfyn, bl.a. møbler, dragter, husgeråd og
mønter. Frisørsalon og hårsmykker. Slettens vævere. Byhistorie i tekst
og billeder. Her findes desuden en model af den nedlagte Nordfynske
Jernbane.
Manneken Pis er en flot kopi af Jérome
du Quesnoy's statue i Bruxelles. Statuen blev opstillet i Bogense i
1934, hvor den blev skænket byen som en gave fra Konsul Willum Fønss i
taknemmelighed til sin fødeby.
Sct. Nikolaj Kirke
er byens vartegn set fra havet og har fået navn efter de søfarendes
helgen Sct. Nikolaus. Kirken blev opført i 1406 under Margrethe I.
Altertavlen er (bortset fra billedet) fra 1588, prædikestolen fra første
halvdel af 1600-tallet, døbefonten er gammel romansk stil. I
sideskibene findes ligstenene for den såkaldte Bogense-adel. Kirkens
spir, som er tækket med håndkløvede træspåner, vender mod øst i stedet
for som normalt mod vest. I sommertiden afholdes en række koncerter.
Bogense Kirketorv
er uden tvivl et af de smukkeste og mest særprægede af sin art med den
store åbne plads omkranset af små hyggelige klyngehuse og store
lindetræer. Midt på torvet ses en kopi af en gammel vandpumpe, og for
enden af torvet ligger kirken. Hele året rundt afholdes ugentlig
torvedag.
 |
Sct. Nikolaj Kirke Bogense Fyn |
Harridslevgaard Slot er et spændende
renæssanceslot med Danmarks største privatejede riddersal. Tidligere
kaldtes Harridslevgaard for røverslottet og skal i middelalderen have
været tilholdssted for røvere. Er oprindelig fra den tidlige middelalder
(1231). Dele af den nuværende gård med det store ottekantede trappetårn
er fra begyndelsen af 1600-tallet og er opført over det ældste
voldsted. Indeholder bl.a. middelalderkælder med fangekælder og hemmelig
trappe. Slottet ligger kun tre km fra Bogense.
Gyldensteen Gods er smukt beliggende mellem store skov- og naturarealer, tæt ved vandet (fire km fra Bogense).
Galleri M ligger over for Gyldensteen Slot i naturskønne omgivelser tæt på Bogense.
Galleriet har gennem mange år specialiseret sig i moderne kunst med hovedvægten på forskellige grafiske metoder af høj kvalitet.
Et besøg på Kunstgården i Skovby tæt ved Bogense, byder altid på spændende kulturelle oplevelser.
Natur
Naturen
omkring Bogense er præget af strand, kyst, strandenge med græssende
køer, skovarealer, marker og rekreative grønne områder.
Ved
Mosegård findes områdets højeste punkt, som ligger 35 m.o.h., og herfra
kan man se helt til Lillebæltsbroen mod vest (8 km). Her findes desuden
flere fiskerige og meget naturskønne moser, som f.eks. Langemosen,
Eskelund Mose og Runde Mose.
 |
Bogense Fyn Syddanmark |
Sydøst for
Bogense ligger Søndersø - et dejligt, bakket og skovklædt landskab, som
er velegnet til vandreture (15 km). Langesø Skov ved Morud har flere
gode vandrestier, og man kan f.eks. prøve turen omkring den smukke
skovsø, hvor Langesø Skovkapel er smukt placeret i den ene ende og
Langesø Slot i den anden (19 km).
Strand
Marinastranden
ved Bogense Marina har noget af landets reneste badevand. Her er fint
sand og lavt vand, der kun langsomt bliver dybt, hvilket gør stranden
meget børnevenlig. Den 18.000 m2 store, nyanlagte strandtange
har blåt flag, små bugte, adskilt af stendiger, og byder på gode
muligheder for strandaktiviteter som f.eks. badning, solbadning,
beachvolley og gåture. Der er ligeledes gode muligheder for surfing ud
for Marinastranden.
Aktiviteter
Bogense
tilbyder et væld af aktiviteter, såsom svømmehal, tennisbaner,
minigolf, cykel- og bådudlejning. Desuden kan rideheste lejes i området.
Fra havnen i Bogense kan man sejle ud til øerne Samsø og Endelave.
Kysterne ved Bogense er kendt for de rige surfermuligheder og det blå
hav.
Ved kysten ud for Bogense samt på
Æbelø er der virkelig gode fiskemuligheder. Har man lyst til at komme på
havfiskeri, kan man sejle ud med skibet M/S Castor fra Bogense Havn.
Afprøv evt. også den store Bogense Lystfiskersø lige ved Bogense Marina,
Mosegaardens Put & Take ved Sdr. Esterbølle (11 km) eller
Lindegårdens Put & Take ved Otterup (27 km).
For
golfspillere er der også gode muligheder i nærheden af Bogense. De
nærmeste golfbaner finder man hos Odense Eventyr Golf og Odense Golfklub
(ca. 30 km), Blommenslyst Golfklub (33 km), Golfklubben Lillebælt
Lundebjerggård ved Middelfart (33 km) og Vestfyns Golfklub i Glamsbjerg
(37 km).
We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here. |