smilingdanmark.dkSmilingDanmark
Visit Tasiilaq Sermersooq East Vælg en region i menuen øverst til venstre
Tasiilaq  Indbyggere: 1930
Sermersooq East: Asii Chemnitz Narup
Kommunens Indbyggere: 10.00
Større byTasiilaq
International Lufthavn: Kulusuk
Område: Sermersooq East
Region: Eastern Greenland
Vælg område i menuen øverst til venstre

Tasiilaq er den ene af kun to byer på den 3.000 km lange grønlandske østkyst.

Tasiilaq er er en af Grønlands smukkest beliggende, hvilket har bidraget til at gøre den til et af Grønlands mest søgte turistmål. Hvert år kommer adskillige tusinde turister fra Island på én- og flerdagesture via flyvepladsen Kulusuk.


Tasiilaq Østgrønland

Visit Tasiilaq Østgrønland

Tasiilaq East Greenland Denmark
Tasiilaq East Greenland Denmark

Tasiilaq er den ene af kun to byer på den 3.000 km lange grønlandske østkyst.

Fra etableringen i 1894 hed byen Ammasalik (gammel grønlandsk retskrivning Angmagssalik), som betyder 'stedet med ammassat' (lodde) men blev i 1992 omdøbt til Tasiilaq. Indtil kommunesammenlægningen af Ammassalik, Ittoqqortoormiit, Ivittuut, Nuuk og Paamiut kommuner til Sermersooq Kommune var Tasiilaq hovedbyen i Ammasalik kommune.

Tasiilaq er er en af Grønlands smukkest beliggende, hvilket har bidraget til at gøre den til et af Grønlands mest søgte turistmål. Hvert år kommer adskillige tusinde turister fra Island på én- og flerdagesture via flyvepladsen Kulusuk.

Tasiilaq er delvist isoleret. Om vinteren er det kun muligt at komme dertil med helikopter og hundeslæde eller snescooter. Om efteråret, fra juli til november, kommer der ca. fire gange forsyningsskibe til Tasiilaq.

Tasiilaq giver også i nutiden et indtryk af den oprindelige kultur. Befolkningen lever hovedsageligt af fiskeri, fangst samt servicefag og bistand. Det er ikke mere end 100 år siden de første europæere kom til stedet, byggede det første hus og grundlagde byen. Så historien og de gamle myter ligger lige under overfladen.

Tasiilaq East Greenland Denmark
Tasiilaq East Greenland Denmark

Ammassalik Museum har til huse i byens gamle kirke. Museet er et lokalt kulturhistorisk museum og et af de yngste lokalmuseer i Grønland. Det blev taget i brug i 1990.

Tasiilaq rummer også siden 1989 Grønlands Postvæsens filateliservice.

I Tasiilaq er der ikke egentlig midnatssol, men alligevel lyst døgnet rundt i juni og juli. Området er ofte i efterårsmånederne ramt af pludselige faldvinde fra indlandsisen, kaldet piteraq, som er en storm med flere gange orkans styrke.

3 km fra Tasiilaq by ligger det nye vandkraftværk, som blev taget i brug i december 2004. Anlægget har en kapacitet på 1,2 MW og er udført med én turbine. Der vil årligt blive sparet 1,5 mio. liter dieselolie, svarende til årlig udgift på ca. 4,5 mio. kr. Byens gamle elværk fungerer som nød-elværk for vandkraftanlægget. Vandkraftprojektet i Tasiilaq startede i 2002, og anlægget har kostet i alt 59 mio. kr.

Den normale måde at komme til Tasiilaq er med fly. Der er tre ugentlige forbindelser fra Island via flyvepladsen i Kulusuk, ca. 15 minutter fra Tasiilaq i helikopter.

Tasiilaq er hovedbyen i Østgrønland men der er flere overnatningsmuligheder i Kulusuk(nærmeste lufthavn), så tag en dag i bygden inden turen går videre mod Tasiilaq, der bare er en 10-minutters helikoptertur borte.

For sneentusiaster er foråret en spændende tid med masser af muligheder for skiløb af forskellig slags og hundeslædeture af varierende længde. Eller hvad med at tage et hundeslædekørekort i samarbejde med en erfaren grønlandsk fanger, en spændende oplevelse i trygge rammer.
Allerede ved Påsketid står solen højt på himlen og det bliver bagende varmt selvom sneen ligger metertykt endnu.

Unikke tupilakker

Tasiilaq East Greenland
Tasiilaq East Greenland Denmark

I Tasiilaq bør du også besøge det fine lille museum, indrettet i byens gamle kirke. Her får du et indblik i den fascinerende østgrønlandske kultur og ser eksempler på de fine figurer i tand og ben, som Østgrønland er så kendt for. Kig ind i den nye smukke kirke der er dekoreret af den grønlandske kunstner Kultur.

Går man videre op ad bakken, kommer man til Filatelia, hvorfra de grønlandske frimærker distribueres til samlere overalt i verden, og hvor der desuden er daglige rundvisninger. Skråt overfor ligger turistkontoret Destination East Greenland og Souvenirshop, butikken med smukt pelsarbejde og udskæringer, alt lavet af lokale kunstnere.

Følg bakken op til kommunekontoret og gå til venstre ud mod Blomsterdalen, følg elven ud forbi kirkegården og se hvorfor dalen har fået sit navn; overalt på fjeldsiderne lyser det op i forskellige farver af blomstertæpper. Turen tager dig ud til en stor sø for enden af dalen. Det tager ca. 1 times tid i let terræn, og har du mod på mere vandring i denne smukke natur, kan du gå op over  fjeldkammen til højre fra søen. Så kommer du ned på en grusvej som du kan følge tilbage mod byen.

Bygdebesøg

Tilbage i byen kan det anbefales at hvile ud ved et stop i 'Verdensuniversitetet Neriusaaq' - byens bogcafe og mødested for turister og lokalbefolkning, hvor der serveres kaffe, te og skønne isvafler, som kan nydes på den lille solterrasse. Der er selvfølgelig også et fint udvalg af bøger og aviser.

Northern Greenland Dog sledge
dogsled is the national vehicle

Opholdet i Tasiilaq bør kombineres med et besøg i en af distriktets mange bygder for at opleve, hvordan livet leves i en rigtig grønlandsk fangerbygd. Tag for eksempel til Tiniteqilaaq, der ligger smukt ved Sermilik-fjorden,  fyldt med flotte fotogene isfjelde. I forårssæsonen nås den nemt med hundeslæde eller snescooter tværs over Ammassalik-øen. Resten af sæsonen sejles eller flyves med helikopter.

Der flere spændende bygder, beliggende længere væk fra Tasiilaq, hvortil der kan arrangeres sejlads samtidigt med der desuden er flere ugentlige flyvninger med helikopter.

Isoleret og dog let tilgængelig fra Island

Østgrønland er isbjørnens rige, men risikoen eller chancen om man vil, for at møde en bjørn er dog ikke særlig stor. Derimod er der rigtig gode muligheder for at se hvaler og sæler på de ture der arrangeres fra byen.

Tasiilaq hører til en af de mest isolerede beboelser i verden. Mod vest rejser indlandsisen sig op til 2.500 meter, mod øst i Danmarksstrædet ligger storisen fra Nordpolen og forhindrer sejlads i ca. 7 måneder om året.

Aurora Borealis northern lights
the Aurora Borealis around the Arctic Circle

Vi befinder os nord for polarcirklen, og om sommeren skinner solen 24 timer i døgnet for senere på året at gå i sort og overlade scenen til det farvestrålende nordlys - Aurora Borealis.

:Northern GreenlandSee Vide

Alligevel har det aldrig været nemmere at tilrettelægge et besøg i dette eventyrrige. Din ultimative grønlandsoplevelse begynder på www.eastgreenland.com, det lokale turistkontors hjemmeside, hvor du finder alle oplysninger om rejsemuligheder, udflugter, logi, historie, kultur mv.


We would greatly appreciate if you can supplement with more information, log in here.
GL DK